Til: forsikringsselskabet Fra: den praktiserende læge Re: helbredsoplysninger

En praktiserende læge får en henvendelse fra et forsikringsselskab, der ønsker at få udleveret en patients journal fra januar 2000 til januar 2008. Patienten er kunde i det pågældende forsikringsselskab og har været ude for en ulykke. Nu vil patienten/kunden gerne have udbetalt en erstatning. Forsikrings- og pensionsselskaber har et lægekontor, hvor læger bijobber med at kontrollere helbredsoplysninger og vurdere mén efter skader og ulykker m.v. Det er derfra, henvendelsen til den praktiserende læge kommer.

Det er et følsomt område, der har givet problemer gennem årene. Lægeforeningen og forsikrings- og pensionsselskabernes brancheorganisation, Pension og Forsikring, har indgået en aftale, der netop er trådt i kraft. Dermed håber parterne at have skabt bedre spilleregler på et område, der er præget af de involverede parters forskelligartede interesser.

For forsikringsselskabet er det vigtigt at kunne afgøre, om en kunde er berettiget til en erstatning eller ej. Det kræver fyldestgørende helbredsoplysninger.

Der er tale om at give helbredsoplysninger videre til tredjemand, og det kan set fra den praktiserende læges side af bordet være i konflikt med tavshedsløftet. På den anden side står der i autorisationsloven, at lægen er forpligtet til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af attester og erklæringer. Det betyder, at lægen skal oplyse fyldestgørende.

Patienten kan føle sig krænket og klage til Patientklagenævnet over, at lægen har sendt irrelevante oplysninger videre.

Men det er også afgørende for patienten, at lægen sender de oplysninger, der skal bruges, for at han eller hun kan få udbetalt en skadeserstatning. Sender lægen ikke oplysningerne, kan forsikringsselskabet stille sagen i bero.

Kun relevante oplysninger

Selv om det er en del af hverdagen i almen praksis, og selv om der har eksisteret regler for trafikken siden 1998, er det som nævnt problemfyldt farvand. Især har praktiserende læger oplevet, at forsikringsselskaberne har bedt om for mange oplysninger.

»Læger har følt sig provokeret over selskabernes griskhed med hensyn til oplysninger,« siger Jørgen Richard Hansen, praktiserende læge og tidligere formand for Lægeforeningens Attestudvalg.

De nye regler, der trådte i kraft den 1. oktober, skulle blandt andet gerne gøre det mere spiseligt for de praktiserende læger at videregive journaloplysninger.

Aftalen betyder, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal specificere og argumentere for, hvilke oplysninger de ønsker i forbindelse med en forsikrings- eller pensionssag. Det er et krav, at oplysningerne skal være relevante.

»Det er en forbedring, fordi vi tidligere har oplevet, at selskaberne er gået for vidt i deres ønsker om oplysninger. Vi har set, at et selskab har bedt om en fuld journal for en tiårsperiode på en patient uden at forklare hvorfor. Hvis det så for eksempel drejer sig om piskesmæld, er det at bede om for meget. Det kan være, at patienten eksempelvis har haft samtaler om psykiske eller ægteskabelige problemer, som optræder i journalen, og det ville være forkert og irrelevant at viderebringe de oplysninger,« siger Jørgen Richard Hansen.

Han oplyser, at de nye regler også i forhold til klagesager er en klar forbedring:

»De praktiserende læger kan få problemer i forhold til Patientklagenævnet, hvis jurister klart har udtalt, at hvis man som praktiserende læge sender irrelevante oplysninger a la dem, jeg lige har nævnt, kan patienten indberette lægen til Patientklagenævnet for at videregive uberettigede oplysninger.«

Ifølge de nye regler kan forsikringslægerne godt bede om oplysninger på patienten, der går længere tilbage end det tidspunkt, forsikringen blev tegnet. Hidtil har det ikke været muligt. Men det har givet problemer i forhold til f.eks. ansvarsforsikringssager, hvor det forsikringsselskab, der evt. skal udbetale erstatning til den skadelidte, ikke kender vedkommende. Her er det ifølge aftalens logik relevant også at få ældre helbredsoplysninger. Også i forhold til forsikringer, der er tegnet kollektivt, eksempelvis på arbejdspladsen, kan det, hvis en kunde kommer ud for en ulykke, være relevant for forsikringsselskabet at få gamle oplysninger om kunden, som selskabet ikke kender, fordi der ikke er tale om en individuelt tegnet forsikring.

