Teknologi og tillid

Den seneste investering er Micros CRP, der står og blinker i laboratoriet. Den er ikke voldsomt meget større end en ganske gemen pc-harddisk, og udseendet matcher ikke købsprisen på 175.000 kr.

Men den er nyttig.

Den bearbejder i snit 20 blodprøver om dagen og laver differentialtælling af granulocytter og lymfocytter på et niveau, der svarer til den sikkerhed, lægerne ville få ved at sende blodprøverne videre til klinisk biokemisk afdeling i Århus.

Derfor mener den laboratorieansvarlige læge i praksisen i Skødstrup, Erling Kjærulff, at maskinen sparer en række uhensigtsmæssige antibiotikakure. Dertil kommer, at servicen over for patienterne er langt bedre end før.

»Det tager fire minutter, og patienten kan ofte få at vide, om han eller hun skal have en recept med herfra eller ej. Skulle vi vente på svar fra Århus, ville der gå over et døgn, før svaret kom, og derefter skulle patienten vente endnu et halvt døgn for at få fat på os i telefontiden - og så eventuelt bevæge sig til et apotek eller vente på, at medicinen kunne blive sendt ud med bud til et afhentningssted,« siger Erling Kjærulff.

Teknologi forbedrer service

Det 850 kvadratmeter store lægehus rummer i alt ni læger. Syv medejere, en praksisreservelæge og en amanuensis. Dertil kommer fire sekretærer.

Kvantiteten gør investeringer som Micros overskuelige og giver mulighed for stordrift. Det betyder blandt andet, at huset har mere udstyr, end hvad der er almindeligt i almen praksis. Der er mulighed for fasekontrastmikroskopi, elektrokardiogrammer, spirometri, trykmåling i mellemøret, kontrol af antikoagulationsbehandling mv.

Praksis har desuden egen »skadestue«, der bruges til mindre operative indgreb og skadebehandling.

Det er lægesekretærerne, der skiftes til at passe laboratoriet, ligesom de alle fire er uddannet til at tage elektrokardiogrammer, spirometri og så videre.

Lægerne har imidlertid ingen intentioner om at udvikle praksis til et mini-sygehus med semi-specialist-funktioner.

»Det er et meget gammelt lægehus, hvis oprindelse rækker helt tilbage til 1872. Derfor har huset været hele udviklingshistorien igennem. Indtil 1991 var det en udpræget landpraksis, hvor de praktiserende læger i huset dækkede hele oplandet med interne døgnvagter. I dag indgår vi naturligvis i den generelle vagtordning, men vi har bevaret en lang række funktioner, der hører den traditionelle landpraksis til. Det er naturligt for vores patienter at komme her og få syet et sår frem for at tage på skadestuen inde i Århus. Man kan sige, at de teknologiske tiltag er en naturlig videreførelse af den tradition. Det giver bedre service for patienterne, og det gør også vores arbejde mere interessant,« siger Erling Kjærulff, der mener, at næste skud på stammen bliver en opgradering af husets it-tilbud, der p.t. tæller internt net og en hjemmeside, hvor patienterne kan møde husets ansatte og læse om alt fra åbningstider til graviditets- og børneundersøgelser og takster for udlandsvaccinationer.

»Visionen er, at det skal blive muligt at kommunikere med sin læge og at bestille tid via e-mail. Det er et naturligt og tidssvarende tilbud, som vi håber på at få op at stå inden for en overskuelig fremtid,« siger Erling Kjærulff.

Ikke semi-specialister

Før lægerne beslutter sig for at udvide maskinparken, laver de en cost-benefit-analyse på, om det kan tjenes ind via ydelseshonorarer, og de støtter sig i vidt omfang til den teknologiske konsulenttjeneste fra klinisk biokemisk afdeling ved Århus Amtssygehus.

Men de ekstra ydelser afspejler sig ikke i forhold til forbruget af speciallægeydelser.

