Tarzansyndromet lever stadig

Hvad gør man, når kollegaen ikke møder op på vagten?

Hvad gør man, hvis det ikke er første gang, det sker, og afdelingen igen står med et »hul« i vagtskemaet?

Hvad gør man, når man går rundt med en ubehagelig mistanke om, at udeblivelserne skyldes misbrug?

I de tilfælde er der kun ét at gøre. Nemlig droppe al blufærdighed og konfrontere sin kollega med sin mistanke.

Læge og frivillig rådgiver Sven Ingerslev ved godt, det er lettere sagt end gjort. Og det er netop her, at Det Kollegiale Netværk for Læger kommer ind i billedet.

For det er til netværket, alle danske læger kan henvende sig, hvis det brænder på. Enten for dem selv eller for en kollega. Det Kollegiale Netværk for Læger giver gratis og anonym rådgivning til læger, uanset om deres problemer/bekymring er af privat eller arbejdsmæssig karakter, og uanset hvornår på døgnet de har brug for hjælp.

Sven Ingerslev er i dag pensioneret efter 34 år som praktiserende læge i Aalborg og har været med som frivillig og ulønnet rådgiver lige fra netværkets start tilbage i 1992. Den direkte anledning til at etablere netværket var en lægekollegas selvmord som følge af en klagesag.

»Klagesager påvirker ofte læger utroligt hårdt, også selvom klagen senere viser sig at have været ubegrundet. Alene mistanken om, at de kan have begået en fejl, får nogle til at overveje at forlade faget for altid. Desværre er læger dårlige til at søge hjælp, hvis de selv har problemer. Læger er jo sat i verden for at hjælpe andre; derfor har de ofte svært ved at sætte sig selv i ,offerrollen`. Selvom vi får flere og flere kvindelige læger, er lægefaget stadig præget af en vis machokultur«, fortæller Sven Ingerslev.

Han fortæller videre, at netværkets 90 rådgivere er spredt over hele landet.

»Som rådgivere optræder vi ikke i vores sædvanlige behandlerrolle. Vi er derimod en samtalepartner, som kan være med til at snakke evt. problemer igennem og pege på en løsning. Er der f.eks. tale om misbrugsproblemer, kan netværket også være behjælpelig med lån til misbrugsbehandling på et anerkendt behandlingssted«, fortæller Sven Ingerslev.

Én om dagen

Det kollegiale Netværk for Læger får i øjeblikket ca. én henvendelse om dagen, og det er ifølge lægekonsulent på netværket, speciallæge i arbejdsmedicin, Bernadette Guldager, kun toppen af isbjerget.

Hendes erfaring er, at mange læger venter alt for længe med at søge hjælp.

»Der er generelt et stort arbejdspres på læger. Og ikke mindst et stort psykisk pres pga. alle de strukturelle ændringer, der i disse år sker i sundhedsvæsnet. Dannelsen af de nye regioner og kommende supersygehuse betyder, at arbejdsvilkårene ændres radikalt. Mange tænker: Skal min afdeling nedlægges? Bliver jeg nødt til at flytte til en anden landsdel, hvis jeg vil bevare mit job?

Kan min mand/kone få job og hvad med børnene?

Usikkerheden påvirker også arbejdsmiljøet rundt om på afdelingerne, hvor nogle måske oplever, at det er alles kamp mod alle«, fortæller Bernadette Guldager. Hun oplever, at flere og flere læger rammes af udbrændthed, stress og depressioner. Nogle får brystkræft som følge af mange års natarbejde. Men også, at læger er enormt dårlige til at anmelde deres arbejdsskader.

»Læger er nok tilbøjelige til at lukke øjnene for, at de selv kan have problemer. Men jeg vil anbefale, at læger, der har været ude for en arbejdsbetinget skade, henvender sig til Det Kollegiale Netværk for Læger; så skal vi nok hjælpe dem med at sende anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen«, lover Bernadette Guldager.

Hun skønner, at 50-60 pct. af de læger, der henvender sig til netværket, får løst deres problemer bare ved at tale med en rådgiver.

»Intet problem er for småt. I fjor havde vi f.eks. kontakt med en håndfuld gravide, yngre læger, hvis overlæger havde svært ved at anerkende, at gravide ikke kan udsættes for samme arbejdsbelastning som ikkegravide kolleger.

Her kunne vi fortælle dem, at Arbejdstilsynet har helt faste regler for, hvad gravide må og ikke må. Og med de paragraffer ,i hånden` kunne de så gå tilbage til deres overlæger, som selvfølgelig måtte bøje sig for lovgivningen«.

Manglende viden

Ifølge socialrådgiver i Lægeforeningen, Susanne Qvist-gaard, ved læger generelt for lidt om, hvordan og hvornår det kollegiale netværk kan bruges. Hun er sikker på, at langt flere ville benytte sig af den gratis rådgivning, hvis de kendte mere til netværket.

»Læger har svært ved at hjælpe sig selv. Jeg kommer typisk først i kontakt med lægerne, når de er så fysisk og psykisk nedbrudte, at de skal langtidssygemeldes og på sygedagpenge«, fortæller Susanne Qvistgaard.

Hun havde sidste år ca. 230 personsager, hvor læger havde brug for socialrådgiverbistand. Heraf drejede 50-70 pct. sig om langtidssygemeldinger.

Læs mere på www.laeger.dk

Se under arbejdsliv/kolle-gialt netværk

Download folderen »Tiden sårer alle læger«

Fakta

I perioden 1997-2007 fik i alt 802 læger tilkendt invalidepension - 38,7 pct. kvinder og 61,3 pct. mænd. Psykiske lidelser er den hoveddiagnose, der er hyppigst hos begge køn - hos 41,9 pct af kvinderne og hos 32,5 pct. af mændene.

Kilde: Lægernes Pensionskasse.