Tjernobyls kræftknuder

To meget betydningsfulde smykker i Ukraine er korset i sølv eller guld og Tjernobyl-halsbåndet. Korset bliver hængt rundt om det nyfødte barns hals ved dåben. Det beskytter barnet resten af livet. Tjernobyl-halsbåndet er et ca. 15 cm langt, let bueformet ar nederst på halsen. Det bliver givet til børn og unge, efter at de har fået bortopereret deres skjoldbruskkirtel. Sergej Gryb var fire år gammel, da Tjernobyl Atomkraftværk sendte store mængder af radioaktivt jod mod hans by. Joden såede deres radioaktive frø i hans skjoldbruskkirtel, og måske er de små kræftknuder frugten, som kirurgen Andrei Kovalenko kan høste 20 år senere.

Klokken 10.58

På operationsbordet ligger 23-årige Sergej Gryb i dyb narkose. Et bredt læderbælte spændt omkring lårene skal sørge for, at Sergej ikke bevæger sig under den forestående operation.

To nervøse måneder siden Sergej fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen er gået forud. I dag skal Sergej have fjernet sin skjoldbruskkirtel.

Kirurgen, hvis hænder Sergej har lagt sin skæbne i, hedder Andrei Kovalenko. Ugeskrift for Læger har fået lov til at være til stede under operationen på Instituttet for Endokrinologi og Metabolisme i Kiev.

Instituttet, der er kendt for sit arbejde - ikke kun i Ukraine men også i udlandet - har specialiseret sig i overvågning af kræft i landområder. Også forskning og behandling af skjoldbruskkirtelkræft hører ind under instituttets ansvarsområder.

Klokken 8.04

Kovalenko træder ind ad svingdøren til instituttet. En af de patienter, som 43-årige Kovalenko denne morgen taler med på sin sædvanlige stuegang mellem klokken otte og ni, er 23-årige Sergej Gryb. Han sidder på sengen, hans mor, Nelya, ved siden af. Hun er angst for sin søn, tårene triller ned ad hendes kinder. Sergej selv er tilsyneladende rolig.

Sergej Gryb er født i byen Obukhiv syd for Kiev. Obukhiv var en af mange ukrainske byer, der lå i samme vindretning som de radioaktive stoffer fra Tjernobyl-værket - 200 kilometer fra Obukhiv.

Han har nu i et halvt år været ansat som værkfører i et privat firma i Obhukiv, Ukraine Energo Mechaniza-tion - et transportfirma, der handler med reservedele til traktorer og lastbiler. Han er oprindelig uddannet på handelsskole i Kiev, men han savnede Obukhiv og vennerne og flyttede derfor tilbage efter endt uddannelse.

På tidspunktet for ulykken i Tjernobyl var Sergej kun fire år. For godt halvanden måned siden fik Sergej konstateret svulster i sin skjoldbruskirtel på re-gionshospitalet Oblast, der hører ind under Kiev.

Regionstal for hvor mange, der ligesom Sergej har skjoldbruskkirtelkræft i området omkring Tjernobyl, er ikke tilgængelige. De ukrainske sundhedsmyndigheder ligger inde med tallene, men de må ikke offentliggøres. Sådan er det med mange statistikker over Tjernobyl-relaterede sygdomme i Ukraine. Det er lukket land for offentligheden at få indblik i de oplysninger, de ukrainske hospitaler rapporterer til sundhedsministeriet i Kiev. Selv for lægerne på hospitalerne i Ukraine er tallene hemmeligholdt. Det eneste, forskere med sikkerhed kan sige, er, at der igennem de sidste ti år er sket en dramatisk stigning på flere hundrede procent af skjoldbruskkirtelkræft i Ukraine som helhed.

Klokken 11.30

Andrei Kovalenko skifter tøj i omklædningsrummet ved siden af operationsstuen. Han lægger sin mobiltelefon og sine nøgler i vindueskarmen og tager de samme brune hyttesko, som han altid har på, når han opererer. På hans bryst glimter et sølvkors. Iført den grønne operationskittel og sine brune hyttesko træder Kovalenko ind i operations-stuen, hvor hans hold er i fuld gang med at gøre klar til operationen.

