Skip to main content

Tjenestepligt skaber en ulykkelig situation for læger og patienter

I stedet for at tordne imod tjenestepligten bør man se på, at der faktisk findes andre metoder til at løse manglen på praktiserende læger. Danske Regioner efterlyser værktøjer til at løse lægemanglen, og de værktøjer bør sundhedsministeren give dem, siger formand for PLO.
De praktiserende læger har hverken plads eller tid til at rumme en masse unge læger i tjenestepligt, og når tjenestepligtlægen forsvinder igen, skal nogle af de nye patienter fraskrives. Det er en ulykkelig situation at stille op til som læge i et lægedækningstruet område, siger formand for PLO. Arkivfoto: Claus Boesen.
De praktiserende læger har hverken plads eller tid til at rumme en masse unge læger i tjenestepligt, og når tjenestepligtlægen forsvinder igen, skal nogle af de nye patienter fraskrives. Det er en ulykkelig situation at stille op til som læge i et lægedækningstruet område, siger formand for PLO. Arkivfoto: Claus Boesen.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

3. dec. 2020
7 min.

Sidste afsnit af DR-programmet »Danmark mangler læger«, som havde titlen »Løsningerne «, blev sendt mandag aften.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sluttede af med igen at bringe tjenestepligten på banen som løsningen på manglen på praktiserende læger.

Tjenestepligt til de yngste læger har været på Socialdemokratiets ønskeliste lige siden oktober 2018, hvor partiet fremlagde sit sundhedsudspil. Siden har tjenestepligten fulgt med partiet ind i regeringskontorerne, og på trods af modstand fra lægefaglige organisationer holder sundhedsministeren altså fast.

Forslaget går ud på at løse lægemanglen ved at indføre en tjenestepligt og tvinge unge læger til at arbejde et halvt år i almen praksis efter deres KBU-forløb – f.eks. i en udkantskommune.

Magnus Heunicke sagde i DR-programmet, at han mangler at høre idéer fra lægerne om, hvordan man lige så effektivt kan sikre læger i Danmark.

»Jeg har ikke set en idé, som skulle have lige så meget effekt, som skulle være noget andet. Det, vi har brug for, er en idé og et instrument, som har så stor en effekt, at det også reelt løser en stor del af problemet. Men en tjenestepligt vil kunne skaffe en meget stor mængde læger, der er færdige med deres grundlæggende uddannelse, og ville kunne gøre en forskel«.

Her er værktøjerne

Ifølge Jørgen Skadborg, formand for PLO, er der masser af værktøjer, som sundhedsministeren kunne tage fat på.

»Frem til 2013 havde vi paragraf 2, hvor en region kunne lave aftaler, hvis de havde problemer. De kunne tale med en praktiserende læge og bruge penge på f.eks. at give et rekrutterings- eller fastholdelsestillæg. Det var kun den lokale kreativitet, der satte grænser for, hvor mange penge man kunne bruge på det. Den mulighed afskaffede man. Og den hjemmel kunne man vælge at genindføre«.

For at det nytter noget, skal lægen have nerver til at åbne op for nye patienter for at varetage nogle af de patienter, som man ønsker at nå med tjenestepligt. Men når tjenestepligtlægen forsvinder, skal nogle af de patienter fraskrives igen. Det er en ulykkelig situation at stille op til som læge i et lægedækningstruet område.Jørgen Skadborg, formand for PLO

Hvor stor en forskel ville det gøre på rekrutteringen?

»Magnus Heunicke erkender, at det at give ekstra honorar i lægedækningstruede områder ikke flytter lægerne derhen, hvor de mangler. Men for nogle midler, der minder om det, kunne man gøre nogle målrettede ting, som formentlig trækker lægerne derhen«.

Er problemet ikke her, at du siger, at det formentlig vil skaffe flere læger? Ifølge Magnus Heunicke vil hans løsning med garanti sende flere læger ud i almen praksis?

»Problemet er, at tjenestepligtlæger er unge læger, der ikke er i stand til at varetage opgaven. Der vil ikke være lokaler til dem, de vil ikke kunne passe patienterne. Det kan en ung nyuddannet læge ikke, selvom man har haft KBU. Man kan ikke varetage komplekse patienter i almen praksis, og jo længere væk man bevæger sig fra universitetsbyerne, jo sværere er det at varetage opgaven. Sammensætningen af patienterne er tungere, der er længere til sygehusene. Det er et tungt arbejde, og det kan man ikke have unge læger til. Det kræver speciallæger i almen medicin. Og i stedet for at tvangsudskrive f.eks. 1.000 ikkespecialister kunne man tiltrække 100 rigtige speciallæger. Det er det, der er bæredygtigt. Og de bliver ved med at løse opgaven, imens den midlertidige løsning ikke vil vare ved«, siger Jørgen Skadborg.

