Lovkrav om danskkundskaber for at få opholdstilladelse og statsborgerskab presser flytninge med Post-Traumatisk Stress Symptom (PTSD) voldsomt, siger overlæge. Ny rapport viser, at visse PTSD-patienter ikke kan lære sproget på grund af sygdommen.
Traumatiserede flygtninge med Post-Traumatisk Stress Symptom (PTSD) har så svært ved at lære dansk, at sprogkravet for at få permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab forværrer sygdommen.
Det fastslår overlæge, professor Morten Sodemann, Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
Han har netop lavet en større litteraturgennemgang om forholdet mellem sprogindlæring og PTSD, der bliver betegnet som et overset problem med negative helbredsmæssige og juridiske konsekvenser. Rapporten er offentliggjort i dag.
"Den her gruppe flygtninge har helbredsmæssige problemer nok i forvejen, når lovgivningen
så påvirker dem yderligere, gør det ondt på mig som læge. De, som er skadet, skal jo ikke skades yderligere af lovkrav", siger Morten Sodemann.
Fakta
Overlægen foreslår, at man fremover bruger en ny helbredsvurdering af nyankomne flygtninge til fremadrettet at få undersøgt, om der er særlige helbredsmæssige grunde til at skærme patienter mod stress og usikkerhed.
Indvandrerklinikken i Odense har undersøgt mere end 900 flygtninge for helbredsproblemer. Af dem har op mod 200 PTSD i så svær en grad, at han vurderer, at de stort set aldrig vil kunne lære dansk tilstrækkeligt:
"Gruppen er så hårdt ramt af PTSD, at de har svært ved at tiltage ny viden, især sproglige kompetencer. Mange kan beskrive, hvordan de også mister sprog og ordforråd på modersmålet, ligesom de ikke kan tillære sig det danske. Derfor har vi nu set på det videnskabelige grundlag, og der er et klart videnskabelig belæg for, at koncentrationen forringes og hukommelsen forstyrres alvorligt hos disse flygtninge med svære tilfælde af PTSD. Det forandrer sproget og indlæringsevnen", siger han.
Morten Sodemann forklarer, at flere af patienterne bliver retraumatiseret, når de kommer i sprogskole med folk, de ikke kender, når de skal præstere, når de kan misforstå information, og når de er i eksamensperioder.
"De prøver jo alle at få statsborgerskab, men de her prøver og den usikkerhed, det medfører, kan være gift, hvis man ønsker at fastholde en stabil psykiske tilstand. Mange af dem vil aldrig lære det danske sprog, som loven kræver, derfor stilles de også uens med andre flygtninge og får det værre", siger han.
Morten Sodemann mener ikke, at muligheden for via lægeerklæringer at få dispensation for sprogkrav i forbindelse med ansøgninger om ophold er løsningen, da det ofte kræver mange undersøgelser, hvor de skal fortælle deres livshistorie og andet, der kan genoplive traumatiske oplevelser, og presse patienterne yderligere.
Han mener, at de som led i deres behandling og stabilisering bør kunne få permanent ophold.
"De er jo ikke flygtet for sjov. De har krigstraumer. PTSD-patienter er kronisk bange, og derfor gør vores sprogkrav det ikke lettere for denne i forvejen udsatte paitentgruppe", siger Morten Sodemann.
Hvis sprogkravet er så stort et problem, hvorfor undlader de ikke bare at søge om permanent ophold eller statsborgerskab?
"De har en grundlæggende angst i livet, hovedparten af deres eksistentielle krise handler om, hvor de må være. Netop det spørgsmål er ret centralt for PTSD-patienter, der har brug for ro, regelmæssighed og en sikkerhed i livet, så de kan styre deres sygdom. Derfor er et permanent ophold vigtigt, hvis vi reelt vil hjælpe disse flygtninge – i stedet for at fastholde den i en usund bane med vores krav om sprogevne", siger Morten Sodemann.
