Talegenkendelse fremskynder behandling

»CT-scanning af thorax - komma - uden kontrast - nyt afsnit - viser normale forhold i lungeparenkym - uden mistanke om lungetumor - punktum - på højre side fortil findes et 2 mm stort infiltrat som er uden klinisk betydning - punktum - patienten er således frikendt for lungemetastaser - punktum - nyt afsnit - røntgendiagnose intet abnormt ...«

Thomas Skjødt, overlæge ved Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus, er ved at diktere sin tolkning af et sæt scanninger og røntgenbilleder til computerens diktafon. En patient står til operation for en lungetumor, der er mistanke om metastaser, og nu skal kirurgerne have besked om resultatet af røntgenafdelingens undersøgelser.

»Så er jeg færdig med den og klikker o.k. Nu har den fået status som dikteret, og så går der et minut, mens den bliver oversat,« siger han.

Computeren er nu i gang med et af de afgørende elementer i en ny teknologi, som lægerne på Vejle Sygehus er de første i Danmark til at anvende. Det diktat, som tidligere blev skrevet af en lægesekretær, bliver oversat af et talegenkendelsesprogram og sat op med den ønskede tegnsætning og i afsnit. Røntgenlægen læser korrektur på skærmen, og sender diktatet - elektronisk eller på papir - videre til den læge, som har bestilt undersøgelsen. Det kan være patientens egen læge eller en af hospitalets speciallæger.

»Systemet kommer selv frem og spørger, om det skal sende diktatet videre, og hvis jeg klikker ja, kan den anden læge have svaret få sekunder efter, at jeg har godkendt teksten,« fortæller Thomas Skjødt.

Kort proces

Hvor dygtig computeren er blevet til at forstå Thomas Skjødt, viser sig, da han læser korrektur på et andet digitalt diktat. Ud af 92 ord i teksten har computeren kun misforstået et enkelt: Skjødts udtale af »ad pulm« er i teksten blevet til »ad på«.

»Måske fordi jeg har snuppet ordet af,« siger han. Fejl kan nemlig både skyldes programmet og brugeren. Man skal tale tydeligt.

Lægen kan nu hurtigt rette fejlen, godkende og sende diktatet videre. Fra indtaling af diktatet til afsendelse er gået under fem minutter. Hermed er en proces, der tidligere har kunnet strække sig over dage og uger og involveret korrektur frem og tilbage mellem læge og sekretær, kortet ned i en sådan grad, at det for alvor begynder at rykke ved etablerede arbejdsgange, opgavefordeling og afdelingskultur.

Det er man godt klar over hos de projektansvarlige i hospitalets direktion. Derfor er indførelsen af digital talegenkendelse også »80 procent organisation og kun 20 procent teknologi«, som projektleder Trine Ankjær siger det.

Talegenkendelsesprojektet på Vejle Sygehus har været i gang siden 2002 og har indtil nu haft 17 brugere, 15 læger og to radiografer, på sygehusets røntgenafdeling. Konsekvenserne af den ny teknologi tegner til at blive ganske omfattende. Hvilket præcist er intentionen. Målet er et mere rationelt behandlingsforløb og i sidste ende bedre patientbehandling - ikke mindst i form af hurtigere svartider og dermed hurtigere behandling.

Når talegenkendelse er fuldt indført ved udgangen af 2005, skal 240 læger på 12 af sygehusets afdelinger bruge systemet. Det bliver hermed det største af sin art i verden ifølge administrationschef Kenneth Seerup Jørgensen.

Det første af sin art

Systemet til talegenkendelse er udviklet af Max Manus, som i mange år har leveret diktermaskiner og digitale dikteringssystemer til danske sygehuse. Jens Kring, direktør for Max Manus, fortæller, at det ikke er nok bare at kunne lave et system, som kan forstå tale og omsætte den til tekst, men at systemet også skal kunne opsamle og strukturere teksterne, så de kan bruges i de eksisterende journalsystemer. Derfor har man allieret sig med Philips, som er en af verdens førende udviklere af digital talegenkendelse, og Kodak, som leverer journalsystemer til røntgenundersøgelser, for at få et system som kan lægge lægernes digitale diktater ind i de eksisterende journalsystemer.

Teknologien bag talegenkendelse bygger dels på en fonetisk genkendelse af brugerens stemme, dels på en statistisk beregning af sandsynlige ord og sætninger.

