Tabt lugtesans? Det må være corona

»Hvis jeg siger ,duften af nyslået græs’ til dig, så har du formentlig ingen anelse om, hvad jeg taler om?«

Øre-næse-halslæge og ph.d., Alexander Wieck Fjældstad, sidder over for en ung kvinde i Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser på Regionshospitalet Gødstrup.

Hun nikker: »Ja, det er rigtigt. Jeg har aldrig rigtig haft en lugtesans. Jeg har aldrig registreret en lugt«, siger hun.

Hendes svar passer med den test, hun netop har været igennem. Resultatet er, hvad lægen kalder for »en fuld lottokupon«, når patienten har snuset sig igennem de stærkeste lugte i testbatteriet og ikke kan lugte noget som helst.

Kvinden forklarer, hvorfor hun har opsøgt lægen:

»Jeg har ikke selv tænkt så meget over det, men hver gang jeg møder nye mennesker, spørger de, om jeg ikke skal have det undersøgt. Så nu gør jeg det«.

Kvinden er en ud af fem danskere med manglende, svækket eller forandret lugtesans. Hun repræsenterer et forholdsvist sjældent yderpunkt i et stort spektrum af patienter, hvoraf mange faktisk er alvorligt generet af, at de ikke kan nyde mad og drikke, og de fleste heldigvis kan få en eller anden form for behandling, der kan forbedre deres tilstand.

Ugeskrift for Læger har besøgt læge og lugtesansekspert, Alexander Wieck Fjældstad, på klinikken i Gødstrup for at høre mere om sanselidelserne og forskningen på feltet, som vi ellers ikke hører så meget om. Og for at få opklaret, hvad »et stinkskab« er, og hvordan det egentlig gik til dengang, han selv mistede lugtesansen.

Sauerkraut skuffede på medicinstudiet

Den unge kvinde, som har fundet vej til klinikken på Gødstruphospitalet lige uden for Herning, tilhører de 2% af befolkningen, som slet ingen lugtesans har, enten som en medfødt mangel eller efter at have mistet den.

Da kvindens mor og morfar heller aldrig har nydt duften af nyslået græs eller rynket på næsen af hørmen fra en gammel ost, er lugtspecialisten ret sikker på, at hendes tilstand er nedarvet.

Lægen spørger, om hun er påvirket af manglende lugtesans i hverdagen.

»Nej, men jeg fornemmer, at min smagssans er påvirket. Jeg kan ikke lugte maden, og jeg kan ikke smage så mange nuancer«.

»Hvis vi taler madglæde, hvilke ord vil du så bruge?«, spørger lægen.

»Det er ikke noget, jeg har tænkt over«.

Mens patienten altså ikke tænker meget over sin manglende lugtesans, har Alexander Wieck Fjældstad det lige modsat. Han er i bedste forstand lugtnørd, dybt optaget af lugte, lugtesans og lugteforstyrrelser, og han var med til at etablere klinikken i Gødstrup i 2016. Flere end 3.000 patienter fra hele landet har siden været omkring klinikken.

Hans interesse for feltet er af ældre dato.

På en måde blev skuffelsen afsættet for den vej, han valgte. Alexander Wieck Fjældstads ph.d.-afhandling gik ud på at udvikle og validere en ny smagstest. Og det spor har han forfulgt.

»Lugtesansen og at validere og udvikle test – det er min lille niche«, siger han.

Aktuelt er han i gang med at udvikle en test til børn. Der er brug for en pålidelig test, for forstyrret eller manglende lugtesans er efter hans mening et undervurderet handikap, som kan koste på helbred og livskvalitet. Når det gælder børn, er de f.eks. i risiko for at udvikle under- eller overvægt, spiseforstyrrelser eller slet og ret for at blive misforstået og opfattet som kræsne.

Smagen af råddenskab

Det er svært at forestille sig et liv uden duften af nyfaldet regn eller dampende kaffe. Til gengæld er det nemt at forestille sig, hvordan ens humør ville dale mærkbart uden næsens sanseindtryk eller med forvrængede indtryk. Flere studier viser da også, at lugtproblemer forbindes med øget risiko for depression og social isolation. Dertil kommer, at nogle mennesker pludselig kan stå i en livsfarlig situation, fordi deres næser ikke i tide kan opfange lugten af en ulmende brand, et gasudslip eller fordærvet mad.

