Tegning mod traumer

Nirosha på 10 år viser sin tegning frem.

»Det er de store bølger, der kom fra havet«, siger hun og peger på en masse blå farve i den ene ende af papiret.

»Ved siden af har jeg tegnet resterne af vores hus, og der går min far med min døde lillebror i armene. Han druknede i vandet«, fortsætter hun.

Vi er i den lille by Karativu i Ampara District på Sri Lankas østkyst i en af de flygtningelejre, hvor de overlevende ofre for tsunamien bor i midlertidige barakker af bølgeblik og spånplader. Det er sent på eftermiddagen, og børnene sidder i skyggen af et træ på gruspladsen midt i lejren. I hænderne har de farvekridt, tusser og papir, som er købt for danske nødhjælpspenge gennem Dansk Røde Kors.

»Mange af børnene har store traumer efter katastrofen«, siger Rikke Gormsen, som er ansvarlig for den mentale sundhed i Ampara District for Dansk Røde Kors. Da der hverken er psykologer, psykiatere eller socialarbejdere til at tage sig af de overlevende børns psykiske problemer, har Rikke fundet en række frivillige unge mennesker, som tre eftermiddage om ugen tegner, laver sanglege og dyrker sport med dem.

Brug for opmærksomhed

»Børnene reagerer forskelligt på traumerne. Nogle bliver indadvendte og gemmer sig i et hjørne, mens andre bliver aggressive og provokerende. Fælles for dem er, at de har brug for positiv opmærksomhed, som forældrene ofte ikke kan give dem, fordi de selv har store traumer og problemer«, siger Rikke Gormsen. Hun har blandt andet erfaring med lignende psykosocialt arbejde fra flere afrikanske krigsområder og fra det store jordskælv i den iranske by Bam i 2003.

»Børnene får talt med hinanden og de frivillige, når de tegner. Det hjælper dem til at bearbejde deres oplevelser bedre », siger hun. Rikke har også indkøbt bolde, badmintonketsjere, volleynet og cricketbat for nogle af de indsamlede penge fra Danmark. Det bliver brugt flittigt af specielt de lidt ældre drenge i lejren.

»Sportsaktiviteterne lokker de indadvendte børn ud af krogene, og hjælper de mere udadvendte af med nogle af deres aggressioner. Det giver dem en pause for deres bekymringer og det hårde liv i flygtningelejrene«, fortæller hun.

Både Rikke og de frivillige kan tydeligt se, at det gør en forskel.

»Før var der mange af børnene, der bare sad og stirrede ud i luften. Nu leger de sammen, og man kan se glimt af glæde i deres øjne,« siger en af de frivillige.

Holdet af lokale frivillige, som Rikke Gormsen har samlet i Karativu, har kun fået ti dages træning i psykosocialt arbejde Til gengæld har de et glødende engagement - måske fordi de selv er blandt de tsunamiofre, der bor i de midlertidige lejre.