Skip to main content

Torfinnur Rubek Nielsen

Viggo H. Balle Leif Hahn Peter Borum Bojsen Ulrik Koks Andreassen, Jens Chr.Thomsen Kjeld Eriksen Henrik Møller
16. okt. 2006
02 min

4.10.1944-15.6.2006Torfinnur døde den 15. juni efter lang tids lungesygdom, en sygdom, som i stigende grad lænkede ham til sengen.Trods han var fuldstændig klar over sygdommens progression, bevarede han til det sidste sit gode humør og sin slagfærdighed; han beklagede ikke sin skæbne, og det var til det sidste en fornøjelse at være sammen med ham.Torfinnur sporede tidligt ind på otolaryngologien, og han fik en bred otolaryngologisk uddannelse på de storkøbenhavnske øre-næse-halsafdelinger.Han interesserede sig meget for otokirurgi og udviklede sig til en habil ørekirurg. Denne interesse delte han gerne med andre i faglige diskussioner, men også yngre kolleger tog han gerne med for at oplære dem i praktisk ørekirurgi. Han var som sådan en glimrende og tålmodig underviser. Thyreoideakirurgien stod også hans hjerte nær, og som overlæge i Nykøbing Falster samlede han amtets thyreoidea-kirurgi på øre-næse-halsafdelingen, og han publicerede flere arbejder om emnet. Han var en god organisator og en god leder, hvilket øreafdelingen i Nykøbing Falster nød godt af under hans tid som overlæge der. Han var fagligt stolt, han satte en ære i at udføre tingene perfekt, og han valgte aldrig de lette løsninger. Han var ærlig og sagde tingene lige ud, hvilket ikke altid faldt ud til hans fordel. Han opnåede en enestående kontakt til patienterne, der følte sig trygge i hans nærvær. Som kollega fyldte han meget i dagligdagen, han var flittig og arbejdsom og utrolig hjælpsom og trofast - havde man brug for en hjælpende hånd, så var Torfinnur der. Han var et beskedent menneske men også et umådeligt festligt menneske, som kunne holde liv i et selskab. Der går stadig frasagn om hans evne til at organisere færøsk kædedans til langt ud på de små timer. Han var uhyre belæst, fagligt som ikkefagligt, og hans hukommelse var leksikalsk i omfang. Især interesserede han sig for historie og sine barndomsøer i Nordatlanten. Han talte sproget og bevarede hele sit liv en tæt tilknytning til Færøerne. Han efterlader sig et godt minde og et stort tomrum. Vi vil savne hans aldrig svigtende humør, hans rappe replik og savne ham som ven og kollega. Størst er savnet dog hos Gitte og hans tre børn. Vore tanker og medfølelse går til dem.

Æret være Torfinnurs minde.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen