Tomlen nedad for ny markedsføringslov

Lægeforeningen siger »om igen« til den nye lov om markedsføring af sundhedsydelser, der netop har været til høring. Udkastet til lovforslag blev omtalt i Ugeskriftet i sidste uge. Foreningen finder i sit høringssvar til Indenrigs- og sundhedsministeriet, at »lovforslaget ikke i den foreliggende form kan sikre en forsvarlig forbrugerrettigheds- og beskyttelsesmæssig baggrund for øget konkurrence og valgfrihed i sundhedsvæsenet.«

Lægeforeningen vil imidlertid gerne medvirke til at finde en bedre løsning, idet den bifalder »politikernes overordnede ønske om at styrke patienters frie valg af sundhedsydelser, og at udbyderne ikke må markedsføre sig med forkerte, vildledende eller mangelfulde oplysninger.«

Foreningen forudser imidlertid, at lovforslaget i sin nuværende form vil indebære en »eksplosion i markedsføringsaktiviteten på sundhedsområdet og dermed en betydeligt øget efterspørgsel efter sundhedsydelser, som sundhedsvæsenet kapacitetsmæssigt kan få svært ved at imødekomme. Forslaget vil dermed forstærke befolkningens forventninger om øgede ressourcer til det offentligt finansierede sundhedsvæsen.«

Eksplosionen vil formentlig især skyldes den planlagte adgang til i annoncer mv. at anføre særlige interesseområder, sygdomssymptomer og mere eller mindre veldokumenterede kvalifikationer - et tiltag, som findes »særdeles betænkeligt«:

»Sådanne angivelser vil komme til at hvile på et helt subjektivt grundlag uden informativ relevans for forbrugerne«, angiver foreningen skarpt i høringssvaret.

På plussiden noteres forslaget om en skærpet forbrugerbeskyttelse inden for sundhedsvæsenet, samt at beskyttelsen mindst skal være på niveau med - og følge de samme regler som - den beskyttelse, der findes på det øvrige forbrugerområde. Foreningen kunne dog ønske en »klar og utvetydig lovhjemmel for, at markedsføringslovens regler i øvrigt kommer til at gælde for al sundhedsfaglig virksomhed, således at loven - sammen med markedsføringsloven - kommer til at danne en sammenhængende forbrugerbeskyttelse.«

Der bør - jf. ovenstående - også udarbejdes et kodeks for, hvilke standarder og indikatorer for kvalitet, der kan anvendes i markedsføringen, mener DADL.

Utilstrækkelig klageadgang

Sundhedsstyrelsen skal bringe orden i kaos ved at føre tilsyn med den sundhedsfaglige del af markedsføringen, og det er den rigtige placering af opgaven, mener Lægeforeningen, som dog stiller sig »helt uforstående« over for, at der ikke følger ressourcer med: »Sundhedsstyrelsen vil ... blive pålagt en meget betydelig og vigtig arbejdsopgave, som ikke kan gennemføres uden den fornødne sundhedsfaglige, juridiske og forbrugermæssige indsigt«, hedder det i høringssvaret.

Lovforslaget forsøger sig med en gardering, idet det angives, at Sundhedsstyrelsen ikke vil have pligt til at tage alle sager op, og borgerne jo altid kan gå til domstolene. Det lyder ildevarslende, mener foreningen: »Forbrugerne får ikke en lovfæstet ret til at klage over, at leverede sundhedsydelser ikke har levet op til den standard, som de er blevet stillet i udsigt.«

Lægeforeningen peger derfor på det klagesystem, som foreningen sammen med en række andre præsenterede ministeriet for i august sidste år. Systemet skal have kompetence til at vurdere, om et behandlingsforløb på alle punkter har levet op til acceptabel faglig standard og på, om de leverede ydelser har levet op til, hvad behandlingsudbyderne har stillet forbrugerne i udsigt gennem deres markedsføring.

Også Amtsrådsforeningen forholder sig kritisk til lovforslaget og »imødeser et stigende forbrug af sundhedsydelser, som går videre, end hvad der er faglig begrundelse for.« Amtsrådsforeningen foreslår at rykke evalueringen af loven frem og skærpe Sundhedsstyrelsens tilsyn.