Tre af en slags

Marie Hamming er som reservelægerådsformand for Centralsygehuset Esbjerg Varde, tillidsmand, sikkerhedsrepræsentant og næstformand i fælles-MED en af dem, der har en fornemmelse af de yngre lægers arbejdsforhold. Og der er meget, der kunne være bedre.

Sikkerhedsrepræsentantfunktionen er den nyeste af hendes tillidshverv.

De yngre læger brugte arbejdsmiljølovens dispensationsmuligheder til at insistere på at få en sikkerhedsrepræsentant inden for deres faggruppe til at repræsentere dem i sikkerhedsgrupperne.

Og Marie Hamming fungerer derfor som en blandt flere medarbejderrepræsentanter i sikkerhedsgruppen i ortopædkirurgisk afdeling.

- Og sådan må det nødvendigvis være. Enhver repræsenterer jo først og fremmest sin egen faggruppe, og interessen for yngre lægers arbejdsvilkår er i forvejen stærkt begrænset.

Vi passer heller ikke ind i den traditionelt opbyggede sikkerhedsorganisation, og det er ikke alle yngre læger, der kan sikre kontinuitet i sikkerhedsarbejdet.

Det må nødvendigvis være afdelingslæger eller 1. reservelægerne, der tager det ansvar på sig, fordi de er i den samme stilling i mere end halvandet år, mener Marie Hamming, der selv er afdelingslæge med almen medicinsk baggrund på ortopædkirurgisk afdeling på Centralsygehuset i Esbjerg.

Sikkerhedsgruppen er for hende først og fremmest et sted, hvor hun kan komme igennem med problemer omkring det fysiske arbejdsmiljø.

Benjamins afløser

Et eksempel er en »dims« hun i et samarbejde med en sygeplejerske fra sikkerhedsgruppen og teknisk afdeling er ved at udvikle.

Dimsen er en mekanisk anordning, der ved hjælp af snore og trisser kan holde et bedøvet ben under en hofteoperation. Den skal afløse det manuelle løft i en fastlåst arbejdsstilling. En opgave, der typisk er blevet pålagt de yngste læger i seksmåneders stillinger i den første turnus.

Portørerne har af hensyn til deres eget arbejdsmiljø sagt fra over for løfteopgaven.

- På ortopædkirurgisk afdeling er vi fire afdelingslæger, der er solidariske med de yngste. Men der er selvfølgelig mere ide i, som i tilfældet med dimsen, at afskaffe de dårlige arbejdssituationer end i at deles om dårligdommen, påpeger Marie Hamming.

APV på afdelingen

Som sikkerhedsrepræsentant er hun ansvarlig for, at der bliver lavet arbejdspladsvurderinger eller APV på afdelingen.

I den forbindelse har hun haft kontakt til bedriftssundhedstjenesten, der imidlertid viste sig at være for dyr, og som i sit oplæg nærmest lagde op til at overtage opgaven.

- Og det syntes jeg, var en rigtig dårlig ide. Jeg går i stedet rundt og snakker med de enkelte reservelæger.

Det er ikke så fremadrettet en proces, men vi forsøger at løse problemerne efterhånden, som de opstår.

Vi har indtil nu ikke opfyldt lovens krav om regelrette og skriftlige APV'er. Men vi arbejder på sagen, fortæller Marie Hamming.

Psyke og fysik

Hvad angår noget så banalt som kontorfaciliteter, spiller det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø sammen.

Marie Hamming repræsenterer de yngre læger i en arbejdsgruppe i forbindelse med et nybyggeri på Centralsygehuset i Esbjerg og har i den forbindelse peget på mange uhensigtsmæssigheder blandt andet på kontorområdet, allerede før byggeriet er blevet projekteret.

- Arkitekterne har følt, at vi har været irriterende, mens vi har følt, de mangler fornemmelse af, hvad det er for arbejdsopgaver, der skal løftes på et sygehus.

På kontorområdet har jeg gentagne gange peget på yngre lægers behov for, at der skal være fysisk plads til at udfylde funktionerne.

Skræmmebilledet er som i dag, hvor omkring 20 reservelæger deler et kontor på 10-15 kvadratmeter, og hvor man i ambulatoriet ender med at skulle diktere omgivet af tre ringende telefoner, to sekretærer og otte sygeplejersker, siger Marie Hamming.