Instrumenterne, der skal bruges til operationen, bliver tjekket en sidste gang, og der bliver lagt rene servietter frem. Narkoselægen, der har over 20 års erfaring med operationer af denne art, vandrer roligt rundt i operationslokalet med hænderne på ryggen.

Kovalenko, der oprindeligt kommer fra den sibiriske del af Rusland, har i sine 13 år på instituttet udført over 300 skjoldbruskkirtelkræftoperationer.

Derudover har han også opereret i Japan og Tyskland. Men selv om dagens operation af Sergej Gryb nok er en rutineoperation, slapper Kovalenko ikke af:

»Ved enhver operation står der noget på spil. Jeg opererer, som var det mine egne børn, der lå på operationsbordet«, lyder det alvorligt fra Kovalenko, hvorefter han tilføjer:

»En god kirurg er altid 100 procent parat - kirurgi er en livsstil«.

Når han er på sit kontor, ringer telefonen i et væk, og selv om samtalen er henvendt til en person, der sidder for enden af en plastictragt, kan Kovalenko ikke sidde stille.

Under et billede af den russiske pioner inden for kirurgi, Nikolai Pirogov, lader Kovalenko sin nærmest sydeuropæiske gestikuleren fylde godt op i kontoret. Patienterne kan tydeligvis også godt lide ham. De lytter respektfuldt til hans råd og vejledning, og hvis patienterne har overskud til det, kan Kova-lenko også finde på at afslutte seancerne med en håndfuld spøgefuldheder.

Klokken 11.39

Personalet er så småt ved at være klar til operationen. De begynder at indtage deres vante positioner omkring operationsbordet. Igennem et vindue til operationslokalet ved siden af ses det, at sygeplejersker og læger er i fuld gang med en anden operation. En sygeplejerske giver Kovalenko hans grønne operationskittel på, og umiddelbart derefter bøjer Kovalenko sig ind over Sergejs bryst og hals, der er badet i det skarpe lys fra lamperne centimeter over hans hoved.

I dette øjeblik minder Sergej om et statsoverhoved, der ligger på lit de parade, alt imens Kovalenko inspicerer området på halsen, der snart skal skæres i.

Klokken 11.50

Sergej hviler fredfyldt under et lagen, der er formet som et telt over hans ansigt med de næsten sammenvoksede øjenbryn. Operationen er i gang. Først skærer og åbner Kovalenko i huden på halsen med et såkaldt Pirogov-snit - et 15 centimeter langt snit på tværs af halsen to centimeter over halsfordybningen. Klokken 12.10 bliver der åbnet op for musklen på halsregionen lige over skjoldbruskkirtlen og tæt på adamsæblet. Hvis Kovalenko opererer galt nu, vil Sergej blive hæs for livstid. En elektrokoagulator eller »brænder« sørger for, at blodet størkner i forbindelse med operationen. Umiddelbart efter bliver der skåret længere ned i højre og venstre del af halsen for at frigøre skjoldbruskkirtlen. Under hele operationen arbejdes der med rutinerede og vanlige bevægelser.

Sergej ligger med rør fra respiratoren i munden, mens Kovalenkos koncentrerede blik hviler nøje på det opskårne område på Sergejs hals, hvor adamsæblet nu er synligt. En sygeplejerske overåger konstant respiratoren, der også måler hjerterytmen hos Sergej.

Den eneste lyd, der går igen underhele operationen, er den monotone hvæsen fra maskinen, der forsyner Sergej med frisk ilt.

En time efter operationsstart peger Kovalenko på den blodige lap af skjoldbruskkirtlen, han holder i hånden.

Kovalenko nulrer let på kirtlen med fingrene for at lokalisere kræftknuden. Med pincetten viser han den del af lappen, hvor den ondartede kræftknude på få millimeter befinder sig. Klokken er 13.00, og operationen går ind i sin sidste fase. Kovalenko har gjort sit arbe jde. Nu er det op til assistenten, der under hele operationen har stået over for Kovalenko, at sy snittene i Sergejs hals sammen.

