Tavshedens pris: 45.000 kr.

Frem til slutningen af marts måned må privatpraktiserende psykiater Kjeld Fruensgaard daglig betale 500 kr. i dagbøder, eftersom han fortsat vælger at påberåbe sig sin tavshedspligt. Det afgjorde Højesteret før jul, hvilket var et mildere tvangsmiddel end de elleve dage sidste sommer, hvor han sad i forvaring, fordi han ikke ville opgive navnene på de fem patienter, som af politiet skulle have modtaget prygl med opvredne, våde håndklæder. Oplysninger om politivold, som er tilgået psykiateren fra patienter og som han for halvandet år siden gengav i et læserbrev i Fyns Stiftstidende.

Som det er fremgået af de reaktioner og den debat der fulgte, da Kjeld Fruensgaard blev idømt lovens skrappeste sanktion for vidner, der nægter at udtale sig, har mange vurderet, at denne sanktion var drastisk, urimelig og ude af proportioner. Bl.a. vurderede professor i proces- og kriminalret ved Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen, her i Ugeskriftet, at såfremt det havde været en plejehjemsassistent, en folkeskolelærer eller et ministerium, der nægtede at udtale sig, ville domstolene ikke have faret frem med det han beskrev som »bål og brand«.

Desuden mente Gorm Toftegaard Nielsen, at sagen vil betyde, at læger fremover vil fortie viden om kontroversielle forhold, som de via deres patienter får kendskab til. Ligesom han satte spørgsmålstegn ved, hvad det ville føre til, såfremt identiteten på de fem patienter blev afsløret: vil politiet bruge tvang over for dem, hvis også de nægter at udtale sig?

Lic.jur., lektor i sundhedsret Mette Hartlev, påpegede i samme anledning, at det er problematisk i forhold til patienternes tarv at tvinge oplysningerne frem mod deres vilje.

Og sådan er det ifølge Kjeld Fruensgaard. Han blev i december måned kontaktet telefonisk af en af de patienter, som han refererede til i sit læserbrev. Denne bedyrede over for Fruensgaard - beretter psykiateren - at han siden sin oplevelse med politiet havde fået både kone og barn og derfor ikke ønskede at blive bragt i pressens søgelys. Dernæst - ifølge Fruensgaard - tvivlede han på, om han ville kunne genkende de to betjente, som han fire år tidligere skulle have modtaget bank af. Ligesom den pågældende patient skulle have givet udtryk for frygt for, at han ville blive anklaget for injurier.

Kjeld Fruensgaard fortryder ingenting.

»At bryde min tavshedspligt er ensbetydende med, at jeg mister min praksis, idet flere af mine patienter har givet udtryk for, at der herefter ville være mange ting, de ikke kunne betro mig. Navnlig for en psykiater ville det være fatalt. Men først og fremmest er det min egen samvittighed, der påbyder mig ikke at bryde tavshedspligten«, siger Kjeld Fruensgaard, der ikke fortryder sit læserbrev, selv om han ikke lægger skjul på, at de elleve dage han sad i forvaring »ikke var en behagelig oplevelse«.

Det eneste Kjeld Fruensgaard kan ty til for at få omstødt Højesterets afgørelse, er at indberette sagen for menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg. Flere af domstolens afgørelser vidner om, at der skal meget til, førend ytringsfriheden kan tilsidesættes.

Om det når dertil er endnu uklart. Dansk Selskab til sikring af Lægers Ytringsfrihed vil drøfte hvad selskabet kan gøre for at støtte Fruensgaard.

- Har du - og den samlede lægestand - lært noget af din sag?

»Der må komme nogle retningslinjer, der sikrer, at vi kan ytre os om samfundsspørgsmål og ikke eksempelvis skal lytte til fem stort set enslydende beretninger uden at kunne gøre opmærksom herpå. Især når de selv fuldstændig opgiver at anlægge sag mod politiet - eller blot klage«.

Anden del af sagen mod Kjeld Fruensgaard er endnu ikke afsluttet - endsige begyndt. Odense Politiforening har anlagt injuriesøgsmål. Her bliver man dømt, medmindre man kan føre sandhedsbevis. Og det kan Kjeld Fruensgaard formentlig kun, hvis han tropper op med patienterne. Medmindre domstolene siger, at han har »handlet i god tro til berettiget varetagelse af almenvellet«. Odense Politiforenings primære krav er en bøde på 100.000 og en undskyldning i Fyns Stiftstidende.