Tre mand klar til kamp

Jørgen Lassen

Formand for P.L.O. 1997-2003. Speciallæge i almen medicin. Praktiserende læge i Gørlev. 60 år.

Hvordan ser Lægeforeningen ud om 3 år, hvis du skal bestemme?

Lægeforeningen vil, om 3 år, fortsat leve op til sin formålsparagraf: »At samle danske læger til varetagelse af lægestandens interesser og at være det organ, gennem hvilket lægestanden gør sin indflydelse gældende på almindelige samfundsspørgsmål.«

Mange af de anbefalinger, som de tre arbejdsgrupper under »Udvalget om fremtidens lægeforening« har fremsat, er om 3 år blevet implementeret i Lægeforeningens politiske holdninger og som konkrete tiltag, naturligvis med respekt for repræsentantskabets eventuelle beslutninger om tilføjelser og ændringer.

Lægeforeningen skal så opfattes, af os alle, som en standsforening, der er baseret på en høj grad af faglighed, der lever op til samfundets forventninger om upartisk lægelig og sundhedsfaglig rådgivning og deltager som sådan i samfundsdebatten og i de nødvendige prioriteringer. De helt legitime fagforeningsinteresser ligger fortsat i delforeningernes og erhvervsforeningernes regi.

Lægeforeningens struktur er tilpasset de nye regioner og storkommuner.

Samarbejdet mellem Lægeforeningen centralt og de nye vigtige regionslægekredsforeninger er styrket væsentligt og baseret på gensidig respekt.

Lægeforeningen er, i langt højere grad end i dag, blevet en standsforening, som det enkelte medlem er i stand til at identificere sig med og som taler med samme stemme.

Hvordan vil medlemmerne mærke, at du er formand?

Tilpasningerne, som beskrevet i punkt 1, har også til formål at gøre Lægeforeningen mere nærværende og vedkommende for det enkelte medlem. Ikke mindst styrkelsen af aksen mellem det centrale og det decentrale niveau har til hensigt at øge synligheden af Lægeforeningens betydning for det enkelte medlem.

Jeg vil arbejde for, at der foretages en stor medlemsenquete, hvor medlemmernes holdninger til en lang række af de emner, Lægeforeningen naturligt beskæftiger sig med, vil blive klarlagt. Man kan kalde det en lang række rettidige urafstemninger. Det vil spare både Hovedbestyrelse og formanden for mange gisninger og formodninger om, hvad medlemmerne nu mener om dette og hint og sikre en god overensstemmelse mellem medlemmernes holdninger og den førte foreningspolitik.

Jeg vil arbejde for, at der bliver en løbende medlemsorientering om de aktiviteter, der foregår i Lægeforeningen, for eksempel via Ugeskriftet i form af en fast månedlig rubrik: »Nyt fra Hovedbestyrelsen!« og via det nye fælles medie: læger.dk

Herudover vil jeg trække på mine mediepolitiske erfaringer og gøre en indsats for. at Lægeforeningen er synlig i medierne og på den måde påvirker samfundsdebatten.

Endelig vil det enkelte medlem kunne vide sig sikker på, at Lægeforeningen står vagt om vores lægelige integritet, og at der er hjælp at hente, hvis man kommer ud i situationer, hvor ens lægegerning fører til kriser.

Hvordan vil du sikre lægefagligheden i sundhedsreformen?

For at sikre lægefagligheden i sundhedsreformen er det uomgængeligt nødvendigt med en uangribelig høj lægefaglighed i Lægeforeningen. Den får vi kun via et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vore videnskabelige selskaber. Næsten alle vore medlemmer er også medlem af et eller flere videnskabelige selskaber. Vi repræsenterer altså i vidt omfang de samme læger og må derfor sikre, at de ikke oplever, at deres respektive organisationer kommer med væsentligt divergerende udmeldinger om samme emne.

Vi skal finde en samarbejdsform med de videnskabelige selskaber evt. i form af et koordinationsudvalg og gensidige observatørposter. Også andre konstruktioner og typer af samarbejde kan udvikles.

Den lægefaglige rådgivning, der bliver et betydeligt behov for, når strukturreformen skal føres ud i praksis, skal baseres på størst mulig videnskabelig evidens og må ikke skæmmes af tidligere tiders lokalpatriotiske lægesynspunkter.

Hvordan er din sundhedspolitiske prioritering?

Her er det fristende at henvise til rapporten fra arbejdsgruppen: »Lægeforeningen som sundhedspolitisk aktør.« Alle de der nævnte indsatsområder bør prioriteres højt.

En forudsætning for, at det kan lade sig gøre, er dog, at der er speciallæger i tilstrækkeligt omfang.

