Skip to main content

Tema om neonatologi

Lene Agersnap. Praktiserende læge, speciallæge og Anja Pinborg, Professor, overlæge, Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet. Videnskabelige redaktører på temanummeret om neonatologi.
Lene Agersnap. Praktiserende læge, speciallæge og Anja Pinborg, Professor, overlæge, Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet. Videnskabelige redaktører på temanummeret om neonatologi.

Lene Agersnap & Anja Pinborg

30. mar. 2020
3 min.

Gennem det seneste halve århundrede er behandlingskvaliteten inden for neonatologien blevet væsentligt forbedret, således overlever flere fysiologisk umodne børn med stadigt lavere gestationsalder. Helt centralt for den højere overlevelse er behandling med antenatal kortikosteroid ved truende for tidlig fødsel og surfaktantbehandling til præmature børn med respiratorisk distress-syndrom. Først i 1990 blev behandlingen med antenatal steroid* alment accepteret efter publicering af en metaanalyse, og pudsigt nok er Cochranes berømte logo en grafisk fremstilling af forestplottet for netop denne metaanalyse.

Parallelt med disse essentielle tiltag er neonatologisk behandling løbende blevet optimeret gennem mange mindre fremskridt, så både mortalitet og langtidsmorbiditet er væsentligt mindsket. Som det fremgår af flere af de journalistiske artikler i dette nummer af Ugeskrift for Læger, er også det tværfaglige samarbejde om disse børn og deres familier en væsentlig faktor for at sikre fortsat trivsel for en sårbar gruppe.

Først fra 2019 udgiver Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte årlige danske kvalitetsrapporter, mens man i de øvrige nordiske lande har haft landsdækkende databaser gennem mange år. I resten af Norden har overlevelsen for præmature børn over en længere årrække været højere end i Danmark. Databaserne i sig selv sikrer jo ikke en højere overlevelse, men den bevågenhed, en database kan give, er med til at sikre løbende behandlingsoptimering ved opgørelse af nationale mål, som vil kunne ses i overlevelse og helbred. Vi undrer os over, at det skulle tage flere årtier, før for tidligt fødte børn fik en national database i Danmark, og det er nærliggende at tro, at det skyldes en svag patientgruppe uden mulighed for at ytre sig og uden en stærk patientorganisation og med pårørende (forældre), som er presset til det yderste. Men nu er databasen her endelig, og vi kan kun opfordre til, at en sådan database får de nødvendige midler til drift og vedligeholdelse, så overlevelse og bedre helbred hos for tidligt fødte børn fortsætter med at stige.

Ugeskrift for Læger har i foråret 2020 valgt at sætte fokus på de fremskridt, man har set inden for neonatologien, og som er beskrevet i dette tematillægsnummer. På det journalistiske område har Ugeskriftet hentet en update fra Karolinska i Stockholm, hvor man netop har stået for væsentlige landvindinger inden for overlevelsen af de ekstremt tidligt fødte børn. Også de etiske dilemmaer i den forbindelse berøres. Hvordan det siden går med disse børn her i landet, belyses fra både et forskningsmæssigt perspektiv, i forhold til den familiecentrerede pleje og på det organisatoriske plan.

Neonatologi er et af de mindre subspecialer, så mangen en neonatolog rundt omkring i det ganske land har været i skrivehjørnet. Vi takker alle skribenter og reviewere for deres vigtige bidrag til, at dette neonatalnummer kunne sættes i søen.

Glædelig læselyst

Lene Agersnap & Anja Pinborg

Redaktører

Læs hele temaet om neonatalogi her.

 

* korrigeret ifht. den trykte version af denne leder.