Afføringstesten er ekstrem følsom og slår alarm, bare man har en rift eller er plaget af hæmorider, men i øvrigt er rask. Det resulterer i unødvendige koloskopier og overbehandling. Derfor arbejder forskere på at gøre screeningen mere målrettet.
Når overlæge og chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden, ph.d. Morten Rasmussen, møder ind på Abdominalcenter K på Bispebjerg Hospital, består hans arbejde to dage om ugen udelukkende af koloskopier. Op til otte pr. dag. Og i perioder må han tage lørdagen i brug for at holde trit med strømmen af potentielle patienter. På årsbasis når han op på 500 koloskopier. Og over hele landet har overlægens kolleger lige så travlt med at holder screeningsmaskineriet i gang både i offentligt og privat regi.
Alle mellem 50 og 74 år får tilbud om screening, og 65 pct. takker ja til at sende en afføringstest til analyse. Er der spor af usynligt blod i prøven, er næste step en invitation til koloskopi. Det resulterer i omkring 15.000 koloskopier om året – 4.000 flere end forventet.
De mange koloskopier skyldes dels uventet stor tilslutning til screeningprogrammet, dels at afføringsprøven har vist sig at være mere følsom end forudsat.
Den identificerer kræft og forstadier til kræft, som den skal. Men 40 ud af 100, som får undersøgt tarmen med kikkert, fejler ingenting. Og et ukendt antal får under koloskopien fjernet polypper, som aldrig ville have udviklet sig til kræft.
Formålet med screeningen er at redde liv og forbedre livskvalitet ved at opdage kræft tidligere end i dag, fjerne forstadier til tarmkræft og sætte ind med kontrolkoloskopier.
Om det lykkes, følger Morten Rasmussen nøje, for når han ikke administrerer, opererer eller koloskoperer, regerer han over tal og kolonner i Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase, som han er formand for.
Databasen indeholder bl.a. oplysninger om deltagelse, screeningsresultat, udredning og koloskopier – dog endnu kun for 2014 og 2015. Tal for 2016 ventes først til efteråret. Og en samlet evaluering af hele den fireårige indkøringsperiode lader sig ikke gøre før engang til næste år.
Ud fra de første 22 mdr. kan regnestykket gøres op til:
• 2.041 kræfttilfælde – det er omtrent som forventet.
• 10.500 tilfælde af forstadier i høj- og mellemrisikogruppen – det er flere end forventet.
Selv om Morten Rasmussen gerne så forholdsvis færre raske på koloskopibriksen, er han godt tilfreds med, at flere med tarmkræft og forstadier til kræft kommer tidligere i behandling på grund af screeningen. Og at nogle endda helbredes under koloskopien.
”For bare fem år siden gik der lang tid imellem, at vi fandt et tidligt forstadie til tarmkræft. Nu finder vi flere om måneden. Og vi har patienter, som vi helbreder under koloskopien. Vi fjerner forstadier til cancer, og de skal hverken opereres eller have kemo. Det er et stort fremskridt, som vi kommer til at aflæse på dødeligheden”, siger han. Men der er plads til forbedring.
”Vi vil gerne have flere med, selvfølgelig vil vi gerne det. Og vi vil gerne have flere af dem, som har størst risiko for at få tarmkræft”.
Han ser screeningsprogrammet i implementeringsfasen som en slags prototype eller som den første version af en række, som løbende skal opdateres ud fra den nyeste viden.
”Om 4-5 år tror jeg, at programmet ser helt anderledes ud. Vi skal gerne nå frem til et mere individualiseret og målrettet screeningsprogram”, siger han.
Der er tre trin i screeningen: først invitationen, så afføringsprøven og endelig en ”fribillet” eller en koloskopi. I alle tre led kan screeningen gøres mere træfsikker.
Over hele landet sidder netop nu forskere, som arbejder ud fra de foreløbige erfaringer med screeningsprogrammet på forskellige metoder, som kan forbedre programmet.
I første led får alle på 50-74 år stort set samme invitation til screeningen. Der gøres altså ingen forsøg på at påvirke særlige risikogrupper inden for screeningsbefolkningen, som tæller op mod 2 mio. mennesker. Men det er en mulighed med ny viden om, hvem der takker nej til at deltage.
Undersøgelser af, hvem der ikke deltog i de to første invitationsrunder, viser, at det er mænd, som ellers har højere risiko for tarmkræft end kvinder, og ikke mindst en højrisikogruppe af enlige mænd på 50-54 år, som ryger og har et højt alkoholforbrug.
I andet led, afføringsprøven, er også en mulighed for at sortere mere målrettet. Afføringsprøven er meget følsom, og forskere har derfor allerede undersøgt, om grænseværdien for, hvor meget blod der må være i prøven, kan hæves generelt for at begrænse antallet af koloskopier. Det vil imidlertid betyde, at alt for mange kræfttilfælde og forstadier til kræft overses. Men en anden mulighed er at arbejde med forskellige grænseværdier og med forskellige intervaller mellem screeningsrunderne.
”Det er f.eks. ikke sikkert, at man skal bruge samme tærskelværdi i de forskellige aldersgrupper og til begge køn. Og man kan også forestille sig, at hos dem, som har sendt afføringsprøver ind to, tre gange, uden at der er fundet blod, kan man fastsætte et længere interval mellem screeningerne. Vi ved, at en cancer udvikler sig over ti år, så vi kan måske også ændre på de etårige kontrolintervaller i nogle tilfælde”, siger Morten Rasmussen.
I tredje led, koloskopien, fjerner koloskopørerne i dag alle polypper for en sikkerheds skyld. Ingen ved, hvilke polypper der vil udvikle sig ondartet. Kun, at det er omkring 10 pct. af polypperne.
”Der er ingen tvivl om, at vi laver en kæmpe overbehandling ved at tage alle de her patienter ind. Vi fjerner vanvittig mange polypper, men langt de fleste ville ikke udvikle sig til kræft. Vi ved bare, det nedsætter hyppigheden at sygdommen på den lange bane, når man gør det. Men vi vil gerne blive meget bedre til at finde de polypper, der udvikler sig til kræft, og så i øvrigt lade de andre være i fred”, siger Morten Rasmussen.
En metode til at klassificere polypperne, som et hold forskere arbejder på, vil derfor kunne spare både de raske borgere for ubehag og overbehandling og give lægerne mere tid til at tage sig af dem med kræft og forstadier til kræft.
Læs også:Screening for tarmkraeft: test af blod kan spare hver fjerde koloskopi
