Tre helikoptere og akutlægebiler i alle regioner

Regeringens Akutudvalg er barslet med sine rapporter om det præhospitale beredskab i regionerne. Afrapporteringen er delt i to, og der er således en rapport om akutlægehelikoptere og en om akut- og akutlægebiler.

Helt konkret anbefaler udvalget hele tre helikoptere med lægebemanding, og at mindst to af dem skal være døgndækkede. I øjeblikket er der to forsøgsordninger med en helikopter i Karup, som kan flyve hele døgnet og en i Ringsted, som kun kan komme på propellerne i de lyse timer. Desuden har Region Syddanmark et samarbejde med Tyskland omkring en helikopter stationeret i Niebüll lidt syd for den dansk-tyske grænse. Den flyver også kun om dagen.

Her i efteråret skal der tages en beslutning om varig finansiering af helikopterne til afløsning af forsøgsordningerne.

De tre akutlægehelikoptere kan ikke ses isoleret. Deres eksistens - forudsat at de besluttes endeligt - og deres placering vil få betydning for, hvordan resten af det præhospitale beredskab skal se ud.

Men uanset antallet af helikoptere, vil der stadig være behov for akutlægebiler rundt omkring i regionerne, fremgår det af rapporten om det kørende beredskab.

Den anbefaler direkte, at "brugen af akutlægebiler indtænkes i det samlede præhospitale beredskab". Dog under hensyntagen til hensigtsmæssig anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer. Rapporten forsøger således på ingen måde at pådutte regionerne et bestemt antal akutlægebiler.

Men lægerne skal i spil. Rapporten anbefaler således, at "alle regioner råder over.....lægefaglige kompetencer, således at der er mulighed for at sende supplerende lægefaglig kompetence til skadestedet samt mulighed for konkret delegation, ordination og rådgivning om behandling, døgnet rundt og året rundt".

Altså en flerstrenget tilgang med både læger og andre sundhedsfaglige, bl.a. paramedicinere i akutbiler, der kan iværksætte en bred vifte af behandlinger under lægelig delegation.

Meget forskellig praksis

Fra Lægeforeningens side har der været særlig fokus på akutlægebilerne, efter at Region Sjælland sidste forår erstattede sine med akutbiler bemandet med paramedicinere. Pånær en enkelt i Slagelse, som kun kunne køre i nærområdet på grund af en gammel aftale med Storebæltsforbindelsen. Den aftale er siden udløbet.

Alle regioner kan dermed siges at have mindst en akutlægebil - også Region Nordjylland har kun en. Men der er stor forskel på, hvordan de to regioner med én bil placerer denne facilitet, og hvordan den er indtænkt i forhold til akutlægehelikopterne.

Hvor Region Nordjylland har placeret sin ene akutlægebil centralt i Aalborg og trækker på helikopteren, der har hjemsted i Karup længere syd- og vestpå, holder Region Sjællands akutlægebil - i Slagelse - næsten lige ved siden af helikopteren i Ringsted.

De to regioner udnytter også akutlægebilerne meget forskelligt. Hvor nordjydernes er i brug 7,7 gange i døgnet, er det tilsvarende tal for Region Sjælland to-tre gange - landets laveste.

Region Midtjylland er den region, der er mest begejstret for akutlægebiler. Her er der ni, og de udnyttes mellem to og 16 gange i døgnet - en stor del af udnyttelsen er afhængig af placeringen.

Fra Lægeforeningens side er der stor tilfredshed med, at Akutudvalgets rapport bakker op om eksistensen af akutlægebiler.

»Rapporten fastslår, at lægebiler gør en forskel for de mest syge og hårdest tilskadekomne patienter. Lægebiler er et nødvendigt supplement til ambulancetjenesten. Derfor er det også min forventning, at regionerne tager anbefalingerne alvorligt«, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen i en pressemeddelelse.