Det siger aftalen

• Selskabet indhenter samtykke hos patienten, som sammen med en anmodning om en forsikringserklæring bliver sendt til den praktiserende læge.

• På anmodningen skal stå, hvad der synes at være patientens problem, og det skal præciseres, hvilke oplysninger der ønskes i den forbindelse.

• Der skal også stå, for hvilken periode oplysningerne ønskes. Rækker de mere end fem år tilbage, skal det begrundes.

• Lægen sender oplysninger og regning tilbage til selskabet.

Spørgsmål til Dick Hansen

Hvad siger forsikringslægen?

Dick Hansen er ortopædkirurgisk overlæge på Gentofte Hospital og har desuden et bijob på et forsikringsselskabs lægekontor.

Hvad laver du?

Jeg arbejder blandt andet med mén-erstatningssager. De baserer sig på Arbejds-skadestyrelsens mén-tabel. Min opgave er at afveje skadevirkningerne og vurdere mén-procenten hos folk, der har været ude for en ulykke. Det gør jeg i forhold til Arbejdsskadestyrelsens mén-tabel, som alle selskaber i Danmark bruger. Jeg skal ikke tænke i beløb men i procent. Det er op til forsikringsselskaber at omsætte mén-procenten til det beløb, det udløser i forhold til policen.

Jeg vurderer også arbejdsduelighed, men der gælder andre parametre.

Bruger du ordet kunder eller patienter?

I min optik er de patienter. Men i denne branche har vi andre ord og bruger nok mest ordet skadelidte.

Firkantet sagt er du vel i et krydsfelt, hvor patienten gerne vil have en erstatning, og forsikringsselskabet gerne vil undgå det. Hvordan har du det med det?

Meget godt. Den tilskadekomne skal have præcis det, der tilkommer ham eller hende. Jeg synes ikke, at vedkommende skal have hverken mere eller mindre. Min opgave er at belyse det rette grundlag for en sag. Der er en myte om, at vi skal være nærige på forsikringsselskabets vegne. Men jeg har ikke i noget forsikringsselskab været ude for, at man har forsøgt at påvirke den lægelige vurdering.

Hvor ofte er der problemer?

I 90 procent af erstatningssagerne går det helt problemløst. Men der kan ske det, at jeg ikke føler, at en sag er godt nok belyst. Så beder jeg om nye oplysninger. Det bliver ofte opfattet negativt - af patienten, advokaten og den praktiserende læge. Som om man forsøger at begrænse erstatningen. Men for os handler det om at belyse sagen korrekt. Og det kan gå begge veje. Det kan i må ske halvdelen af tilfældene være, at det fremgår af journalkopien, som jeg så modtager, at der er en helt præcis sammenhæng mellem skade og ulykke. Så kører det glat.

Men nogle gange beder I om gamle oplysninger?

Jo, men det gør vi ikke per rutine. Kun hvis der er indicier for, at en ældre gene påvirker det aktuelle billede. Har en kunde for eksempel vredet om på fortovet, og røntgenbilledet tyder på slidgigt, kan man spørge, om generne skyldes den aktuelle skade eller en slidgigt, der har været undervejs i årevis, men som patienten selvfølgelig ikke forbinder med skaden.

Har forsikringsselskabet nogensinde sagt til dig, at du er for flink over for kunderne?

Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes ikke, at de blander sig.