ET DØGN MED - Anæstesilæge Søren Vad Jepsens kone og to børn lader ham sove længe hjemme i Ry, inden familieturen til byggemarked. I aften skal han nemlig køre med Akutlægebilen i Aarhus.
17.30 Vi får tidlig aftensmad med børnene, inden jeg kører ind til Oluf Palmes Allé. Fra familiesynspunktet er kl. 19 ikke et dårligt tidspunkt at møde på vagt. Det er god stil at komme lidt før mødetid. Der er supertræls for den, der afgiver vagten, at ryge af sted på en tur fem minutter i syv.
18.50 Jeg møder omklædt og når kun lige at hilse på min kollega og få overladt radio, nøgler og mobiltelefon, før jeg skal af sted til en kvinde i begyndelsen 60’erne. Kollegaen havde ellers kørt 17 ture i dagtiden, så han mente ikke, der var flere ture tilbage. Men det er der.
18.53 Aftenens første tur er til en kvinde med alfa-1-antitrypsinmangel og KOL. Familien ringede, da hun havde svært ved at få luft. Lungefunktionen er 11 pct. af forventet, og hun har hjemmeilt. Primærambulancen er fremme og har givet hende inhalationsmedicin og en maske med lidt mere ilt, og hun har fået det bedre. Jeg tror, det også skyldes, at synet af de gule jakker gør hende tryg. Det ligner mere et angstanfald end lufthunger. Jeg ringer til medicinsk bagvagt, og vi bliver enige om at tilbyde hende en prednisolonkur. Hun var indlagt i går, uden at man kunne tilbyde hende andet end trygge rammer. Patienten, familien og jeg enes om, at hun forbliver på adressen.
19.36 Vi skal videre: En yngre, kvinde, gravid i uge 32, skal overflyttes akut fra Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade til Skejby pga. svangerskabsforgiftning/HELLP-syndrom.
22.00 Af sted til en kvinde i 80’erne, som tidligere har haft AMI og er bypassopereret. Hun har ondt i brystet, er klamtsvedende og har en stor blodprop i hjertet. Hun bliver kørt til Skejby til ballonudvidelse, og jeg følger med hele vejen.
1.30 Efter en række mere rutineprægede udkald skal vi til en 67-årig mand med diabetes. Han var vågnet pga. sult og ville gå ud i køkkenet, men besvimede fire gange på vejen. Den tilkaldte hjemmehjælp fandt ham med lavt blodtryk. Han er vågen og har normal blodsukkerværdi. Vi tager et hjertekardiogram, og der er ikke noget med hjertet. Han har ondt i ryggen, så det kan være en begyndende aortadissektion, men UL-skanneren viser – i mine hænder – ingen tegn på det. Han bliver kørt til akutafdelingen.
4.50 Der blev ro til at sove, indtil vi skal ud til et hjem, hvor manden har fundet sin kone formodet død. Ambulancen ringer til mig, fordi hun har sikre dødstegn, ligpletter, og der ligger et afskedsbrev. De vil gerne have lov til ikke at give hjertemassage, da hun er død, så jeg skal ud og skrive tåsedlen. Så kan hun også blive kørt direkte til hospitalet. Da hun er fundet død og kun er i 50’erne, skal jeg også tilkalde politiet.
5.12 Vi skal videre til en timåneders dreng med feberkramper og bopæl lige i nærheden af den døde. Forældrene har i forvejen tvillinger og er rutinerede, De har givet ham en stikpille mod kramperne, som godt nok er udløbet, men den har gjort tricket, og anfaldet er overstået. Men da det er første gang, barnet har kramper, indlægger vi ham for at udelukke, at der er noget andet på færde.
6.30 Vi har lige fået lov at lukke øjnene. Nu ringer alarmen på vagtmobilen, og lidt efter ringer den på min egen, som jeg sætter til at snooze. Så står jeg op og reder sengen til min afløser. Hun er kommet og sidder ude i opholdsrummet med en kop kaffe. Men det er længe siden, hun sidst har kørt på lægeambulancen i weekenden. Så hun har glemt, at man tager rundstykker med her. Som straf må hun tage billeder af mig med morgenhår ved lægeambulancen.
