Skip to main content

Temanummer om psoriasis

Psoriasis er en af de hyppigste inflammatoriske hudlidelser i den danske befolkning. Men selv om sygdommen viser sig i huden, er psoriasis et udtryk for en autoimmun betændelsestilstand i kroppen. Læs nyt nummer med tema om psoriasis.

Ugeskrift for Læger

11. nov. 2024
1 min.

I de seneste år har der været markante fremskridt i forståelsen af psoriasis' genetik og immunologi – og hvordan disse faktorer adskiller sig mellem de forskellige psoriasisundertyper.

Det har banet vejen for langt mere målrettede behandlingsmuligheder til patienterne.Men trods udviklingen i behandlingen er sygdommen stadig forbundet med stigmatisering og mange oplever forringet livskvalitet. Flere patienter frygter f.eks, at de smitter i mødet med andre.

I  nummer 22/2024 af Ugeskrift for Læger kan du læse fire artikler om psoriasis, der fokuserer på psoriasis hos børn og unge, psoriasis som en systemisk sygdom, psoriasis og systemisk behandling og nye og gamle lokale behandlinger af psoriasis.

Du kan også læse om hudlidelsen i et historisk perspektiv. Fra oldtiden og frem til nyere tid blev psoriasis betragtet som en slags spedalskhed. Og patienterne blev behandlet derefter.