Skip to main content

Test din viden!

Test din viden redigeres af Ib Lorenzen og Niels Ebbe Hansen

2. nov. 2005
2 min.

1. Hvilke udsagn vedrørende arthritis urica (Fig. 1) er sande?

a. Forekommer hyppigst hos kvinder.

b. Den primære ledaffektion er ofte på det første metatarsofalangealled.

c. Såfremt en patient har forhøjet serumurat, bør man indlede behandling med allopurionol i forebyggende øjemed.

d. Ved et akut anfald vil den primære behandling være steroid.

e. Diagnosen stilles på baggrund af blodprøver, der viser forhøjet serumurat, leukocytose og CRP-forhøjelse.

f. Er patienten i behandling med furosemid bør man skifte til et thiaziddiuretikum.

2. Hvilke af følgende udsagn om hereditær hæmokromatose (HH) er korrekte?

a. Sygdommen skyldes en nedsat jernabsorption, og den primære behandling er peroral jerntilskud.

b. Cirka 85% af patienterne med klinisk HH er homozygote for en mutation på HFE-genet.

c. »Bronzediabetes« er karakteristisk for patienter med HH og skyldes jernaflejring i huden.

d. Leverbiopsi er kontraindiceret hos patienter med kliniske symptomer på HH.

e. Venesectio indgår som behandling af HH.

3. På hvilke af følgende måder kan diagnosen diabetes mellitus stilles?

a. Symptomer på diabetes er polyuri, polydipsi og uforklaret vægttab plus et tilfældigt plasmaglukose på 11 mmol/l.

b. Fasteplasmaglukose 7,0 mmol/l, svarende til en fastefuldblodsglukose 6,1 mmol/l.

c. En 2-timers plasmaglukosekoncentration 10,0 mmol/ l under en oral glukosetoleranstest.

d. Fasteplasmaglukose 7,0 mmol/l, svarende til en fastefuldblodsglukose 6,1 mmol/l plus en 2-timers plasmaglukosekoncentration 10,0 mmol/l under en oral glukosetoleranstest.

e. Symptomer på diabetes defineret som polyuri, polydipsi og uforklaret vægttab plus en 2-timers plasmaglukosekoncentration 10,0 mmol/l under en oral glukosetoleranstest.

4. Hvilke udsagn vedrørende Wegeners granulomatosis er sande?

a. Ved Wegeners granulomatosis finder man ofte positive antineutrofilocyt-cytoplasmaantistoffer (ANCA).

b. Ved biopsi fra nyrerne vil der typisk findes fokal nekrotiserende glomerulonephritis.

c. Hududslæt i form af erythema nodosum forekommer hyppigt.

d. Hvis patientens urinstiksprøve viser maksimalt udslag for protein og blod, bør man indlede antibiotikabehandling straks på mistanke om urinvejsinfektion.

5. Hvilke udsagn vedrørende systemisk sklerodermi er sande?

a. Debuterer hyppigst hos kvinder efter 40-års-alderen.

b. Der findes ingen autoantistoffer ved systemisk sklerodermi.

c. Raynauds fænomen er et hyppigt debutsymptom.

d. Ved lungeinvolvering vil der ved undersøgelse af diffusionskapaciteten findes normale forhold.

6. Hvilke udsagn vedrørende reaktiv arthritis er sande?

a. Debuterer akut 2-4 uger efter fx urogenitial eller gastrointestinal infektion.

b. Afficerer typisk overekstremiteternes led og er symmetrisk.

c. Forekomst af vævstypen HLA-B27 udelukker diagnosen.

d. Glukosekoncentrationen i synovialvæsken vil være stærkt nedsat i forhold til serumniveauet.

e. Hovedparten er selvlimiterende, ca. 15% udvikler et kronisk forløb.

Svar