Klokken 13.28 er det sidste sting syet, og Sergej bliver umiddelbart efter kørt til opvågning. Om godt to timer vil Sergej føle en brændende smerte i halsen - men han vil være en kræftramt kirtel fattigere.

Næste dag, klokken 10.00

Nelya, Sergejs mor, sidder på hospitalssengen på Instituttet. Sergej vågnede ved sekstiden fordi han var tørstig. Derefter sov han, indtil moderen dukkede op. Sergej er stadig øm på halsen, hvor stingene lige er blevet fjernet.

Da Ugeskrift for Læger mødte Nelya og Sergej første gang for to dage siden, var det en tavs og bekymret mor, som Sergej holdt i hånden. Eksperterne havde fortalt ham og moderen om operationen og om, hvad der i værste tilfælde kunne gå galt. Men denne morgen er den triste stemning væk.

Nelya har under samtalen konstant et lettet smil på læben, og Sergej får i et væk opkald på sin mobiltelefon fra venner, der skal høre, hvordan han har det. Kovalenko stikker hovedet ind og - mens han føler på Sergejs hals - nikker han mod Ugeskriftets udsendte, hvorefter han med et grin udbryder »sehr gut«.

Operationen er gået godt, og Sergej vil ikke komme til at lide af fysiske men. Blot skal han resten af sit liv hver dag spise piller med det stofskifteregulerende hormon, Tyroxin, som hans skjoldbruskkirtel producerede. Oven i købet får Sergej det skudsmål med på vejen fra Kovalenko, at hans fysik er så god, at han sandsynligvis vil kunne vende tilbage til sit arbejde allerede om et par uger. Eneste minde fra operationen vil være et et svagt uformet ar, et Tjernobyl-halsbånd.

Tjernobyl-ulykken

Året er 1986. Datoen er den 26. april, klokken 01.23.49. Stedet er Tjernobyl-værket i Ukraine tæt ved Hviderusland. To eksplosioner umiddelbart efter hinanden inde i reaktor fire på Tjernobyl-værket var af en sådan kraft, at den 2.000 tons tunge tagkonstruktion af beton over reaktorsalen, blev løftet af. Århundredets miljøkatastrofe var en realitet. I de efterfølgende dage spredte vinden skyerne med radioaktivitet.

139.000 kvadratkilometer af Ukraine, Hviderusland og Rusland menes at have været udsat for høj bestråling. Det vil sige 23 procent af Hviderusland, fem procent af Ukraine og halvanden procent af Rusland. I disse områder bor der i alt seks millioner mennesker.

Om skjoldbruskkræft

Sidste år var der 374 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft blandt unge under 18 år i hele Ukraine. En stigning på over 700 procent siden 1986.

I løbet af de sidste fem år har 98,5 procent af patienter med skjoldbruskkirtelkræft overlevet en operation. De halvanden procent, der døde, var børn og unge under 18 år.

Byen Obukhiv, hvor Sergej kommer fra, hører ind under regionen Kiev/Oblast. I denne region blev der sidste år opereret 40 med skjoldbruskkirtelkræft.

Røde Kors i Ukraine vurderer, at der er omkring syv millioner mennesker med potentiel skjoldbruskkirtelkræft i de mest berørte lande: Ukraine, Hviderusland og Rusland. I Ukraine alene drejer det sig om cirka tre en halv millioner mennesker.

Forrige år screenede Røde Kors 90.000 mennesker. Ud af dem havde 215 udviklet skjoldbruskkirtelkræft. I alt har Røde Kors igennem de sidste 15 år screenet 600.000 mennesker i Ukraine for skjoldbruskkirtelkræft.

100 tabletter med tyroxin koster 3$. Hvis 23-årige Sergej holder 38 år endnu og dermed opnår en ukrainsk gennemsnitsalder på 61 år, vil medicinen sammenlagt komme til at koste Sergej knapt 3.000 danske kroner resten af hans liv.