Skip to main content

Torturofre isolerer sig med traumer

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

15. mar. 2010
3 min.

De sidder apatisk og kigger ind i væggen. Eller fjernsynet, mens oplevelserne af tortur fra hjemlandet fylder sindet.

Torturofre plages i høj grad både fysisk og psykisk af deres traumer flere år efter ankomsten til Danmark. De lever isoleret og mangler i stor grad tilknytning til det danske samfund. Det fastslår en kvalitativ undersøgelse af 13 torturofre, som lægegruppen i Amnesty International har foretaget.

»Efter flere år i Danmark er de fortsat i høj grad traumatiseret af deres oplevelser. Hvis ikke vi tager særlige hensyn til disse mennesker fra ankomsten, lægger planer både helbredsmæssigt og i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, så taber vi dem,« siger overlæge, psykiater og talsmand for lægegruppe i Amnesty International, Morten Ekstrøm, og fortsætter:

»Vi vil få ødelagte liv, der samtidig vil ligge samfundet ekstremt meget økonomisk til last. Derfor skal vi tage det seriøst.«

Amnesty International opfordrer derfor til, at alle asylansøgere får en lægefaglig vurdering, at helbredsinformationer videresendes til kommunerne fra Dansk Røde Kors, at der ved placering tages højde for sociale relationer, samt at kommunerne får tilknyttet specialkonsulenter med særlig viden om torturofre, der skal sikre en hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Mange ville slet ikke have behov for særlig meget behandling, hvis de hurtigt får et fleksjob. Det er vores klare overbevisning. De sidder hjemme og lader tankerne kværne. De ønsker at blive del af samfundet, arbejde, lære sproget, så sociale relationer, men er så svage, at de skal hjælpes. Inden de bliver kronisk syge,« siger Morten Ekstrøm.

Kommunernes Landsforening (KL) er klar over, at arbejdsmarkedstilknytning er centralt, hvis ikke de nye borgere skal tabes på gulvet:

»Det er år siden, vores tilgang kun var behandling. Vi ved, at de får det bedst, hvis de ikke sidder alene. Men det er ikke altid lige nemt, da mindre kommuner kun har begrænset erfaring med torturofre,« siger Birger Mortensen, chefkonsulent i KL's kontor for Arbejdsmarked og Uddannelse.

Han mener, at kommunale netværk, hvor gode erfaringer spredes til alle 98 kommuner, kan være løsningen.

Undersøgelsen understreger, at torturofrene har et uhensigtsmæssigt lavt forbrug af sundhedsydelser.

De 13 torturofre fik i forbindelse med undersøgelsen en klinisk lægeundersøgelse samt besvarede WHO's spørgeskema til det selvvurderede psykiske helbred.

Halvdelen er svært psykiatrisk belastede. Kun én får relevant psykiatrisk behandling.

De kommer fra Mellemøsten, Afrika og Balkan; 11 har fået asyl i Danmark.

Ramin - et torturoffer i danmark

Mand i tyverne fra Mellemøsten. Fængslet i hjemland og udsat for ophængninger, tvunget i smertefulde, forvredne stillinger. Trusler mod familie. Overværede henrettelser ved hængning af medfanger. Selv udsat for en skinhenrettelse. Vold fra fangevogterne. Flygtede efter løsladelse. Asyl i Danmark. Bor alene i en etværelses lejlighed i Sydjylland.

Torturfølger: Angstanfald med svimmelhed, kvalme, varmefornemmelse i kroppen, hurtig vejrtrækning. Anfald blev færre, efter han kom til Danmark. Men er taget til, når han føler sig alene, og tankerne trænger sig på. Ensomhedsfølelsen forstærker de psykiske symptomer. Kender ingen i den kommune, han blev flyttet til efter opholdstilladelse.

Daya - et torturoffer i danmark

Kvinde i tyverne fra et sydøstafrikansk land, hvor hun var mistænkt for forbindelse til oppositionspartiet. Fem gange arresteret og hver gang udsat for vold, så medfanger tortureret, indespærret i minimal celle, befamlet nøgen af mandlige betjente, trusler mod familie, spark i gravid mave. Flygtede til Danmark med familie og fødte kort efter ankomsten en datter, der døde under fødslen.

Torturfølger: Vedvarende øresusen, svimmelhed, hjertebanken, ondt i maven og hyppige blærebetændelser. Voldsomme hovedpineanfald, lysskyhed, kvalme og øjensmerter. Anfald opstod efter ankomst hertil og forværres, når hun føler sig nedtrykt og tænker på sin afdøde datter eller hjemland. Kroniske smerter i ryg, nakke, ben og under fødderne. Har svært ved at stå op, gå og kan ikke løfte. Magter dårligt husligt arbejde. Ligger i sengen i hele og halve dage, særlig når hun har sine hovedpineanfald.