Manglen på færdiguddannede speciallæger er et område, der derfor bør have særlig høj prioritet. Dette alvorlige problem bør løses ved en intensivering af videreuddannelsen og mere rationelle arbejdstilrettelæggelser for speciallæger, hvor det er muligt. Fastholdelsestilbud til speciallæger, der overvejer tidlig pensionering, bør fremmes, men nu bevæger jeg mig ind på aftalemæssige forhold, som Lægeforeningens formand ikke, uopfordret, skal blande sig i.

Et andet indsatsområde, der bør have særlig høj prioritet, er det umiddelbart patientrelaterede.

Det skal altid være Lægeforeningens varemærke, at vores kærnefunktion er at varetage patientens tarv. Det gode patientforløb, patientsikkerhed, forskning, kvalitetsudvikling og forebyggelse er, og skal være, med fokus på patienterne.

Alle de sundhedspolitiske forhold, der relaterer sig til den kommende strukturreform, skal, i sagens natur, have høj prioritet. Her handler det, ganske enkelt, om at handle rettidigt.

Lægeforeningen skal også prioritere: »at prioritere!« Noget vi i varierende grad altid har gjort i vort daglige virke. Lægeforeningen bør være sig sit samfundsmæssige ansvar bevidst, med en aktiv indsats i de nødvendige sundhedspolitiske prioriteringer. Et ansvar hver enkelt læge allerede har påtaget sig gennem lægeløftet.

Hvad er du for en person?

Jeg er væsentligt mere munter, end det umiddelbart fremgår af ovenstående udmeldinger.

Karsten Nielsen

Formand for FAS siden 2002. Ledende overlæge, dr.med. Patologisk Afdeling, Aalborg Sygehus. 52 år.

Hvordan ser Lægeforeningen ud om 3 år, hvis du skal bestemme?

Lægeforeningen vil være en stærk organisation, som taler med én stemme.

På det forhandlingsmæssige område er det de stærke sekretariater centralt, som har ekspertisen for alle erhvervsforeningernes aftaleområder. Erhvervsforeningerne har i praksis fået delegeret forhandlingsretten. Centrale, nationale forhandlinger og de regionale forhandlinger foretages af læger fra erhvervsforeningerne, støttet af det centrale sekretariat, hvilket er praktisk muligt med kun fem regioner.

På standsområdet og det sundhedspolitiske område taler Lægeforeningen med én stemme over for ministerium, styrelser m.m. fra Domus Medica, og med én stemme i regionerne. Hvordan disse opgaver konkret skal løses vil bl.a. afhænge af det næste års arbejde med Fremtidens Lægeforening, men samarbejdet på tværs blandt delforeningernes sekretariater og Lægeforeningens sekretariat vil under alle omstændigheder blive udbygget i overensstemmelse med de tanker og forslag, som blev resultatet af konsens usprojektet i Domus Medica.

Hvordan vil medlemmerne mærke, at du er formand?

Medlemmerne kan høre og se, at Lægeforeningen taler med én stemme over for ministerier, styrelser, Amtsrådsforeningen (Regionsrådsforeningen - hvis der bliver en sådan) og Kommunernes Landsforening. De vil høre og se en formand, som vil holde fast på de standsmæssige kerneområder for læger og være en aktiv vogter af fagligheden, af et forbedret arbejdsmiljø og af alle aspekter af den lægelige uddannelse.

Som understreget i rapporterne om Fremtidens Lægeforening skal alle medlemmer af Lægeforeningen føle, at de har mulighed for at få indflydelse på forhandlingen om deres arbejds- og indkomstvilkår, og derfor vil den ene stemme på overenskomstområdet komme fra den enkelte erhvervsforening tæt på det enkelte medlem - når det er relevant på den enkelte afdeling, på det enkelte center, på det enkelte sygehus, i regionen og centralt - hvor forhandlerne kan trække på et stærkt centralt sekretariat og politisk støtte fra Lægeforeningen, hvis den ønsker det.

Hvordan vil du sikre lægefagligheden i sundhedsreformen?

Kommunalreformen vil først og fremmest betyde ændringer i sygehusvæsenet. Jeg vil gennem et samarbejde med de videnskabelige selskaber sikre specialeplanlægningen nationalt, og jeg har indledt en dialog med nogle af de videnskabelige selskaber for at finde en model for deres deltagelse i den faglige rådgivning regionalt f.eks. gennem oprettelse af specialeråd, som kan være med til at give de kommende lægekredsforeninger en vigtig opgave over for regioner og kommuner.

Videreuddannelsen sikres gennem et nationalt og regionalt samarbejde med bl.a. de lægelige medlemmer af de regionale videreuddannelsesråd.

