Skip to main content

Tematisk sygehus

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

19. nov. 2010
6 min.

»Fare, sprængning«, står der på skilte, der er hamret ned midt i Stockholm. Sådan er det i en by bygget på klipper. Når der skal bygges nyt, skal man have fat i dynamitstængerne. Således også i bydelen Solna, hvor de nyblottede klippestykker med tiden vil danne fundamentet for et af Skandinaviens mest moderne sygehuse, Nya Karolinska Solna (NKS).

Det lokale styre bruger 14, 5 milliarder svenske kroner på at bygge det ny sygehus, der kommer til at ligge ved siden af det gamle Karolinska universitetssygehus, der skal delvist rives ned, og det øvrige sælges.

NKS bliver højt specialiseret og ultrapatientorienteret, og det skal organiseres i tematiske fællesskaber. Det betyder, at specialer bliver sammensat i tværfaglige afdelinger, hvor patientforløbet er i fokus. Det er en tankegang, der også findes i flere af de danske nye sygehusprojekter.

Udviklingen af NKS er lagt ud i en selvstændig forvaltning under Stockholms läns landsting.

Her sidder bl.a. Annelie Liljegren, der er onkolog, samt nyremediciner Erland Löfberg, begge bærer titlen cheflæger på det NKS. De bruger det meste af deres tid på det nye hospital, men arbejder begge en dag i klinikken på deres arbejdsplads, det gamle Karolinska. Ugeskriftet har mødt dem for at høre om deres visioner.

»Grundlæggende vil NKS præsentere en ny attitude, en ny kultur. Og der vil være et nyt syn på, hvad behandling er«, siger Annelie Liljegren. Hun forklarer:

»Tidligere blev patienten koblet til en doktor. Nu har den medicinsk-teknologiske udvikling ført til, at mange sygdomme bliver behandlet af et helt specialistteam, som er såvel multidisciplinært som multiprofessionelt«.

Hun nævner brystkræft som eksempel.

»Kommer der en patient med brystkræft, skal en radiolog tage et røntgenbillede. Endvidere skal der være en kirurg, en onkolog, som både kan medicinere og give stråleterapi. Der skal være specialuddannede onkologiske sygeplejersker. Patienten, der får medicin, bliver dårlig og går ned i vægt, en diætist er påkrævet. Der skal være psykologisk støtte til patienten. Alle disse skal arbejde sammen. Derfor må man organisere hele afdelingen ud fra teamarbejdet og hvad der er patientens behov«, siger hun og tilføjer:

»Det betyder så, at når man skal bygge et nyt sygehus, tænker man teamarbejdet ind i det, og det stiller nye krav til bygningen«, siger Annelie Liljengren.

Øget patientsikkerhed

Hvad kan man på NKS, som man ikke kan i dag?

»Tidligere havde man små, nærmest kongedømmer med superspecialisten, doktoren, der stod som omdrejningspunkt for behandlinger og beslutninger. Nu går man mod noget mindre personbundent og mere kontrolbundent. Man får tværfagligt samarbejde, der kombineres med behandlingsprogrammer, protokoller og tjeklister. Dvs. at der findes en god organisation og et program for, hvordan man skal behandle patienten, og dermed får vi sikkerhed for en god patientbehandling, uanset om man træffer doktor b eller c«.

Hvordan opfatter lægerne i Sverige den udvikling?

Erland Löfberg:

»Jeg synes egentlig, mange er positive over for udvikling, så længe det ikke berører dem selv! Men vi ser sådan på det: Vi skal nu bygge et nyt sygehus, og det giver os mulighed for at sætte patienten i centrum. I den proces er det blevet meget tydeligt for os, at den gamle klinikstruktur, hvor vi flytter patienter rundt mellem forskellige enheder, er meget gammeldags. Det nye sygehus kommer kun til at indeholde enestuer. De er store nok til, at rigtig mange undersøgelser kan foregå der. Det betyder, at specialisterne kommer til patienten. Der kommer nye arbejdsmetoder, men det er ikke let at få professionen med«.

Hvordan ytrer det sig?

