T-shirts fra en ronkedor

Klokken er 7.45. Det er tid til morgenmøde for lægerne på anæstesiafdelingen på Odense Universitetshospital. Ud over almindeligt vagtskifte er der også et fem minutters indlæg. I dag er det overlæge Mogens Hüttel, og han har har forberedt lidt ekstra underholdning. Han har været ansat på OUH i 20 år og har gennem de sidste seks år også været formand for Overlægerådet.

»For nogle år siden delte jeg - på grund af pladsmangel - kontor med en kvindelig afdelingslæge. Det gav mig lejlighed til at opleve et af vores fags store paradokser på nært hold: Hun var den første i sin familie, der fik en akademisk uddannelse, og blev på et tidspunkt også speciallæge. Da hun fortalte det til sin far, spurgte han glad: ,Nå, hvordan fejrede I det så på afdelingen?` Her måtte hun skuffe sin far: Hun blev ikke fejret. Det bruger man ikke i lægekredse,« fortæller Mogens Hüttel.

»Det er desværre rigtigt. Det er ikke kutyme hverken at komme med blomster, holde tale eller på anden måde fejre en kollega, når hun afslutter en særdeles lang og temmelig høj uddannelse. Man siger god morgen, gennemgår dagens arbejdsplaner - og går igen hver til sit. Og det er jo egentlig forfærdeligt! For det koster jo så lidt at opmuntre, rose eller bare lige at sige tillykke.«

Hvad gemmer kitlen

»Det har jeg tænkt meget over, så da jeg sidste år i september kom forbi Lægeforeningens stand på Lægedag Fyn, så jeg, at man kunne smide forslag i en kasse om, hvad man kan gøre for at forbedre arbejdsklimaet blandt læger. Jeg skrev, at jeg syntes, man skulle gøre det til en tradition at fejre og festligholde en læge, når hun eller han afslutter en speciliastuddannelse eller forfremmes. For nylig fik jeg så brev om, at jeg var blandt vinderne af konkurrencen. Egentlig er det jo et meget banalt forslag, men jeg var alligevel den heldige vinder af ... en t-shirt!«

Og her smider Mogens Hüttel så - under megen hujen og piften fra sine kolleger i salen - sin kittel og fremviser en hvid t-shirt med Lægeforeningens logo trykt i rødt på brystet og på ryggen påskriften: Er du en god kollega?

»Jeg vil gerne have lov at dele præmien med jer,« fortsætter Hüttel. »Så Lægeforeningens Arbejdsmiljøudvalg har sendt en t-shirt til hver af jer. Det sværeste var faktisk at regne ud, hvilke størrelser der skulle bestilles,« tilføjer han.

»Der er ganske få small, lidt medium og large, og ret mange x-large og xx-large!«

Da alle tilstedeværende havde hjulpet hinanden med at finde de helt rigtige størrelser, tilføjede Mogens Hüttel:

»Det er en glæde for mig at at kunne fortælle, at Overlægeforeningens satsningsfelt i den kommende overenskomstperiode netop er arbejdsmiljøet. Der skal gøres noget ved sindssyge vagter, hvor folk for eksempel aldrig når at komme hjem. Der skal appelleres til, at man taler pænt til hinanden, hjælper nye medarbejdere til rette, osv. Vi skal have kigget på udetjenester, der nærmest gør folk til cykelvikarer. Og personligt synes jeg også, at man skal sørge for, at der for eksempel altid er frisk frugt til personalet på afdelingen, kaffen skal være gratis - der er mange små ting, der tilsammen kan være med til at gøre, at det bliver rart at være på en arbejdsplads. Det gavner samarbejdet - og dermed i sidste ende også patienterne,« siger Hüttel.

Velkommen

Morgenens lille happening er helt i tråd med den politik, Lægeforeningen ønsker at føre. Allerede i år 2000 begyndte Lægeforeningens Arbejdsmiljøudvalg at sætte fokus på lægers arbejdsvilkår og deres indbyrdes forhold. Det var de Yngre Læger, der først gjorde opmærksom på problemerne, måske fordi det var dem, der oplevede det dårlige arbejdsklima stærkest. Det er for eksempel stadig almindeligt på mange afdelinger, at nye medarbejdere hverken bydes velkommen, vises rundt eller introduceres særligt til arbejdet, når de kommer første dag. Man forventes selv at kunne orientere sig. Og det er faktisk spild af ressourcer, for folk bruger så deres krudt på at finde rundt - i stedet for på arbejdets indhold.