En væsentlig konsekvens af forstyrret lugtesans er, at smagsoplevelsen påvirkes. Nogle siger, at maden smager som pap, og andre får et forvrænget smagsindtryk, hvor mad og drikke smager af råddenskab, røg, kemi eller sågar afføring.

»Når det gælder smag og lugt, er hjernen særlig god til to ting: nydelse og advarsel. Og de her forvrængninger fungerer som advarsler. De er så ubehagelige, at man helst vil spytte maden ud. Så for hver mundfuld kan det være en kamp at få maden ned«.

Mange antager derfor, at der er noget galt med smagssansen, men det er ifølge lugtesanseksperten en misforståelse. Duftmolekyler får vi nemlig både direkte ind i næsen og via munden, når vi spiser. Og de tilføjer alle nuancerne til vores basale smagssans, som kun dækker sødt, surt, salt, bittert og umami. Man kan altså godt have en intakt smagssans, men mangle lugtesansen og af den grund opleve forstyrrelser af smagsoplevelsen.

Derfor er det supervigtigt, at man får testet både lugte- og smagssansen, mener Alexander Wieck Fjældstad.

Når maden ikke smager af noget eller ligefrem smager dårligt, er der øget risiko for at spise for meget, for lidt eller forkert, forklarer han:

»En typisk kompensation for manglende smag er at putte mere salt og sukker i maden. Og det kan være uheldigt, især for ældre og navnlig dem med flere diagnoser, og for patienter med diabetes eller nyresygdomme. De lider oftere af lugtetab, og for dem er det særligt vigtigt, at de holder deres kostplan«.

Den hyppigste klage over problemer med lugtesansen er manglende nydelse af mad og drikke, men et problem kan også være såkaldt sociale lugte: kropslugt, sved, prutter og dårlig ånde.

»Når man ikke kan lugte noget, forstår man ikke, hvis folk reagerer negativt på en lugt. Derfor er det vigtigt med en dialog om det – også i intime sammenhænge«.

Når Alexander Wieck Fjældstad ikke er i klinikken, forsker og underviser han som lektor på Aarhus Universitet i lugtesansen, som i hundreder af år ellers har undslået sig forskernes nysgerrige næser. Det er et ungt forskningsfelt, som først for alvor tog fart, da et hold amerikanske forskere omkring årtusindeskiftet for første gang beskrev, hvordan lugtesansen fungerer.

»Man er kun lige begyndt at ridse i overfladen af, hvilke effekter det har på os, når vi har problemer med lugtesansen, og hvordan man kan bruge det klinisk«, fortæller Alexander Wieck Fjældstad.

Forskerne fik Nobelprisen i medicin 2004 for deres opdagelse, og det øgede interessen for feltet, men den helt store opmærksomhed kom først med Covid-19-pandemien.

Corona boostede forskningen

Da virussmitten trak et spor af lugtproblemer efter sig, fik både den brede offentlighed og flere forskere interesse for lugtesansen.

Tre ud af fire med de første coronavarianter oplevede påvirkning af lugtesansen. Med de senere varianter var det to ud af fire. Og påvirket lugtesans var det symptom, som bedst kunne afsløre covid-19. Mistede man lugtesansen, var der en ti gange så stor risiko for at være syg med covid-19 sammenlignet med andre luftvejsinfektioner.

Lugteksperten oplevede også selv at miste sin lugtesans:

»Jeg var med familien i et stormagasin, og da vi gik ind, bemærkede jeg duften fra bagerafdelingen. Kort efter, da vi stod i parfumeafdelingen og testede nogle dufte sammen med børnene, kunne jeg pludselig intet lugte. Det var sket i løbet af ti minutter. Så det viser, hvordan covid-19 virkelig bare rammer hårdt i det område af næsen, hvor slimhinden sidder«. Lugtetabet varede i tre måneder.

Slimhinden i næsen er som en åben invitation til coronavirus, forklarer Alexander Wieck Fjældstad.