»I løbet af et par dage lærer systemet den enkelte læges stemme at kende. Derudover foregår der en løbende tilretning og opdatering af det ordforråd, som systemet kan håndtere. Det sker ved, at brugeren hele tiden retter til det rigtige ord, hvis systemet laver en fejl. Efterhånden lærer systemet at vælge de rigtige ord hver gang,« fortæller Jens Kring.

»Hvis jeg siger ,højre fod`, tjekker systemet i sin database og foreslår måske ,højde fod`. Så retter jeg til ,højre`, og på den måde lærer programmet, hvad det skal skrive,« fortæller han.

I første omgang er der hentet 85 millioner ord og vendinger fra danske sygehuses røntgenjournaler. Disse ord udgør indholdet i systemets database sammen med 30 millioner ord og vendinger fra dansk dagligsprog. For at systemet har kunnet lære forskellige danske dialekter, har Max Manus optaget stemmeprøver fra 500 mennesker i hele Danmark. Systemet forstår derfor medicinsk fagsprog - i første omgang inden for røntgenspecialet - og dansk med mange forskellige dialekter, hvilket også gør det muligt at bruge for udenlandske læger, der taler dansk med accent.

Sammenhæng i uddannelse

Før talegenkendelsen var der en gennemsnitlig svartid på røntgenundersøgelser på fem dage, men nu er svartiden under et døgn. »I princippet lige så hurtigt vi gider godkende,« fortæller Thomas Skjødt.

Han opridser et typisk undersøgelsesforløb med talegengivelse: Røntgenafdelingen får en henvisning om morgenen og laver undersøgelsen i løbet af formiddagen. Kl. 13 ligger der et godkendt diktat, og sekunder efter har den behandlende afdeling svaret. 60-70 procent af svarene bliver sendt videre elektronisk.

»Konsekvensen er, at vi i bedste fald skærer en indlæggelsesdag væk,« siger Thomas Skjødt.

Den digitale talegenkendelse har også ændret morgenkonferencerne.

»De fleste billeder sender jeg nu direkte til den behandlende læge. Til konferencerne præsenteres kun billeder med særligt vanskelige tilfælde eller med en uddannelsesmæssig værdi. På den måde er konferencerne forkortet 25-30 procent. Før sad 25 læger i tre kvarter og kiggede på 30 lungebilleder, fordi de skulle have svar med op til stuegang. Nu ser de kun på fem. De kan bruge to eller tre gange så lang tid på hvert billede, og alligevel er vi tidligere færdige. Men det kræver selvfølgelig en ændring af kultur og arbejdsvaner. Nogle overlæger er vant til at se alle billeder fra deres afdeling. Men teknologien gør det altså nu muligt, at de har svarene dagen før konferencen og kan agere på det. Så det ender jo nok med, at de synes, det er smart,« siger Thomas Skjødt.

1. reservelæge Tina Ormstrup oplever, at arbejdsgangen omkring talegenkendelsen giver en bedre og mere sammenhængende uddannelsessituation. Hvor processen tidligere kunne være mere langstrakt, foregår den nu i ét samlet forløb, hvor den yngre læge udfører eller vurderer undersøgelsen og d ikterer en kladde, får kommentarer fra supervisor umiddelbart efter og foretager eventuelle rettelser sammen med supervisor. Herefter er den endelige beskrivelse klar til godkendelse af begge parter.

»Hvis jeg vurderer en undersøgelse forkert, eller der er tilføjelser, bliver det fanget i den efterfølgende supervision med tekst og undersøgelse ved hånden. Nu bliver vi vurderet på, hvad vi har dikteret, sort på hvidt. Misforståelser, som kan opstå ved en diskussion, bliver elimineret,« siger Tina Ormstrup.

»Vi kan trygt lade vores yngre læger køre processen igennem, for de laver kun en kladde i første omgang, og vi kan som supervisorer kommentere med det samme, hvis der er noget, de har overset eller overfortolket,« siger Thomas Skjødt, som også mener, at det letter oplæringen af udenlandske læger, der ud over det rent lægefaglige også skal lære den danske terminologi at kende. Og det sker nu i højere grad sammen med en supervisor.

