Teletolkning er vejen frem

Brugerbetaling på tolkebistand er intet mindre end en katastrofe! Så utvetydigt udtrykker praktiserende læge Peter Lindegaard fra Odense sig om den lov, der fra 1. juni 2011 pålægger alle indvandrere, der har opholdt sig Danmark i over fire år, selv at betale for tolkebistand hos lægen.

Indtil vedtagelsen af finansloven i november hed det syv år, men det har regeringen nu valgt at stramme til fire.

Det er sket på trods af, at Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, i et brev i september udtrykkeligt har gjort sundhedsminister Bertel Haarder opmærksom på problemet.

Loven om tolkning er en del af sundhedsloven, der blev vedtaget i 2005, men paragraffen om tolkebistand træder først i kraft midt i 2011.

Omkring 30% af Peter Lindegaards patienter er indvandrere, og hans erfaring er, at det bestemt ikke er alle dem, der har været i landet i mange år, der kan klare sig på dansk.

»Den ene gruppe er de ,lmindelige` indvandrere, der vil og kan lære dansk«, forklarer han. »Så snart de selv kan tale og forstå dansk nogenlunde, sætter de en ære i selv at kommunikere med lægen. Til den gruppe er det kun nødvendigt med tolk i sjældne tilfælde«.

»Den anden gruppe er de politiske flygtninge, der lider af posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). Deres nattesøvn er elendig med mareridt med genoplevelse af traumerne. Når de skal møde i sprogskolen næste morgen, får de naturligvis intet ud af det. Det er helt uoverskueligt for de fleste med PTSD at lære dansk, de er simpelt hen ikke i stand til det«.

»Hvis disse flygtninge har familiemedlemmer her i landet, er det næsten altid en dårlig løsning at bruge dem som tolke. Det er for eksempel ikke rimeligt, at et barn skal tolke en samtale om de traumer, forældrene har efter voldtægt og tortur. Til den gruppe er det helt nødvendigt med en professionel tolk«.

Hos den praktiserende læge

»Som læge hverken kan eller må jeg behandle en patient, hvis jeg ikke kan forstå de symptomer, han beskriver, eller hvis jeg kan se, at han ikke forstår den behandling, jeg anbefaler«, fortsætter Peter Lindegaard. »Så kan patienten ikke give samtykke til behandlingen, og risikoen for fejlbehandling er samtidig stor. I sådan en situation kommer jeg i et alvorligt dilemma, for mit lægeløfte siger mig på den ene side, at jeg skal hjælpe og behandle patienten. Men samme lægeløfte forbyder mig også at behandle, hvis jeg er i tvivl om diagnosen, eller hvis patienten ikke har mulighed for at godkende behandlingen«.

Derfor er Peter Lindegaard også glad for det nye teletolkningsudstyr, han nu har haft på prøve i sin konsultation i et par måneder. Når der aftales tid til konsultation med en af de patienter, der ikke taler og forstår dansk, bookes der samtidig en tolk. Tolken sidder på tolkecentret og tolker for eksempel dansk-irakisk fra 9.00 til 14.00 den pågældende dag. På det aftalte tidspunkt kobler Peter Lindegaard og hans patient sig på videokonferencelinjen til tolken, og den professionelt tolkede konsultation varer måske et kvarter. Så kobler Peter Lindegaard og patienten sig af igen, og tolken stiller om til dagens næste dansk-irakiske videotolkning et andet sted i regionen.

Teletolkning er på den måde både hurtigere, lettere og billigere og fungerer i de fleste tilfælde også mindst lige så godt, som når tolken er fysisk til stede, mener Lindegaard. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at tolken er fysisk til stede ved den første konsultation for at skabe tillid hos patienten. Men så snart det er sket, fungerer teletolkning som regel fint. Og det siger sig selv, at tolkene kan nå flere tolkninger pr. dag, når de ikke skal bruge tid på at køre rundt fra sted til sted.