Praksisområdet står så stærkt, at både almen praksis og speciallægepraksis vil kunne holde kursen under kommunalreformen, men det bliver vigtigt at støtte dem i at bevare den aftaleadgang, som de hidtil har haft, ikke mindst regionalt.

På det kommunale område skal der samarbejdes med Kommunernes Landsforening og med de enkelte kommuner om sundhedsfremme og forebyggelse, men kommunerne skal fastholdes på, at diagnostik og behandling ikke er en kommunal opgave, men en lægelig opgave med den praktiserende læge som gatekeeper, og at opgaver som genoptræning, som kommunerne skal varetage, stadig skal være lægefagligt baseret.

Hvordan er din sundhedspolitiske prioritering?

Fagligheden skal i fokus, hvad angår lægers arbejde med diagnostik, behandling, forskning, uddannelse og kvalitetssikring.

Arbejdsmiljøet skal forbedres i den enkelte læges hverdag gennem aftaler centralt og lokalt og gennem arbejde med lægekultur og -kollegialitet på den enkelte arbejdsplads.

Uddannelsen - både den prægraduate og den postgraduate - skal være sammenhængende, og videreuddannelsen skal sikres i alle led, ikke mindst på den enkelte afdeling og i de enkelte forløb.

Og så skal en forbedring af tilbuddet til akut syge i overensstemmelse med den skitse, som fremlægges på Lægemødet, føres ud i livet.

Endelig skal vi i højere grad fokusere på de sundhedsopgaver, som kommunerne får ansvaret for, så opgaverne planlægges og udføres på et lægefagligt grundlag for at sikre, at de udføres i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen.

Hvad er du for en person?

Jeg er 52 år, kandidat fra 1977, dr.med. på en afhandling om blærekræft i 1991, speciallæge i patologisk anatomi 1986 og overlæge i 1988 i Aalborg. Jeg har været og er bestyrelsesmedlem af flere nationale og internationale videnskabelige selskaber. Jeg har været amtsrepræsentant i Overlægeforeningen i syv år, HB-medlem i Lægeforeningen i tre år og FAS-formand i knap tre år.

Min største svaghed er ikke at prioritere min familie (kone, tre drenge, en svigerdatter og et barnebarn) højt nok.

Mine styrker er:

• at kunne igangsætte diskussion og dialog

• at kunne lytte

• at kunne formulere en konklusion, som deltagerne kan tilslutte sig

• at kunne samle og forene i respekt for synspunkter

• at kunne udtrykke anerkendelse og påskønnelse.

Min erfaring fra mine videnskabelige aktiviteter fra tre år i Hovedbestyrelsen, og fra tre år som formand for den delforening, der mest afspejler spændvidden i de forskellige interesser i Lægeforeningen, giver mig en god ballast til hvervet som formand for Lægeforeningen.

Jens Winther Jensen

Medlem af Lægeforeningens Hovedbestyrelse. Speciallæge i anæstesiologi i Århus. 35 år

Hvordan ser Lægeforeningen ud om 3 år, hvis du skal bestemme?

Det er en moderne stands- og fagforening, hvor der er plads til diskussion og uenigheder - højt til loftet - men enighed om den overordnede politiske strategi. Det er en forening, der står sammen og har indledt et tættere samarbejde med de videnskabelige selskaber og de medicinstuderende.

Der er et regionalt og nationalt niveau i den kommende Lægeforening og aktiv deltagelse på internationalt plan. Men der vil være sket en række ændringer. Når amterne erstattes af regioner, må lægekredsforeningerne også vurderes, og når vi som en del af fremtidens lægeforening diskuterer opgaver og udfordringer, så vil det også kunne medføre ændringer. Større regionskredsforeninger vil kunne løfte større opgaver, men samtidig bliver afstanden til medlemmerne længere. Hvis det enkelte medlem ikke kan genkende sig selv i og se meningen med fællesskabet, så har vi ikke nogen stærk lægeforening i fremtiden.

Fremtidens lægeforening skal være samarbejdende og rationel. Jeg mener, det er nødvendigt, at delforeningerne gør sig klart, at det er vigtigt med en fortsat udvidelse af samarbejdet på sekretariatsplan, hvis der skal frigøres midler til nye opgaver.

Nytænkning kunne f.eks. være at finde flere dimensioner at dele medlemmerne ind efter, frem for de i dag kendte søjler og erhvervsforeninger, som kun beskriver én dimension i lægernes virkelighed. En organisering efter f.eks. uddannelsesniveau, geografi, arbejdsgiverområde, speciale, A- og B-side osv. kunne f.eks. bidrage til samhørighed og samarbejde på tværs. Det skal sikres, at de rigtige bestemmer på de rigtige områder - uddannelsessøgende skal f.eks. have afgørende indflydelse på uddannelsesspørgsmål, almen praksis-sektoren på deres område og alle selvfølgelig selvbestemmelse på eget overenskomstområde. Generel sundhedspolitik og etik er eksempler på områder, hvor alle læger til gengæld kunne tage fælles stilling.