Brug for engagement

Hun opfordrer yngre læger til at engagere sig i arbejdsmiljøarbejdet ved at lade sig repræsentere i MED-strukturen.

- Den kan bruges som et forum, hvor yngre lægers særlige arbejdsforhold og problemer i forhold til løsarbejderstatus, arbejdstidstilrettelæggelse og manglende rum i afdelingerne fysisk såvel som psykisk kan blive diskuteret.

Der er ingen nemme løsninger. Men de yngre læger bliver kun synlige, hvis vi selv gør en indsats. Og der er aktuelt behov for mindst en sikkerhedsrepræsentant for de yngre læger per sygehus. Men det kræver, at de yngre læger benytter sig af den decentraliserede MED-struktur og danner alliancer - for eksempel med sygeplejerskerne, siger Marie Hamming .

Barrierer i arbejdet

Hun ser dog også store barrierer i bestræbelserne på at forbedre de yngre lægers arbejdsmiljø.

En væsentlig barriere er strukturel med blandt andet rekrutteringsproblemer i forhold til overlæger og speciallæger og en pukkel af turnuskandidater, der venter på at komme til.

En anden er personlig. Engagement i sikkerhedsarbejdet på sygehusene koster tid. Og yngre læger er en gruppe, der i forvejen arbejder meget og dertil studerer i fritiden.

Marie Hamming , der i fritiden selv skal klare en lederuddannelse på Syddansk Universitet, skal samtidig passe sit job som afdelingslæge og alle tillidshvervene.

- Selvom jeg får betaling for MED-arbejdet, går der jo altid flere timer til.

Det er altså tidskrævende at være både tillids- og sikkerhedsrepræsentant for 110-115 reservelæger, siger Marie Hamming , der håber at en anden vil overtage hvervet som reservelægerådsformand, når der er valg næste gang.

Nytænkning

Hun tror og håber, at omlægningen til funktionsbærende enheder vil betyde bedre uddannelse af de yngre læger.

Og hun har en ide til en strukturændring, der kan betyde mindre stress.

Akutmodtagelserne på de medicinske og kirurgiske afdelinger bør afløses af en fælles akutmodtagelse, hvor en erfaren almen medicinsk afdelingslæge står for visitationen.

I dag er det ofte yngste læge på vagt, der under tidspres skal træffe en beslutning, de måske senere bliver kritiseret for.

Med mit forslag, der støttes i sygehusledelsen, kan vi få en ordning, der aflaster de mest uerfarne yngre læger, giver mulighed for supervision, afhjælper stress og skaber større kontinuitet på afdelingerne, siger Marie Hamming.

Funktionsbærende enheder

Med en fortid som major i Ingeniørtropperne finder Knud Illum Golbækdal det naturligt også som læge at interessere sig for sikkerhed og arbejdsmiljø. Og som tidligere formand for Arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i FAYL, AC-repræsentant i Branchearbejdsmiljørådet for Social og Sundhed samt medlem af DADL's Arbejdsmiljøudvalg og sikkerhedsrepræsentant for yngre læger på Aalborg Sygehus Syd hører han til en af de få yngre læger, der i en årrække har kigget de yngre lægers eget arbejdsmiljø efter i sømmene.

I dag er han overbevist om, at arbejdsmiljøet først bliver bedre, når sygehusstrukturen ændres til funktionsbærende enheder, og sikkerheds gruppernes ansvarsområder dermed også flyttes fra et fysisk afgrænset område til en enhed.

MED-systemet med en sammensmeltning af sikkerheds- og samarbejdsudvalg skal udnyttes, og det skal i aftalerne indgå, at de yngre læger har ret til at vælge egne sikkerhedsrepræsentanter.

Han mener, det er oplagt gennem MED-systemet at koordinere tillidsrepræsentanternes funktion med sikkerhedsrepræsentanternes.

- Jeg tror også, amterne er med på ideen. Men en forudsætning for at indgå den slags aftaler med amterne er naturligvis, at vi som yngre læger samlet får flere til at repræsentere os, så belastningen på den enkelte tillidsrepræsentant ikke bliver større, end den er i dag.