»Vi ligger meget gennemsnitligt i forhold til antal henvisninger, selv om vi selvfølgelig afviger på enkelte punkter - f.eks. har vi naturligvis et stort udsving i forhold til laboratorieydelser, da vi udfører så mange selv. Men vi sender for eksempel ikke færre patienter til hjerteafdelingen end andre, selv om vores udstyr er relativt avanceret. Jeg tror nærmere, at vi bruger en række af undersøgelserne til at kvalificere vores henvisninger,« siger Erling Kjærulff, der siger, at det faktisk er et decideret dogme i lægehuset, at man ikke skal blive for specialiseret i forhold til ét område.

»Man kan sige, at vi har en ideologi om, at vi er speciallæger i almen medicin og ikke i alt muligt andet. Vi vil ikke være semi-specialister, og det er da noget, vi snakker om, hvis vi oplever, at der opstår en skævhed - at for mange af en patienttype styrer mod en af vores læger, og at en læge laver en række undersøgelser og behandlinger på en markant anden måde end de øvrige. Det er blandt andet derfor, det er godt at have uddannelseslæger. Det skaber åbenhed og refleksion, når man har yngre læger, der naturligt bemærker, hvis der er store forskelligheder,« siger Erling Kjærulff, der er klar over, at det kan lyde meget kontrolleret, og han understreger da også, at det ikke indebærer, at man ikke må interessere sig. Der skal blot være gennemskuelighed og ensartet behandling.

»Men vi har da f.eks. en kollega, der laver akupunktur, og det er helt fint - det er en bred gruppe af patienterne meget glade for.«

Mange, lange møder

Alle skal principielt kunne alt, og det gælder også den anden faggruppe i huset, lægesekretærerne, der roterer mellem de forskellige funktioner. Lægehuset har også valgt sygeplejefunktionen fra, selv om der tidligere har været ansat en sygeplejerske.

»Vi synes, det er naturligere, at vi selv udfører ydelserne, og det vil så også sige behandling for småskader. Vi har indrettet os, så der altid er en akutlæge på vagt, det vil sige, at én af os ikke har skemalagte konsultationer, men er til rådighed for akutte aftaler. Det vil sige, at vedkommende så også passer skadestuen,« siger Erling Kjærulff.

Fællesskabet er nært, og alle beslutninger tages i fællesskab. Det gælder også, når en af lægerne vælger at bruge tid på eksterne aktiviteter, hvilket der er stor tradition for i huset.

Erling Kjærulff selv er ekstern lektor på institut for Almen Medicin ved Aarhus Universitet, en anden af husets læger er leder af amtets specialeuddannelse, en tredje er aktiv i bestyrelsen af Dansk selskab for almen medicin.

»Vores filosofi er, at hele huset nyder godt, når én er aktiv i lægelige sammenhænge uden for huset. Det tilfører inspiration og energi. Derfor er det noget, vi aftaler indbyrdes, og vi forventer faktisk af nye kompagnoner, at de er indstillet på at deltage i undervisning af yngre læger, er aktive i faglige sammenhænge etc. Indtægterne går i fælleskassen, når vi har vedtaget at et nyt område falder inden for praksisrammerne« siger Erling Kjærulff, der erkender, at det kræver lange møder og mange samtaler. Men at det også er noget af det, der skaber en tæthed og et nært kollegialt sammenhold.

»Det er en livsstil at være praktiserende læge, og det er et m ust at have et godt kollegialt netværk. Vi får det bedste fra alle verdenerne: Den nære læge-patient-kontakt, forskning og udvikling og kollegial udveksling.«

Almen praksis anno 2003

Det er vidt forskelligt, hvordan praktiserende læger anno 2003 organiserer sig, og hvordan de tilrettelægger hverdagen. Ugeskrift for Læger har besøgt forskellige praksiser, der markerer sig på hver sin vis. I denne uge er det lægehuset i Skødstrup ved Århus.