En ny slags lægesekretær

Sygehusledelsen lægger ikke skjul på, at der er flere formål med at indføre talegenkendelse. For investeringen på omkring ti mio. kr. i den ny teknologi ønsker man rationaliseringer af arbejdsgange, optimering af sygehusets behandlingsflow og bedre udnyttelse af personalets ressourcer. Omkring halvdelen af de nuværende 120 lægesekretærstillinger skal nedlægges, og lægesekretærernes jobprofil skal i det hele taget ændres, så de i højere grad servicerer sygehusets patienter. Når den fulde virkning af den ny teknologi - EPJ, digital talegenkendelse m.m. - er indført, vil omkring halvdelen af sekretærernes arbejdsopgaver bortfalde. Foreløbig er sekretærernes skrivetid på røntgenafdelingen reduceret med 50 procent, efter at talegenkendelsen er indført.

Mette Klante er en af de lægesekretærer, hvis arbejde er ved at ændre karakter som følge af den ny teknologi. Selv om mange af hendes kollegaer er bekymret for udviklingen, ser Mette Klante den som en mulighed for at få nye og mere spændende opgaver.

»Selvfølgelig er det en stor omvæltning. Skrivningen har jo været en stor del af vores fag, men jeg tror, den ny teknologi kommer patienterne til gode, og sygehusledelsen har sagt, at der ikke kommer fyringer,« siger Mette Klante.

I stedet skal lægesekretærgruppen reduceres ved naturlig afgang og overflytning til nye jobfunktioner.

I forbindelse med indførelsen af digital talegengivelse har sekretærerne kontrolleret, at computeren har oversat lægernes diktat korrekt, men når systemet er optimeret og går i normal drift, er det kun lægen, som skal godkende diktatet og derefter sørge for at få det sendt videre til den behandlende læge.

»Hvis jeg skal rette syv fejl, er det ikke rationel brug af dyr lægetid, men hvis det kun er en eller to fejl, er det rationelt for hele behandlingsforløbet. Selv om computerens oversættelse ikke altid er 100 procent fejlfri, så er vi nu ved at være nede på så få fejl, at det måske tager mig 15 sekunder ekstra at rette. Og et diktat skrevet af en sekretær er jo heller ikke altid fejlfrit,« siger Thomas Skjødt.

En anden ændring i lægernes arbejde er som nævnt, at de med talegenkendelse selv får ansvaret for at sende diktatsvaret videre til den behandlende læge, og nogle læger vil måske sige: Er det nu lægearbejde?

»Her skal lægerne til at holde styr på en ny opgave, og det må komme an på en prøve. Men set ud fra et helhedssynspunkt, er der ingen tvivl om, at det er en forbedring af det samlede behandlingsforløb, at lægen selv sender diktatet videre med det samme,« siger Thomas Skjødt.

Administrationschef Kenneth Seerup Jørgensen siger det på en lidt anden måde:

»Lægerne skal have nye rutiner. De skal gøre deres arbejde færdig, så vi kan få et hurtigere flow igennem systemet,

i stedet for at en anden - sekretæren - skal gøre resten af arbejdet i morgen eller en anden dag, når der er tid.«

Næste stop psykiatrien

Hos leverandøren Max Manus er man i fuld gang med at udvikle digital talegenkendelse til alle medicinske specialer; 500 mio. ord fra patientjournaler indgår i grundmaterialet. I løbet af november i år håber man at kunne ibrugtage talegenkendelse til en række specialer, og flere sygehuse rundt om i landet er så småt ved at starte med digital talegenkendelse inden for både røntgen og patologi.

For Max Manus bliver psykiatrien den hidtil største udfordring inden for medicinsk talegenkendelse. Dels fordi psykiatrien producerer relativt lange journaltekster, dels fordi de psykiatriske journaler i forhold til andre specialer indeholder store mængder dagligsprog, som er langt sværere at håndtere for talegenkendelsen, fordi der indgår mange flere forskellige ord og vendinger.

»Men hvis vi kan få det område dækket af talegengivelse, begynder vi at nærme os en teknologi, som vil gøre det muligt at lave et kommercielt produkt til den almindelige dansker,« siger Jens Kring.

Fakta

Erfaringerne fra Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus kan ses i et notat fra mhe@vs.vejleamt.dk om brugen af digital talekendelse i videreuddannelsen af yngre læger. Flere informationer om digital talegenkendelse til medicinsk brug fås fra www.maxmanus.dk