Tiden til patienterne er det vigtigste

Hvad ville du spørge regionsvalgets spidskandidater om, hvis du havde mulighed for det?

Sådan lyder et af spørgsmålene i en ny undersøgelse, som Overlægeforeningen netop har foretaget i foreningens medlemspanel. Og svaret er klart: Spørg dem, hvordan de forholder sig til, at vi som overlæger får mindre og mindre tid til patienterne. Hele 68 pct. af overlægerne ville stille netop det spørgsmål til spidskandidaten i deres region.

Tid er nemlig en mangelvare på de danske sygehuse og hospitaler. Det gælder både den tid, der handler om nærhed med patienter, tid til diagnostik, tid til behandling, tid til samtaler, tid til opfølgning og den tid, der handler om andre lægelige kerneopgaver som forskning, udvikling og undervisning. Og selv om vi nu i Overlægeforeningen har påvist det med talrige undersøgelser, går det alligevel den forkerte vej.

I 2008 og 2011 fyldte det patientrelaterede arbejde 64 pct. af en overlæges arbejdstid. I dag fylder det kun godt halvdelen, nemlig 55 pct. Målt i timer svarer det til et fald på 4,5 time om ugen. Det viser den seneste undersøgelse om overlægers arbejdsvilkår, som 2.736 medlemmer har svaret på.

Undersøgelsen viser også, at arbejdspresset blandt overlæger er vokset i løbet af de seneste år. Næsten hver anden oplever, at de ikke kan nå deres opgaver og ofte eller altid kommer bagud med deres arbejde. Og hver anden mener, at arbejdet er blevet mere krævende. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at det er det voldsomme arbejdspres, der gør, at overlæger over hele landet offentligt siger fra og fortæller, at der er skåret så meget, at det nu også går ud over patienterne.

Det er afgørende for hele sundhedsvæsenet, at vi får vendt denne udvikling, så vi i fremtiden kan prioritere tid til kerneopgaven.

Suspenderingen af kravet om at skulle levere 2 pct. produktivitetsforbedring hvert år er et skridt på vejen. Jeg er glad for, at politikerne på Christiansborg endelig har lyttet til den kritik af kravet, som vi, sammen med andre organisationer for de sygehusansatte, i årevis er kommet med.

Toprocentkravet var ikke et decideret sparekrav. Så det er desværre ikke nye besparelser, vi har forhindret ved at råbe politikerne op. Men jeg håber, at vi med suspenderingen af produktivitetskravet har sikret, at vi får gjort op med en mekanisme, der sætter fokus på mere og mere behandling i stedet for at fokusere på, hvad der er den optimale behandling for hver enkelt patient.

Hvis vi for alvor skal sikre, at der er tid nok til det patientrelaterede arbejde, skal der fokus på kvalitet og ikke på mængden af behandling. Derfor skal sygehuse og hospitaler være langt skarpere på, hvilke faggrupper der udfører hvilke opgaver.

De fleste overlæger står dagligt med opgaver, som andre faggrupper kunne løse. Det fjerner vigtig tid fra de lægelige kerneopgaver, når overlægen skal bruge tid på opgaver, som sekretæren kan løse bedre. Men det er ikke vejen frem at overlade opgaver til andre faggrupper, når det er speciallægerne, der har de rette kompetencer, sådan som Psykologforeningen netop har foreslået.

I store dele af landet kæmper man med mangel på speciallæger, og det gør det blot endnu vigtigere, at der er tilstrækkelig tid til det patientrelaterede arbejde. Og samtidig er tid en afgørende forudsætning for indførelsen af den patientansvarlige læge. Især i startfasen forudsætter den patientansvarlige læge både ledelsesmæssigt fokus og investering af tid, hvis indførelsen skal blive en succes for både patienter og læger.

Som overlæger skal vi holde fast i, at der skal være tilstrækkelig tid til de lægelige kerneopgaver. Det er et af de væsentligste parametre for kvalitet i sundhedsvæsenet. Jeg håber derfor, at politikerne vil lytte til os, for det, både patienter og læger har brug for, er tilstrækkeligt med tid sammen.