På sygehuset

På Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital teletolkes der også i mange timer hver eneste dag. Her kommer de patienter, der har indvandrerbaggrund og kroniske, langvarige eller komplicerede lidelser. Overlæge Morten Sodemann er daglig leder og er med inde over behandlingen af stort set alle patienter, der kommer her.

»Det er simpelthen uforsvarligt at pålægge traumatiserede patienter brugerbetaling for professionel tolkebistand« siger han. »En tolk koster op imod 500 kroner pr. gang, og det kan folk på kontanthjælp ikke betale. Allerede nu bliver vi nødt til at lægge mange konsultationer først på måneden, hvor patienterne lige har fået penge. Ellers har de ikke engang råd til bussen! Og hvis valget kommer til at stå mellem, om far skal have en tolk med til lægen, eller børnene skal have vinterstøvler, så er det jo ikke så let«.

Størstedelen af de afdelinger på Odense Universitetshospital, der har behov for tolkning, er nu koblet på teletolkning som et regionalt projekt, og alle sygehuse i region Syd forventes at være koblet på inden udgangen af 2011. Håbet er, at teletolkning skal blive nationalt udbredt i løbet af få år. Det sikrer en både bedre, hurtigere og billigere behandling af flere patienter.

»Før i tiden var der mange forvirrende samtaler med mange misforståelser mellem læge og patient. Teletolkningen giver os mulighed for at få en dybtgående, præcis og nuanceret samtale med patienten på kort tid. Det skal der simpelthen budgetteres med, at flere kan gøre brug af fremover«, siger Sodemann.

Lige nu arbejder man i Sundhedsministeriet på en bekendtgørelse, der udstikker de mere præcise rammer for brugerbetalingen. Ifølge sundhedsminister Bertel Haarder er loven ikke lavet for at straffe nogen, men for at markere, at »dette samfund mener det, når vi siger til de nye borgere, at de skal lære landets sprog«, udtaler han til Information.

Den holdning er arrogant, mener Sodemann. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at opleve meget alvorlige og potentielt livstruende problemer, hvis den lov træder i kraft.

»Man kan ikke bare sige, at folk, der har været i landet i fire eller syv år, bør kunne tale dansk. Vi har for eksempel en grønlandsk patient, der har været i Danmark i 30 år. Hun hører dårligt og kan derfor hverken tale eller forstå dansk. Hun dør, hvis hun ikke får den rigtige behandling. Og det gør hun kun, hvis en tolk forklarer os hendes symptomer og fortæller hende, hvordan hun skal tage sin medicin«. n

Korrekt tolkning sparer penge

• Listen over misforståelser mellem patient og læge på grund af manglende eller dårlig tolkning er lang. For eksempel blev en kvinde henvist til en gynækologisk afdeling, fordi lægen havde opfattet, at hun havde smerter i livmoderhalsen. Det viste sig, hun havde ondt i halsen. Og et ægtepar gik glade hjem, da de fik at vide, at manden var hiv-positiv. De troede, det betød, at han var rask.

• De patienter, der kommer på Indvandrermedicinsk Klinik, er ofte så traumatiserede, at de har diffuse somatiske symptomer. Her hjælper en professionelt tolket samtale mellem læge, socialrådgiver, sygeplejerske og patient om patientens livshistorie ofte til at finde frem til sygdommenes psykologiske kerne.

Mads koch hansen, formand for lægeforeningen

»Det er et skridt i den helt forkerte retning. Det var galt nok med planerne om at indføre betaling efter syv års ophold. Min frygt er, at flere patienter vil sig nej tak til tolkning af økonomiske årsager, og så står vi som læger i en umulig situation. Vi kan ikke tvinge patienter til at bruge tolk, og desværre er resultatet nok, at der vil ske flere fejl. Udviklingen inden for teletolkning betyder, at det bliver billigere og nemmere at tolke. Hvorfor ikke afvente, at det slår fuldt igennem frem for at bruge sundhedsområdet til at føre integrationspolitik?«