»Hos os har vi den regel, at nye læger først sættes på vagt, hvor man jo skal kunne klare det hele selv, efter en uge. Og det er fint, men jeg tror, at man ville se endnu bedre resultater, hvis man gav dem for eksempel en måneds introduktion,« siger Mads Koch Hansen, der er reservelæge på anæstesiafdelingen på OUH.

God opførsel

Det er også en kendt sag, at arbejdsmiljøet blandt læger er psykisk hårdt. De fleste kender sikkert de slogans, der er udsendt på plakater og badges i forbindelse med kampagnen omkring Lægekultur og kollegialitet: »Har du rost din kollega i dag?« og »Flinke folk her på stedet!« De taler for sig selv: Det er åbenbart nødvendigt at minde læger om, at de skal opføre sig pænt over for hinanden.

Nogle grelle eksempler er, når læger desavouerer hinanden, bagtaler eller kommunikerer gennem patienter: »Sagde din læge virkelig det?« Eller »Har han virkelig givet dig de piller?«

»Der er desværre tradition for en dårlig samarbejdskultur blandt læger,« siger overlæge Carsten Rygaard, der er formand for Lægeforeningens Arbejdsmiljøudvalg.

»Lægerne har gennem årtier konkurreret frem for at samarbejde, og det giver et hårdt miljø. Vi bliver nødt til at få vendt skuden og lære at rose og hjælpe hinanden i stedet. Både for selv at få det bedre på arbejdet, men også for at blive bedre til at arbejde sammen. Ingen kan jo være tjent med læger, der modsiger eller bagtaler hinanden. Sandheden om en behandling er som bekendt ofte relativ - det kan næsten altid diskuteres, hvad der er det mest rigtige. Derfor er åbenhed og tryghed så vigtigt. Kun på den måde kan vi blive endnu bedre læger,« siger Carsten Rygaard.

Gamle elefanter

Mogens Hüttel giver ham ret: »De problemer, der opstår på en afdeling, er næsten altid personrelaterede og meget sjældent faglige. Derfor er det her, vi skal gøre en indsats. Vi skal smide rundsavene på albuerne væk og gå mindre op i at score striber til vores egne ærmer.«

»Jeg taler af erfaring,« fortsætter han. »Jeg har selv været ligesådan. Da jeg var ung læge, talte man ikke til professoren. Det skabte en afstand, der bestemt ikke var gavnlig. For hvis man ikke tør tale sammen, bliver det jo meget svært at samarbejde.«

»Jeg er selv sådan en gammel ronkedor, men jeg har lært, at det ikke forhindrer én i at være en god kollega. Måske tværtimod. Det er vigtigt, at initiativet til et bedre arbejdsmiljø også kommer fra os gamle hanelefanter. Det er faktisk vores pligt at gå forrest og få skabt et bedre klima. Vi kan for eksempel gå i front og holde en god julefrokost, hvor man oplever hinanden i nye roller. Det gør det jo meget lettere at samarbejde, når man også kan se hinanden som personer.«

Det politiske arbejde er gjort fra Lægeforeningens side. Nu er opgaven at få budskabet ud til den enkelte læge og ud på afdelingerne.

»Det skal ikke kun være skåltaler,« siger Carsten Rygaard. »Nu skal budskabet føres ud i praksis. Derfor er det en god ide at forære all e lægerne på en afdeling t-shirts som i dag og at få skabt en god og munter stemning.«

»Jeg var meget glad for den positive ånd, initiativet blev mødt med,« tilføjer Mogens Hüttel. »Havde det været for nogle år siden, kunne jeg godt have risikeret, at ingen havde rejst sig op og hentet t-shirts, eller at ingen havde grinet eller klappet. Stemningen er bestemt allerede meget bedre. Og det er den vej, vi skal.«