»Der sidder nogle støtteceller, som er fyldt med de overflademolekyler, som virus skal bruge for at binde sig til cellerne, trænge ind og begynde produktionen af virus i kroppen«.

Den store fokus på lugtesansen under og efter pandemien har givet en kæmpe saltvandsindsprøjtning til hele feltet.

Danske forskere, og blandt dem Alexander Wieck Fjældstad, bidrog også med vigtige studier. Blandt andet med et systematisk, dansk studie allerede i 2020 om patienter med corona, som havde mistet både lugtesans og smagssans. Studiet viste, at kun 44% af patienterne fik deres lugtesans tilbage inden for 30 dage, mens 28% ikke oplevede forbedring. 50% genvandt deres smagssans i samme periode, mens 20% ikke oplevede en forbedring.

Patienter med corona opsøger også stadig klinikken i Gødstrup.

»Vi har lige lavet en opgørelse som en del af et speciale med en medicinstuderende, hvor vi har kigget på fireårsopfølgning. Og det er ikke super opløftende. Nu fire år efter, døjer rigtig mange stadig med lugtetab og smagsforvrængninger«.

Den massive forskningsindsats i forbindelse med corona har resulteret i ny viden om lugt- og smagssansen, som betyder, at de to sanser i dag spiller en langt større rolle end tidligere inden for forskning i virologi, neurologi og rehabilitering. For eksempel forskes der endnu mere i lugtetab som et første varsel om Parkinsons sygdom.

Corona har altså gjort noget godt for forskningen. En bagside er imidlertid en tendens til, at alle med lugtproblemer bliver betragtet som coronasmittede.

»I det her post-covid-19-univers oplever vi tit, at lugtetab pr. automatik bliver koblet med covid-19. Og det kan skygge for, at der også kan være andre årsager og underliggende sygdomme«, siger Alexander Wieck Fjældstad.

Med næsen i »stinkskabet«

Ud over corona og andre infektioner i de øvre luftveje kan lugtetab skyldes næsepolypper, der blokerer lugtenerven, skader fra hovedtraumer eller neurodegenerative sygdomme som Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom. Det kan også skyldes behandling med stråler eller kemoterapi og i sjældne tilfælde en tumor, der sidder og trykker.

Selv om det kan være en kompleks sag at udrede, kan det meste i dag klares hos en privatpraktiserende speciallæge, da de fleste årsager sidder i næsens slimhinde.

»Vi tager os kun af de tilfælde, hvor der er noget, man undrer sig over. I forhold til en generalist ser vi jo mange flere af de her patienter, og vi tager os tid til at teste dem grundigt. Det tager 45-50 minutter«, siger Alexander Wieck Fjældstad.

Han åbner et metalskab, som ligner et almindeligt arkivskab, men fra gulv til loft rummer et arsenal af duft- og smagsprøver, forklædt som tykke tuschpenne, hvide med farvemarkeringer. Såkaldte »Sniffin’ Sticks«.

»Vi kalder det for stinkskabet. Der er udluftning i skabet, for det har sådan en tendens til at afgive visse odører …«, bemærker han og demonstrerer, hvordan testen i store træk foregår.

Til en test får patienten først tre orange »tuscher«, hvor to er lugtfrie, og en indeholder samme lugt i varierende styrke. Patienten skal afgøre, hvilken af de tre der indeholder lugt. Målet er at finde grænsen for, hvor stærk en lugt patienten kan opfatte. Man snuser ind – og lad os bare sige det sådan: Hvis man fanger lugten, er det ikke nogen behagelig lugt.

Dernæst kommer den grønne med tre dufte, f.eks. to blomsterdufte og et krydderi, hvor patienten skal afgøre, hvilken duft der skiller sig ud. Efter flere »tuscher« følger en smagstest med spray, der fordeler dråber af surt, sødt, salt, bittert og umami på tungen. Testen giver et nuanceret billede af patientens lugtesans og smagssans som afsæt for den videre udredning og diagnose.

Kokkeskole og kogebog kan hjælpe

Når diagnosen er på plads, kan mange patienter få tilbud om enten medicinsk eller kirurgisk behandling. De fleste får hjælp til at træne deres lugtesans og dermed skærpe den, mens andre må lære at leve med deres lugthandikap.

