Idrætslæger vil ikke betale for at arbejde gratis og stopper på stribe. Søren Stilling Mikkelsen er kamplæge i Odense-ishockeyklubben ”Bulldogs”. Han elsker sporten og arbejder frivilligt. Men skal han betale 4.000 kroner for det, er det slut.
Det er ikke kun vagtlæger (og tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter kiropraktorer osv.), der rammes af styrelsens gebyr. Også læger, der optræder som frivillige, ofte uhonorerede hjælpere ved sportsstævner, koncerter og festivaler, skal betale.
Det gælder for eksempel overlæge Søren Stilling Mikkelsen, som er leder af akutlægebilen i Odense og hvert år bruger adskillige dage som frivillig og ulønnet stævnelæge for den lokale ishockeyklub, Odense Bulldogs. Den har en professionel afdeling, men har også masser af amatører: Børn (”mini-bulldogs”) og unge, kvindehold og modne motionister.
”Vi er fem læger, der arbejder som kamplæger for klubben: To er praktiserende læger og er registreret i forvejen. En er hospitalslæge og har et bijob som ”spritlæge” for politiet, så han er også registreret og under det risikobaserede tilsyn”, fortæller Søren Stilling Mikkelsen.
”Og så er vi to hospitalsansatte læger, der skrev til Styrelsen for Patientsikkerhed for at spørge, hvordan vi skal forholde os”.
Og svaret var ikke til at misforstå:
"Er der en sundhedsperson, som lejlighedsvis tilbyder frivillig behandling i klubben, skal denne registrere sin virksomhed, hvis vedkommende ikke allerede har et registreret behandlingssted, som eksempelvis en almen praksis”, lød det i svaret fra STPS.
Styrelsen kan dog ”i helt særlige tilfælde” give mulighed for gebyrfritagelse – nemlig i de tilfælde, at der er tale om rene amatørklubber.
”Det siges soleklart, at vi skal lade os registrere. Vores klub er professionel, for spillerne får løn, der svinger fra 25-30.000 om året til nogle hundrede tusinde for enkelte udenlandske spillere”.
- Hvad får du?
”Ingenting. Jeg får lov til at se ishockey gratis. Jeg er 55 år og har selv spillet, siden jeg var 11, og jeg elsker den sport. Klubben har givet mig masser af glæde, og jeg vil gerne betale tilbage”.
- Så du vil da ikke stoppe på grund af et gebyr …
”Jo, for hvis jeg skal betale 4.000 kroner, må jeg nøjes med at se ishockey som tilskuer. Og det er jeg ikke ene om”.
Søren Stilling Mikkelsen henviser til en rundspørge, som Dansk Idrætsmedicinsk Selskab har foretaget blandt sine godt 500 medlemmer. 188 har svaret, og af dem siger 75 procent, at gebyret enten har fået dem til at stoppe allerede, eller at de agter at gøre det.
”Mange sportsgrene kommer til at lide under den nye lov: Ridesporten er klemt. Motorsporten, boksesporten, svømning – alle sportsgrene, hvor der skal være en læge til stede”, siger Søren Stilling Mikkelsen.
”Det er alvorligt, at lægevagtsordningerne rammes”, siger han.
”Men det kommer også til at gå hårdt ud over foreningslivet. Mange sportsklubber er jo et miskmask af amatører og professionelle. Der er børn og unge, og der er motionshold og seniorer. Og så en overbygning med hel- eller halvprofessionelle hold, så de unge har noget at spejle sig i”.
Hvis jeg skal betale 4.000 kroner, må jeg nøjes med at se ishockey som tilskuer Akutlæge og ishockey-kamplæge Søren Stilling Mikkelsen
”Nogle halvprofessionelle er studerende eller arbejder i andre fag, men tjener 25-40.000 kroner om året på deres sport. Nogle af vores spillere får, hvad der svarer til SU. Og så har klubberne typisk 5-8 udlændinge, som typisk er profiler, der får omkring en halv million. Og som regel er der en lønnet bestyrelsesformand i klubberne. Og det er så det”, siger Søren Stilling Mikkelsen.
- Kunne klubberne så ikke betale gebyret til STPS?
”Der er ingen penge i ishockey. Bortset fra en ishockeyklub går de flestes budget i nul eller minus ved årets udgang, og uden sponsorer ville det slet ikke løbe rundt. Sidste år var vores klub i underskud med 1,2 mio. kr. Det samme var klubben i Herning. Vi blev kun reddet, fordi en sponsor dækkede underskuddet”.
”Hvis vi kigger ud over vores egen navle, er det jo hele Foreningsdanmark, der er berørt”.
Søren Stilling Mikkelsen har meddelt ishockeyklubbens direktør, at han har sin næste planlagte vagt i slutningen af februar, og hvis gebyrproblemet ikke er løst inden da, kan han ikke påtage sig flere vagter – selv om han ikke har det godt med det:
”Det er kun en uge siden, at jeg havde en vagt i skøjtehallen, hvor en spiller fik en svær hjernerystelse og lå bevidstløs på isen i nogle minutter. Og det sker jævnligt. Før jul var der en spiller i Herning, der fik en miltruptur under en kamp. Det er en hård sport”.
Søren Stilling Mikkelsen er anæstesiolog. Hans kollega, som er neurointensivist, har allerede sagt op som stævnelæge i klubben, og selv aner han ikke, om han fortsætter som stævnelæge efter klubbens næste kamp.
”Det er nok ellers sådan nogle som os, der er de bedst kvalificerede til at håndtere den slags uden for hospitalerne. Men vi bliver udelukket, for vi er ikke praktiserende læger, som i kraft af deres cvr-nummer har betalt for registrering under det risikobaserede tilsyn”, siger han.
”Gid dog, at de, der laver regler som den om registrering og tilsyn, først ville komme ud fra deres kontor og lave en konsekvensberegning over, hvad deres beslutninger kommer til at betyde for dem, de siger, at de er sat til at beskytte”, siger Søren Stilling Mikkelsen.
Læs også: Masseflugt af vagtlæger i Region Syd