Og der skal også ses på, hvordan de yngre læger uddannes til det nye ansvarsområde, hvor de skal se på arbejdsmiljø og i høj grad beskæftige sig med den psykosociale dimension. Jeg mener ikke, den nuværende arbejdsmiljøuddannelse er gearet til yngre lægers arbejdsvilkår, siger Knud Illum Golbækdal .

Viden for alle

Han betragter det som et lykkeligt fremskridt, at sygehussektoren nu er omfattet af pligten til at tilslutte sig en bedriftssundhedstjeneste og indskyder i den forbindelse, at det er afgørende for BST's succes, at de formidler den viden, de oparbejder til hinanden.

- BST er et liberalt erhverv, men de offentlige BST'er har ikke på samme måde som de private en interesse i at holde kortene tæt til kroppen.

Derfor tror og håber jeg, at de vil lade erfaringerne flyde frit mellem amterne, siger Knud Illum Golbækdal .

Han mener i øvrigt, der ligger en udfordring for BST i at skabe arbejdsmiljøuddannelser for sikkerhedsrepræsentanter, der er målrettet den enkelte virksomhed.

Arbejdspladsvurderinger eller APV'er, der skriftligt skal beskrive arbejdsprocesser, kortlægge belastningerne og udmønte i prioriterede handlingsplaner betegner Knud Illum Golbækdal som et vigtigt brækjern i indsatsen for at forbedre de yngre lægers arbejdsmiljø.

- APV'ernes kvalitet består først og fremmest i, at de er udtryk for en fortløbende proces, hvor du løbende skal vurdere arbejdsmiljøet og sætte frister for, hvornår forbedringer skal være gennemført.

For os som faggruppe gælder det om at gribe APV'erne med kyshånd og meget grundigt beskrive belastningerne ved de forskellige funktioner, så vi kan få gjort noget ved det, siger han.

Løb fra løfterne

Vagterne er de yngre lægers afgørende problem.

- Vi bør internt arbejde på at minimere natarbejdet - især for de yngste læger.

Men helt kan vi ikke undgå det. Blandt andet fordi en 24-timers vagt på en intensiv afdeling ved en passende belastning giver et uvurderligt overblik.

Knud Illum Golbækdal peger på flere områder, hvor der omgående kan sættes ind. Prioriteringen skal være den, at kun akutte og uopsættelige opgaver skal løses i aften-, natte- og weekendtimerne.

Og vagtberedskaber med lille belastning skal nedlægges, så de lægelige ressourcer, der frigøres, kan bruges til at udtynde antallet af vagter og nedbringe belastningen ved, at der er flere læger på vagt samtidig.

- Men når det er sagt, er der stadig nogle barrierer for at skabe bedre forhold for de yngre læger.

Det er ikke let at skabe et godt arbejdsmiljø i et sygehusvæsen, hvor vi dels kan se, at vi kommer til at mangle speciallæger i en uoverskuelig årrække og dels har en lægestab, hvor mere end halvdelen er fyldt 50.

Men måske netop derfor er det vigtigt, at de yngre læger involverer sig aktivt i forhold til deres eget arbejdsmiljø, slutter Knud Illum Golbækdal , der er speciallæge i anæstesi og arbejder som afdelingslæge på orto-neuro-traumecenter på Aalborg Sygehus Syd.

Engagementet kommer indefra

Frank Weyhe er som AC's repræsentant i det centrale samarbejdsudvalg under Hovedstadens Sygehusfællesskab medlem af styregruppen omkring BST og desuden tillidsrepræsentant for de yngre læger på Frederiksberg Hospital.

- Min drivkraft kommer indefra, fordi jeg er et engageret menneske, der ikke kan se noget, der er forkert, uden at forholde mig til det.

I arbejdsmiljøet er yngre læger den faggruppe, der er værst belastet. Og jo yngre læger, jo større er belastningen.

Ubalance mellem kvalifikationer og forventninger gør, at de yngre læger slås med lav selvfølelse og lavt selvværd.

Værst er det for de yngste læger på medicinske og kirurgiske afdelinger, hvor de skal være klædt på til at modtage akutte patienter.