At træning overhovedet er mulig skyldes en særlig egenskab ved lugtesansen, nemlig at stamceller i næseslimhinden over ca. fire uger fornyer slimhinden. Og det er altså muligt at påvirke den fornyelsesproces. Dertil kommer, at hjernens bearbejdning af lugtindtryk også er påvirkelig.

Studier tyder på, at to gange daglig snusetræning til olier med duft af f.eks. citron, rose, nellike og eukalyptus kan skærpe lugtesansen. Træningen kræver imidlertid tålmodighed, for det kan tage flere måneder at opnå en effekt.

Alexander Wieck Fjældstad har undersøgt en anden mulighed i et stort studie: en særlig kokkeskole med fokus på stimulering af grundsmage og sansningen af maden inde i munden. Dertil undervisning i, hvilke madvarer der fungerer efter et lugtetab.

»At gå i køkkenet er jo sådan en form for praktisk lugtetræning, som har en effekt på lugtesansen, samtidig med, at man kan genvinde noget livskvalitet og få mere nydelse af mad«, forklarer han.

I alt 100 patienter med lugtetab, nedsat lugtesans eller forvrængninger af smagssansen deltog i en femugers kokkeskole fordelt på otte hold.

»Vi fandt bedringer både af livskvalitet, madglæde, deltagelse i madlavning, evner til madlavning og lugtesansen«, fortæller Alexander Wieck Fjældstad. Ud over selve studiet har projektet resulteret i en kogebog, »Lugtetab og mad«, som findes både digitalt og på print.

I klinikken afslutter Alexander Wieck Fjældstad undersøgelsen af den unge kvinde, som ikke har nogen lugtesans. Den gode nyhed er, at hun er bedre stillet end dem, der har mistet lugtesansen, for hun ved ikke, hvad hun går glip af. Den dårlige nyhed er, at lægen ikke kan hjælpe hende med at få en lugtesans. Det havde hun nu heller ikke regnet med.

Han tilbyder hende en MR-skanning og hører, om hun vil være interesseret i at blive kontaktet, hvis det i fremtiden bliver muligt at tilbyde en gentestning for at finde den specifikke årsag. Gentesten vil være til brug i forskning, forklarer han. Skanningen kan give et billede af lugtkolberne, som lægen forventer enten er fejludviklet eller slet ikke udviklet. Og det kan måske hjælpe kvinden med at give et konkret svar til dem, der spørger til den manglende lugtesans. Det vil hun gerne. Hun synes, at hun har fået de svar, hun søgte.

»Det er ligesom det sidste punktum i udredningen«, siger lægen.

Selv om nogle forskningsgrupper internationalt eksperimenterer med mekaniske næser og lugtimplantater, er der ikke udsigt til nye teknologiske mirakler lige med det samme, så når Alexander Wieck Fjældstad som i det her tilfælde hverken kan udskrive medicin, henvise til operation eller tilbyde lugttræning, holder han sig til saglig information, og lavpraktisk hjælp til et liv uden lugte. Derfor får den unge kvinde også kogebogen med under armen, da hun forlader klinikken.

Billedtekst 1: Mange har et lugtetab uden at vide det. Det kan være svært for den enkelte at bedømme sin egen lugtesans, fortæller Alexander Wieck Fjældstad.

»Laver man en undersøgelse blandt folk, der siger, at de selv har normal lugtesans, så vil der være 10%, som faktisk har et lugtetab uden at vide det«.

Billedtekst 2: Direkte adgang til hukommelsen. »Noget helt særligt ved lugtesansen er, at den har direkte adgang til dybe dele af hjernen. Det er derfor, vores minder kan aktiveres på et splitsekund af bestemte lugte«, fortæller Alexander Wieck Fjældstad. Han kender det selv.

»Jeg har stærke duftminder fra min barndom, en karakteristisk duft, når jeg kom ind i min mormors lejlighed. En helt særlig blanding af gamle møbler, potpourri og parfumerede sæber. Når jeg møder nogle elementer af de dufte igen, så føler jeg, at jeg bare står inde i den lille mørke entré og kan se det hele for mig«.