»Når vi samler specialerne i nye tværfaglige enheder, opstår der en bekymring blandt læger for at miste deres hjem. Hvor skal de finde deres tilhørsforhold, hvis afdelingen som de kender den, forsvinder? Man skal forstå, at teamet i virkeligheden er hjemmet, hvilket er meget givende, fordi den fælles viden skaber noget større end hidtil«, siger Erland Löfberg.

Annelie Liljegren mener, at der samtidig skal være mulighed for, at lægerne inden for specialerne kan mødes regelmæssigt for at sikre fagets udvikling. »Men den praktiske hverdag er sammen med teamet. Det er vigtigst«, siger hun.

Subspecialisering

Vil specialerne blive splittet op?

»Ja, den frygt er der. Ser vi f.eks. 20 år frem for det gynækologiske speciale, så tror jeg, vi går mod en udvikling, hvor gynækologer subspecialiserer sig. Nogle vil f.eks. være specialiseret i kirurgien, en bestemt type tumorkirurgi.

Derfor samler man behandlingerne, så patientunderlaget bliver større, hvilket igen understøtter subsubspecialiseringen. Men behandlingskvaliteten bliver løftet. For i stedet for at beskæftige sig med 100 ting, som lægen lidt god til, bliver hun rigtig god til én ting«.

Man har i årevis talt om, at patienten skal være i centrum- hvorfor tror I, det sker nu?

Erland Löfberg:

»Godt spørgsmål. Vi bygger nu et sygehus på fra grunden og i hver proces, hver beslutning, vi tager, vil vi se det ud fra patientens situation og sikkerhed. At sætte patienten i centrum har måske ikke været let i den gamle struktur, vi håber, det bliver lettere i en ny organisation«.

Anneli Liljegren:

»Denne proces har været øjenåbner for mig. Jeg har arbejdet i 20 år som læge og troet, at vi gjorde det bedste, og at vi virkelig havde patienten i centrum. Men i dette projekt har jeg indset, at det ikke er sådan. Jeg har patienten i centrum, når jeg møder ham, men så snart han er ude af døren, falder han måske, eller han kan ikke få en telefon osv. «.

I forbindelse med projektet har de to læger besøgt hospitaler i Holland, USA og England for at få inspiration til NKS (se boks). Disse hospitaler er også tematisk organiseret og meget fokuserede på patienterne.

Annelie Liljegren:

»Det var meget stærkt at opleve, hvordan tanken om patienten og patientsikkerheden styrer det hele, den er meget stærkere der end i Sverige«.

Erland Löfberg opsummerer de vigtigste ingredienser i NKS' opskriftsbog:

Et nyt byggeri. En organisering i tværfaglige tematiske enheder, der er bygget op omkring patienten. Indføring af protokoller, fortløbende dataopsamling af fejl, man dagligt kan orientere sig om. Lean-processer. Opfølgning på patienter, transparens.

Erland Löfberg:

»Man har en tendens til at resignere, når man står i det som læge. Men nu bygger vi nyt, vi ser på processer, og jeg tror, vi kan få sygehuset til at vågne op og sige: Nu sker der en forandring«.

Læs også:

Erik Kristensen: Faglighed er vejen til bedre kvalitet, ikke strukturændringer (nr. 47, s. 3284).

Christina Holm-Petersen: Tid til en ny organisationsmodel på sygehusene? (nr. 46, s. 3209).

Dorte Jungersen: »Vi har i ngen planer om at nedlægge specialerne«. (nr. 46, s. 3159).

Dorte Jungersen og Anne Steenberger: Specialerne samles i klynger (nr. 41, s. 2806).

Fakta

Nya Karolinska Universitetssjukhus

600 senge

100 dagkirurgiske senge

100 patienthotelsenge

Ejer: Stockholms läns landsting (svarende til de danske regioner)

Første patienter modtages i 2015. Står helt færdigt i 2017.

Se også www.nyakarolinskasolna.se

Patientafdelingerne er tematisk organiserede med følgende temaer:

  • børn

  • cancer

  • hjerte-kar

  • inflammation

  • neuro

  • reparativ medicin (inkl. trauma)

Udenlandsk inspiration:

England: Imperial

College London, University College London

Holland: Erasmus MC, Rotterdam, LUMC, Leiden

USA: Mayo Clinic, Rochester, John Hopkins, Baltimore, Bringham & Women, Boston, Ronald Reagan, Los Angeles, Cleveland Clinic, Cleveland.