Trafikulykker er den største sundhedstrussel

07.30 Appel på volleyballpladsen. Her mødes alle befalingsmænd og ledelsen hver morgen og gennemgår dagens forløb.

07.45 Dagen starter på mit »kontor« - en containerenhed på ca. 25 m2, hvor infirmeriet er indrettet med medicin og materiel. Læser det seneste døgns mail igennem og gør klar til at modtage patienter.

08.00 Den første patient kommer, og de næste par timer kommer i alt fire patienter, alle med mindre skader af den slags, man nu pådrager sig som soldat. Dette er ikke en kampmission som i Afghanistan. Vi er her som en del af et beredskab for det tilfælde, at det bliver alvor igen, som det har været nogle gange, og en vigtig del af vores opgave er at være skarpe den dag, der for alvor er brug for det.

11.00 Møde med force medical officer, i folkemunde FMO. Han er en indisk læge ved navn dr. Chabra. Den danske enhed har netop fået den anden af to nye ambulancer fra FN til erstatning for den gamle Chevrolet, som vi er ved at udfase. Chabra spørger, om vi vil levere sanitetsstøtte til en stor delegation af FN-soldater, som skal til halvmaraton i Beirut. Han vil gerne have en ambulance, inkl. en læge, med i kolonnen begge veje på grund af de mange trafikulykker, der hele tiden sker. Vi aftaler, at jeg tager med sammen med en ambulanceassistent. Det er i øvrigt godt at møde dr. Chabra. Jeg har kun været her i to uger, og da han er øverstbefalende, er han en god mand at kende. Så når han spørger, om vi vil yde sanitetsstøtte, siger vi ja.

12.30 Efter frokost er jeg tilbage på infirmeriet, hvor jeg lige ser en enkelt patient. Derefter orienterer jeg min øverstkommanderende, der oprindelig fik forespørgslen om sanitetsstøtten.

13.15 Den nye ambulance skal klargøres, og jeg går i gang med at pakke ud. Det er en veludstyret Toyota Hiace med alle de basale ting, der hører til en ambulance, men jeg skal tjekke, om der er andet, vi skal bruge. Jeg har haft kontakt hjem for at høre om indretningen i danske ambulancer.

15.30 Tilbage på infirmeriet for at følge op på mail fra i morges. Og så skal jeg i gang med at forberede et undervisningsforløb i førstehjælp, som skal foregå over de næste måneder for alle de danske soldater. Vi fokuserer primært på førstehjælp ved trafikulykker, som nok er den største sundhedsrisiko for soldaterne hernede.

16.30 Flere gange om ugen har vi fælles idræt. I dag er det cross-fit.

18.00 Efter badet videre til aftensmad i cafeteriet. »Caf'en« stilles til rådighed af FN, men lejren har også restauranter, som den italienske og den franske enhed har indrettet. Her kan man spise for egen regning og har et større udvalg, så der spiser jeg af og til om aftenen. Cafeteriet prøver at afspejle alle nationaliteter her, så nogle gange er der frikadeller på menuen.

19.00 Der er undervisning om områdets historie ved den danske feltpræst. Byen Tyre 20 km fra Naqoura lå der allerede i Det gamle Testamentes tid, så præsten lægger selvfølgelig en religiøs vinkel ind. Men taler også om den nyere historie og libanesisk kultur.

20.30 Efter aftale skal jeg tilse en patient, som har været ude af lejren hele dagen. Mens jeg alligevel er på infirmeriet, benytter endnu en patient sig af det. Lukker og slukker kl. 21.30.

22.00 Så er det sengetid. Er efterhånden også ved at være godt træt efter en ret typisk dag i UNIFIL med daglige infirmeripligter, diverse sanitetsfaglige møder samt vedvarende og vedholdende tiltag for at forbedre det generelle sundhedsberedskab.