Trækruter

Musikeren, skuespilleren og forfatteren Michael Falch har udgivet sin tredje bog. Som de to foregående: »Helligdage« (2000) og »Hjemveje« (2002), er der tale om opbrudte monologer i dagbogsform. Omdrejningspunktet er hans egne indre dæmoner krydret med hans interesse for fodbold, musik og litteratur. Michael Falch var afhængig af alkohol og piller, men han har nu været clean i ti år.

Uden filter pudser Michael Falch bakspejlet, imens han beskriver udviklingen af sin alkoholisme, kampen mod misbruget og behandlingen. Han er velartikuleret, og næsten alle hans tanker og oplevelser bliver sat i reference til de mentale aspekter af afhængighed. Der bliver rejst nogle alvorlige spørgsmål angående vores opfattelse af afhængighed samt vores behandling heraf. Bogen bliver en lægmands velskrevne tilgang til den sygdom, som sundhedsfaglige personer har så svært ved at forstå.

»Det er som om, at mange af os på et tidspunkt ubemærket har krydset en grænse, hvorfra der ikke længere er nogen vej tilbage til almindeligt, socialt drikkeri. Fra den dag er alkoholproblemet i os et urocenter, der ikke lader os i fred, før den dag vi evt. er så heldige at finde en vej til en konsekvent ædru tilværelse ... Det er som om, at overdrikkere ligesom alle andre typer m isbrugere har ekstrem brug for den identifikation, der finder sted mellem dem og mennesker, der selv har prøvet turen og er nået igennem til en livsglad ædruelighed«.

Alkoholisme er psykiatriens enfant terrible og derfor meget godt beskrevet af rebellen Michael Falch. Læs bogen og bliv klogere på alkoholisme.