Et kulturchok

- Hvor store belastninger, der er tale om i forbindelse med vagtarbejdet, ses tydeligt på de lægestuderende, der ofte får et større kulturchok, første gang de er med i vagt.

For en ikke ubetydelig del af de studerende er chokket så stort, at de simpelthen dropper uddannelsen og begynder på noget helt andet.

Vi snakker meget om team-building men oplever i praksis stor modstand mod forandringer.

For der er behov for et system, hvor belastningerne bliver bedre fordelt. Men det kræver en ændring af hele lægekulturen og kan ikke indføres, uden at en hel generation af læger føler, de kommer i klemme.

For eksempel har alle som helt unge læger oplevet, at de er blevet pålagt en meget stor del af vagtbyrden. Den byrde finder de det senere naturligt, at de yngre overtager, siger Frank Weyhe .

Han mener dog, en del af »jeg har aldrig selv taget skade af at få tæsk«-effekten kan mindskes betydeligt, hvis der målrettet arbejdes med at gøre den enkelte vagt mindre belastende og sørge for, at der under vagterne er umiddelbar mulighed for supervision.

- Det kan konkret ske ved at sørge for, at der altid er speciallæger i tilstedeværelsesvagterne. Vagtarbejdet vil desuden være mere bærligt også for speciallæger og overlæger, hvis der er en lavere arbejdsintensitet under vagterne, mener Frank Weyhe .

Fester for forandring

Afdelingslægen fastslår i næste åndedrag, at hierarkierne i sygehussektoren og ikke mindst blandt lægerne indbyrdes er en så fast bestanddel af hele lægekulturen, at det kan være svært at få øje på, hvordan de kan nedbrydes.

- Der er ingen tvivl om, at vi med BST's indtog i sygehussektoren vil få et instrument til at hjælpe med at løse problemer omkring ergonomi, teknik, kemi, støj og støv.

Udfordringen består i, om de også evner at beskæftige sig med lægernes psykiske arbejdsmiljø og komme med bud på løsninger.

Og fra lægehold ligger en afgørende udfordring i, om der kan mobiliseres en grundlæggende vilje til forandring. Det kan være svært.

Måske er det, der skal til i virkeligheden nogle fester, hvor faggrupperne og de forskellige lag i hierarkiet får lejlighed til at snakke sammen og lære hinandens situation at kende under mere afslappede former, foreslår Frank Weyhe .

Der er set fra hans synspunkt i hvert fald kun én farbar vej væk fra en lægekultur, der har overlevet sig selv.

- Og det er gennem større åbenhed. Vi skal i samarbejds- og sikkerhedsudvalg kunne snakke om, hvad der fungerer, hvad der er helt galt, og hvad der kan gøres bare lidt bedre.

Men det kræver, at ledelsen går i front. En af de største ledelsesopgaver er at skabe korpsånd. Og den opgave magter sygehusledelsen ikke, hvis alting forbliver, som det plejer, og den hierarkiske opbygning er fastholdt, siger Frank Weyhe .

I forbindelse med BST på sygehusene opfordrer han i øvrigt yngre læger og andre faggrupper til at være meget på vagt over for, om ledelserne vil bruge det nye tiltag til at spare på den eksisterende sikkerhedsorganisation.

- Det er bestemt ikke meningen med BST's indtog på sygehusene.

Tværtimod er der et udpræget behov for a t bevare og måske endda gennem MED-systemet udbygge den eksisterende sikkerhedsorganisation blandt andet ved at flere yngre læger engagerer sig i opgaverne med at stille spørgsmål ved de eksisterende strukturer, arbejdsfordelinger og uddannelsesmuligheder for at forbedre deres eget arbejdsmiljø, understreger FFrank Weyhe .

• Marie Hamming , afdelingslæge og reservelægerådsformand på Centralsygehuset Esbjerg Varde samt tillids- og sikkerhedsrepræsentant.

• Knud Illum Golbækdal , afdelingslæge og sikkerhedsrepræsentant på Aalborg Sygehus Syd og tidligere formand for FAYLs Arbejdsmiljø- og organisationsudvalg.

• Frank Weyhe , afdelingslæge og tillidsrepræsentant på Frederiksberg Hospital og AC's repræsentant i det centrale samarbejdsudvalg under H:S.