Hvordan vil medlemmerne mærke, at du er formand?

Medlemmerne vil se og mærke, de har en forening - og en formand, der kæmper deres sag. Lægeforeningen skal ikke være til at komme udenom hverken i pressen eller ude på de enkelte afdelinger. Alle medlemmer vil vide, hvor de kan få hjælp, når og hvis de har brug for det. De vil opleve en forening, der har fokus på kvalitet og på udvikling af nye medlemstilbud som f.eks. læger.dk. Medlemmerne skal i langt højere grad hjælpe sig selv, når det gælder banale ting som tilmeldinger til kurser, adresseskift og den slags, så vi kan bruge krudtet der, hvor det gør en forskel at have Lægeforeningen i ryggen. De fleste læger oplever fx, at lægeforeningen er der for dem, når de får en klage. Den samme tryghed skal være der, når det fx handler om kollegiale problemer og sager, der ender i pressens søgelys.

For læger der har lyst til at engagere sig i Lægeforeningen vil der blive flere muligheder. Jeg vil lægge vægt på en tættere dialog med medlemmerne. Det skal fx være muligt, at læger, der ikke lige tænder på at melde sig ind i udvalg i Lægeforeningen, kan gøre deres stemme gældende. Jeg kan sagtens forestille mig projektarbejde omkring mere konkrete problemstillinger, workshopper og interessegrupper fx på nettet, så alle interesserede kan deltage, uanset hvor de befinder sig i landet, om de er på vagt eller passer børn.

Medlemmerne vil opleve en lægeforening, hvor der er plads til debat, hvor mange synspunkter kan og vil blive hørt, men også en formand, der har meninger og visioner med Lægeforeningen og formandsposten.

Hvordan vil du sikre lægefagligheden i sundhedsreformen?

Det er en kerneopgave for Lægeforeningen de kommende år. Fagligheden bliver nøglen til indflydelse fremover, og derfor skal fremtidens Lægeforening være i stand til at levere et bud på skismaet mellem en næsten uendelig efterspørgsel, knappe ressourcer og et voksende antal evidensbaserede behandlinger. Vi skal insistere på, at prioritering i sundhedsvæsenet også er en faglig disciplin. Vi skal være med til at give svaret på, hvordan vi får det bedste sundhedsvæsen med de tilgængelige ressourcer.

Derfor må lægestanden rykke tættere sammen. Lægeforeningen og de videnskabelige selskaber skal indledede mere forpligtende samarbejde om den sundhedsfaglige rådgivning. Beslutningstagerne skal ikke kunne shoppe rundt blandt meningerne, men opleve, at lægerne taler med én stemme, og at de gør det med et lægefagligt afsæt.

Jeg mener bl.a. på baggrund af ovenstående, at Lægeforeningen bør have plads i det nye Speciallægeplanlægnings Råd, som tænkes nedsat i forbindelse med kommunalreformen.

Hvordan er din sundhedspolitiske prioritering?

Bedre og lige adgang til lægevisiterede sundhedsydelser og solidarisk finansiering af sundhedsvæsenets ydelser.

Lægeforeningen skal tage sit sociale engagement alvorligt og initierer, en grundlæggende etisk debat om de sundhedspolitiske prioriteringer. Hvad skal være omfattet af de offentlige sundhedstilbud og hvilke marginale opgaver kan med rimelighed overlades til det private marked, der i stigende grad presser sig på. Det er vigtigt, at det offentlige sundhedstilbud bliver ved med at have en høj kvalitet, så ressourcestærke borgere ikke vælger det offentlige fra til fordel for det private, som vi ser det med f.eks. folkeskolen.

Sundhedsvæsenet må ikke udvikle sig til en markedsplads, hvor ressourcestærke patienter får tilbudt den gode behandling, mens resten lades i stikken, og hvor læger kun kan forske, hvis de kan få medicinalindustrien til at finansiere det. Lægerne skal være patienternes advokat, men lægerne skal også garantere, at visitationen sikrer en optimal ressourceudnyttelse.

Hvad er du for en person?

Som det gerne skulle være fremgået af ovenstående, er jeg en person med bred lægepolitisk erfaring, men først og fremmest en person med mod, holdninger og visioner. Jeg er læge med hele mit hjerte og brænder for at tage udfordringen op med fremtidens lægeforening. Jeg er gift med en læge og lever i et moderne parforhold, hvor vi deles om opgaverne og giver hinanden muligheder for at realisere vore drømme. Som aktiv læge mange år frem ligger det mig meget på sinde, at Lægeforeningen står stærkt også i fremtiden.