Danske Regioner vil have bedre muligheder

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), siger i programmet, at de gerne så, at de havde bedre muligheder for at hjælpe de praktiserende læger.

Problemet er, at Danske Regioner er underlagt nogle regler for, hvordan de må hjælpe selvstændige erhvervsdrivende, og at de har ikke fået lov til inden for eksisterende lovgivning at hjælpe de praktiserende læger, sådan som de godt kunne tænke sig, siger hun.

Stephanie Lose påpeger en løsning, nemlig at Danske Regioner skal have de værktøjer, de har brug for, siger Jørgen Skadborg.

Ud over at ændre på nogle paragraffer, hvad er så den bedste måde at få flere læger ud i almen praksis?

»Det er det, som Lægeforeningen for længst har foreslået, nemlig at uddanne flere speciallæger i almen medicin. Vi er glade for, at man har sat uddannelseskapaciteten op, men den skal endnu højere op. Og der skal flere introforløb«.

Sundhedsministeren er enig med dig i, at der skal oprettes flere hoveduddannelser i almen medicin, men det er netop den langsigtede løsning. Hvordan kan man få flere læger ud i almen praksis på den korte bane?

»Hoveduddannelsen i almen medicin skal omlægges, så lægerne bruger mere tid i specialet i stedet for på sygehusene. Det er de forslag, der rykker allermest. Hvis man flyttede et halvt år fra sygehusene ud i almen praksis, er det en stor kapacitetsændring til almen praksis. Hvis man flytter på vægten imellem sygehusophold og almen praksis i hoveduddannelsen, så flytter vi læger ud i almen praksis på den korte bane. Og det er endda nogle læger, der er på vej til at blive speciallæger i almen medicin, frem for at tvinge tilfældige unge læger, der hellere vil være kirurger eller hjertelæger«.

Jørgen Skadborg peger på, at der hverken er lokaler eller kapacitet til at rumme en stor mængde unge læger. Og der er ikke mulighed for at give den nødvendige supervision.

Nogle af lægerne har allerede været i almen praksis i løbet af deres KBU. Hvordan adskiller den supervision, de får under KBU, sig fra den, der ville finde sted under tjenestepligt? Det er jo ikke helt uprøvede læger?

»Alle elementer af den lægelige uddannelse er organiserede og planlagte forløb, hvor det indgår, hvordan man skal supervisere, og hvad de skal lære. Alt efter om de er under hoveduddannelse eller i KBU. Men tjenestepligt er arbejdskraft, man mod folks vilje anbringer et sted og prøver at se, om det kunne løse noget. Man skal tænke det helt igennem. Kan man se for sig, at en læge, der bliver tildelt en tjenestepligtlæge, køber en større klinik, så der bliver plads? Det er en investering. For at det nytter noget, skal lægen have nerver til at åbne op for nye patienter for at varetage nogle af de patienter, som man ønsker at nå med tjenestepligt. Men når tjenestepligtlægen forsvinder, skal nogle af de patienter fraskrives igen. Det er en ulykkelig situation at stille op til som læge i et lægedækningstruet område«.

Er det, fordi du tænker, at tjenestepligten vil blive afskaffet igen, når der kommer gang i rekrutteringen?

»Om ganske få år er der uddannet flere speciallæger i almen medicin, og så er der ikke brug for tjenestepligtlæger længere. Og så står man der med en investering, som man ikke får tilbage«.

Er det optimisme, du mærker, når du kigger på tallene?

»I forrige uge indgik vi en overenskomst imellem PLO og Yngre Læger om ansatte læger. Det gør det nemmere at komme ind i praksis for unge læger på en måde, hvor man ikke lige skal købe sig ind med det samme, hvilket kan synes uoverskueligt. Der har man mulighed for at blive ansat, sågar på deltid, hvis man ønsker det. Det betyder, at man kan prøve det af, og det er i overensstemmelse med det, vi ved, de unge læger gerne vil have. 85% af de unge speciallæger i almen medicin ser sig selv som praktiserende læger, men mange af dem har en forestilling om, at de gerne vil være ansat først. Det har vi nu givet mulighed for med en reguleret aftale, hvor de har bedre vilkår med f.eks. barsel«.

Er du ligefrem ved at afblæse lægemanglen?

»Nej, jeg anviser blot, at vi selv har taget ansvar for at løse op for de ting, hvor vi hører i udsendelsen, at det er for ufleksibelt i almen praksis. Vi taler med Danske Regioner om at ændre nogle paragraffer, så vi kan gøre det mere fleksibelt at blive hængende som seniorlæge eller blive ansat i praksis. Vi løsner op på reglerne. Men vi kan ikke løse det problem, at regionerne ikke har lov til at gøre noget der, hvor de vil. Det er sundhedsministeren, der må på banen«.

Faktaboks

Her er Lægeforeningens plan