Til kamp for den gode lægeerklæring

Bent Mathiesen, koordinerende overlæge i Arbejdsskadestyrelsen, ser »masser af lægeerklæringer, som ikke indeholder de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til, at man kan lave en god sagsbehandling«.

Det vil han nu for alvor gøre noget ved.

I flere år har han rejst land og rige rundt og givet foredrag om forsikringsmedicin for praktiserende læger i tolvmandsforeninger, speciallægeselskaber, fagforeninger, jurister, m.fl., men nu intensiverer han oplysningsindsatsen med en håndbog på 540 sider om forsikringsmedicin samt kurser i kunsten at forfatte den gode lægerklæring afholdt af Lægeforeningen.

De medicinstuderende lærer at skrive dødsattester og recepter, men ikke lægeerklæringer. På videreuddannelsen er lægeerklæringer stort set også fraværende i undervisningen, og det har undret Bent Mathiesen, for lægeerklæringer fylder meget i mange lægers hverdag.

»Når jeg er ude og holde foredrag om lægeerklæringer angiver 80 til 90 procent af lægerne, at de laver lægeerklæringer flere gange om ugen, men lægerne må samtidig erkende, at de ingen formaliseret uddannelse har i at lave erklæ-ringerne«, siger Bent Mathiesen, som ejer det måske mest trænede øje i at bedømme kvaliteten af en lægeerklæring. Arbejdsskadestyrelsen indhenter 16.000 speciallægeerklæringer om året.

Efter Bent Mathiesens mening burde der indgå undervisning i at lave lægeerklæringer i både den præ- og postgraduate undervisning.

Specialeselskaberne er dog så småt ved at få øjnene op for det vigtige område. På A-kurserne for or-topædkirurgerne, neurologerne, arbejdsmedicinerne og dermatologerne indgår således undervisning i forsikringsmedicin. Derudover har en række speciallægeselskaber arrangeret E-kurser i forsikringsmedicin.

Flinke erklæringer

Bent Mathiesen understreger, at hans mission ikke er at få færre lægeerklæringer, men bedre.

»Da jeg i sin tid aflagde lægeløftet, ville jeg gerne begrænse folks lidelser. Hvis man kan øge kvaliteten på det her område, kan det måske nedbringe folks lidelser, fordi rekvirenten får bedre muligheder for at træffe hurtige og korrekte afgørelser til glæde for alle parter. Samtidig er der penge at spare for samfundet. For i en række tilfælde er det nødvendigt at indhente flere former for erklæringer og supplerende oplysninger, hvis den oprindelige lægeerklæring er mangelfuld. Hvis man kunne få leveret varen i første omgang, ville man spare tid og penge«, udtaler Bent Mathiesen.

Han giver et godt eksempel på, hvordan det kan gå galt, selv om lægen vil patienten det godt med at skrive en flink lægeerklæring.

»For at være venlig mod en patient, skriver en læge, at vedkommende har 10 procent varigt mén. Men rekvirenten af lægeerklæringen, fx et forsikringsselskab, vurderer måske mén-graden til fem procent. Patienten står nu fuldstændigt uforstående og tænker, at ,de bevidst er ude på at give mig en mindre erstatning end jeg er berettiget til`, og vedkommende vil anke sagen hele vejen gennem systemet. Men det gør ikke erklæringen bedre, at der bliver anket til den ene instans efter den anden, for det er det samme papir, som vandrer med. Problemet er, at den læge, som har skrevet erklæringen højst sandsynligt har skrevet sin vurdering uden den fornødne viden om forsikringsmedicin og om formålet med erklæringen. Et af mine budskaber til lægerne er derfor: skriv aldrig i procent, hvad du tror sagen bliver afgjort med, for det er aldrig lægen, som træffer afgørelsen om erstatning. Det giver kun borgeren en forventning om noget, som måske ikke kan indfris«, siger Bent Mathiesen.

De to nye tiltag

Den seneste danske bog i forsikringsmedicin udkom i 1944 og omfattede kun livsforsikringer. Derfor må Bent Mathiesens og overlæge Niels Stephensens 540 sider lange nye bog »Håndbog i forsikringsmedicin« siges at være et nyt og ene-stående initiativ. Det samme gælder Lægeforeningens kurser i emnet, og sammenlagt tilgodeser de to tiltag et stort og stigende behov blandt læger for at lære at skrive en formfuldendt lægeerklæring.

Lægeforeningens kurser, som Socialministeriet har støttet med 300.000 kroner, har blandt andet til formål at uddanne læger til selv at undervise i forsikringsmedicin, for selv om Bent Mathiesen er en efterspurgt underviser, er det trods alt begrænset, hvor stor en oplysningsindsats han kan udrette ene mand.

Erfaringerne fra hans hidtidige undervisning og foredrag er gode, oplyser han og nævner, at han har set mange gode lægeerklæringer med høj kvalitet fra læger, som har deltaget i hans foredrag.

Gerne flere læger

Læger har i en række tilfælde pligt til at udlevere journaloplysninger til fx offentlige myndigheder, men læger har ikke pligt til at lave lægeerklæringer. Det sker helt på frivillig basis. Det forhold ønsker Bent Mathiesen ikke at rokke ved, men han så gerne, at flere læger generelt ville påtage sig opgaven og især inden for dermatologi og psykiatri.

»Vi har et flaskehalsproblem, for der mangler læger til at skrive speciallægeerklæringerne. Det skyldes dels, at der ikke er tilstrækkeligt med speciallæger i det hele taget, men også at de ikke ønsker at påtage sig opgaven. Mange speciallæger vælger ikke at skrive er-klæringer, fordi de siger, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan erklæringerne skrives, eller fordi de ikke har tid. Speciallægerne laver jo det her efter arbejdstid, og det er klart, at en fredag eftermiddag, hvor vejret er godt, har man måske ikke altid lyst til at bruge tre timer på en speciallægeerklæring, selv om honoraret er godt. Men vi har generelt behov for at få flere speciallæger til at skrive speciallægererklæringer for at få ventetiden ned«, udtaler Bent Mathiesen.

Flere speciallæger til at udfærdige erklæringerne ville som nævnt nedbringe ventetiden - men måske ikke nødvendigvis højne kvaliteten af erklæringerne, hvilket er Bent Mathiesens altafgørende ærinde.

I en fremtidig situation uden mangel på speciallæger, som er villige til at skrive speciallægeerklæ-ringer, flirter han med tanken om at tilbyde borgerne speciallæger, som har fået undervisning i forsikringsmedicin eller som har bevist, at de formår at skrive gode erklæringer. Bent Mathiesen nævner, at i Belgien er det obligatorisk for en læge at få undervisning i forsikringsmedicin, før vedkommende får lov til at lave en lægeerklæring.

»Jeg ser det frie valg af speciallæge som meget frit. Du kan som borger vælge efter køn, race, alder og navn, men hvad siger det om vedkommendes kvalifikationer? Det ville være en positiv løsning, hvis der i fremtiden blev flere speciallæger, som dels gerne ville skrive speciallægeerklæringer og som dels var kendte for at kunne skrive speciallægeerklæringer af høj kvalitet. For hvis kvaliteten er høj, er det til stor gavn for såvel borgeren som rekvirenten af erklæringen, da det sikrer såvel hurtig som korrekt afgørelse af sagen«, udtaler Bent Mathiesen .

Bent Mathiesen, Niels Stephensen, »Håndbog i forsikringsmedicin«, Lægeforeningens forlag 2002.