Fakta og vurdering
Kristeligt Dagblads Forlag udgiver en lille serie interessante erindringsbøger: vendepunkter, med fokus på livsforandrende oplevelser eller erfaringer. Hidtil er udkommet erindringer fra Per Schultz Jørgensen og Birthe Rønn Hornbech, og nu er turen kommet til vores kollega, Ole Hartling, tidligere overlæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, men bedst kendt som tidligere medlem og formand for Det Etiske Råd og her en energisk debattør og modstander af aktiv dødshjælp.
I denne bog udfolder han imidlertid også en lang række andre emner og spørgsmål, som han har måttet forholde sig til i sit private og professionelle liv. Gennemgående for dem alle er en grundfæstet kristen, humanistisk livsopfattelse, der nærmest har tvunget ham til at tage del i etiske og moralske konflikter, både lægefaglige og samfundsmæssige.
Fra sit private liv fortæller han med stor veneration om en opvækst med en betydningsfuld faderfigur, tidligere præst og statsminister, Poul Hartling. hvorfra man forstår forfatterens mange bibel- og salmereferencer. Med stor følsomhed beskrives smukt to ægteskaber, der ulykkeligvis begge endte med tidlig sygdom og død. Hans kærlighed til begge hustruer, den angst, som sygdom forvolder, og den sorg, smerte og savn, der følger efter, er beskrevet med stor litterær styrke og kloge refleksioner. »Størst af alt er kærligheden«, konkluderer både apostlen Paulus og Ole Hartling.
Lægeetiske problemer har været et gennemgående emne for Ole Hartlings virke på skrift og i undervisning. Legalisering af aktiv dødshjælp finder sted i mange lande og medfører en polariseret debat, og Ole Hartling argumenterer imod en lovgivning herom og lægelig deltagelse grundet i, at det strider mod hans grundsyn: at livet er en sakrosankt gave, som vi skal passe på, hjælpe og støtte, især i de sværeste stunder. Dernæst, at det let kan blive en glidebane med aftagende fokus på patientens ve og vel og større hensyntagen til pårørende og samfund.
I andre lægefaglige spørgsmål rettes en skarp kritik af ufunderet alternativ medicin, der får lov at blive promoveret af medier og politikere og tilsvarende af de sygdomsscreeningsprogrammer, der kun hjælper få og ikke tilgodeser de ulemper, som testresultaterne kan medføre. Også den tiltagende privatisering af sundhedsvæsenet med udhuling af det offentlige tilbud og skabelse af tiltagende ulighed for befolkningen får med rette skarp kritik.
Ole Hartlings interesse for menneskerettigheder har desuden ført ham ind i Amnesty Internationals lægegruppe, hvor man forsøger at dokumentere flygtninges torturfølger og hjælpe ofrene med indslusning i samfundet. Også i FN’s Menneskerettighedskommission og det danske Institut for Menneskerettigheder har han forsøgt at tale emnet op, men oftest uden større held.
Gennem en årrække var Ole Hartling med i bestyrelsen i Røde Kors. I den egenskab deltog han i en undersøgelsesrejse til Israel og den besatte Vestbred. Da dette førte til en hård kritik af forholdene for de indfødte palæstinensere, og da Ole Hartling desuden tillod sig at dokumentere dette i BMJ, medførte det en personlig hadstorm, sådan som vi fortsat ser det ved ethvert forsøg på at kritisere israelske overgreb mod menneskerettighederne.
I sin rejse gennem livet erkender Ole Hartling, at han trods sin solide, borgerlige baggrund gradvist får svækket sin myndighedstillid; sin tillid til, at politikere og embedsværk altid agerer til befolkningens og naturens bedste. Han ser en tiltagende tingsliggørelse af mennesker, som han ser som en ny ottende dødssynd, og han ser den anden dødssynd, en materiel grådighed, som tiltagende styrer vort samfund, næret af neoliberalismens markedsfilosofi. Kærlighed i de nære relationer, slutter han, er det, der giver ham den grundlæggende livstillid og fortsat følelse af at høre hjemme i verden.
Ovenstående resumé giver langtfra den applaus, som bogen fortjener. Den er meget velskrevet i et smukt sprog, fuld af humor, kloge tanker og overvejelser, der vil tale til os alle og få os til at tænke lidt dybere over dagens etiske og moralske spørgsmål.
Jeg vil i hvert fald.
