OPDATERET Regionerne håber, at et ansættelsesstop på universitetshospitaler vil afhjælpe lægemangelen uden for de store byer. Yngre Læger og Overlægeforeningen afviser tvang som et middel. På Hjørring Sygehus kan man ikke se en vej helt uden tvang.
Speciallæger, der drømmer om ansættelse på et universitetshospital i Aarhus, Odense eller København i år, skal nok ikke skrue forventningerne alt for højt op.
Danske Regioner slår nemlig nu endnu et slag for at få speciallæger uden for de større byer ud på sygehusene, som har problemer med at skaffe speciallæger.
Det skal et ansættelsesstop for speciallæger på de tre universitetshospitaler være med til at råde bod på. Logikken er, at når den nyuddannede speciallæge ikke kan få ansættelse på det universitetshospital, hvor han eller hun er uddannet, så kigger man mod ansættelse på hospitaler uden for de store byer.
Allerede for at år siden præsenterede regionerne en vifte af initiativer, der skulle få læger ud i landet. Et af dem var ansættelsesstoppet for speciallæger på de tre universitetshospitaler. Men det duede ikke, det fik ingen effekt, fordi det loft, der skulle udløse stoppet, blev sat så højt, at ingen kom i nærheden af det.
Det ændrer regionerne nu på, forklarer Stephanie Lose, der er kommende formand for Danske Regioner.
»De lofter, vi lavede i december 2016, lå så højt, at de de facto ikke havde nogen betydning. Derfor sætter vi nu loftet der, hvor man rent faktisk er i dag. Og så får det effekt«, siger hun.
Det betyder konkret, at loftet bliver sat ud fra det faktisk antal ansatte speciallæger pr. 1. januar i år.
Hun understreger, at det initiativ ikke står alene:
»Samtidig arbejder vi intenst på at øge attraktiviteten generelt på sygehusene uden for de større byer. De har svært ved at tiltrække speciallæger, og mange af dem har ubesatte stillinger og dermed svært ved at levere den behandling, patienterne har brug for. Men oven i de andre initiativer lægger vi altså begrænsninger på, hvor mange ekstra speciallæger, man kan ansætte på de største hospitaler«.
Og så vil speciallæger i stedet søge ud på de perifere sygehuse?
»Ja, det er en måde at skubbe lidt til incitamentet om at søge uden for de største hospitaler. Vi bryder en automatik, der kan ligge i, at hvis man er færdig som speciallæge og har mulighed for at få lige præcis det job, man godt kunne tænke sig på det store hospital i Odense, København eller Aarhus, så ser man måske ikke engang på, hvad der er uden for. Men hvis drømmejobbet ikke lige hænger på træerne den første dag, så er man måske også lidt mere tilbøjelig til løfte blikket og søge andre steder hen«.
Der er dog mulighed for at søge dispensation – hvis specialeplanlægning eller en lovændring øger behovet for speciallæger. Dispensationen skal behandles af regionens koncerndirektion.
»Når vi lægger det i regionen, er det for at gøre dispensationerne mere ens«, siger Stephanie Lose.
I det første år har det knebet med forståelsen af ånden i det med ansættelsesstoppet på universitetshospitalerne – hvad hvis de finder på krumspring for at komme uden om stoppet?
»Vi er opmærksomme på, at der er nuancer. Men de regioner, der har fået et loft, skal tænke over, hvordan man får bedst gavn af den speciallægenormering, man har det næste år«.
Og hvis de ikke holder loftet?
»Nu følger vi det, og vi foregriber ikke begivenhedernes gang«. Allerede om et halvt år skal det gøres op, om stoppet overholdes, står der i den aftale, som bestyrelsen i Danske Regioner i dag har indgået.
Yngre Læger og Overlægeforeningen er meget kritiske over for forsøget med at tvinge læger ud på sygehuse i periferien:
»Der fortsættes i samme spor og prøves med yderligere pisk og regulering. Hvilket engagement hos lægerne tror Danske Regioner, man vil få ud af det?« , spørger Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke. Hun peger på, at det bedste middel er at skabe attraktive uddannelsesmuligheder.
Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, tror heller ikke på rekrutteringsperspektivet.
»Jeg tror ikke, at det virker. Når lægerne mærker det her tvangselement i det, tror jeg ikke, det øger lysten til at komme ud på de meget perifere sygehuse. Jeg kan forstå, at regionerne kombinerer pisken med guleroden ved at arbejde for at gøre det mere attraktivt at søge de perifere sygehuse. Jeg synes, de skal holde sig til guleroden«.
Hun tilføjer:
»Jeg har min tvivl om, horvidt det får den forventede effekt. Det havde det ikke første gang. Godt nok er der sat et anderledes loft denne gang, men hvis regionerne helhjertede gik ind i det, ville det have virket allerede det første år«.
__________________________________
"LÆGELIVET PÅ ET REGIONSHOSPITAL ER GODT"
Gulerodsmetoden har gjort meget af arbejdet med at skaffe læger til Hjørring Sygehus. Men der er stadig ubesatte stillinger. Og direktøren tror – desværre, siger han – at piskemetoden skal klare det sidste.
Hjørring Sygehus er et af de sygehuse, hor man markant mærker rekrutteringsproblemerne, og det i alle specialer.
Men på Medicinsk Afdeling er der sket en positiv udvikling. For et par år siden var omkring en fjerdedel af lægestillingerne ubesatte. I dag er det 7-8 pct. Takket være gulerodsmetoden er det lykkedes at skaffe læger – både uddannelseslæger og speciallæger – til det medicinske område. Der ligger en meget målbevidst indsats bag, forklarer sygehusets lægelige direktør, Claus Brøckner Nielsen:
»Vi vil være et virkelig godt uddannelsessted og vi har døbt hospitalet 'talenternes hus'. Vi har ekstraordinære kurser og tilbud. F.eks. tilbyder vi KBU-læger noget, vi kalder grisekurser, hvor de får lov til at operere på grise en hel uge. På den måde får de afprøvet, om det er noget for dem – og de er meget glade for det. Vi har desuden ekstra simulationstræning, og vi giver kurser inden for det speciale, de kunne tænke sig«.
»Vores yngre læger siger, at vores speciallæger er meget omhyggelige med at give god supervision. De siger generelt, at hos os får man virkelig lov at prøve noget, men de føler sig aldrig fagligt alene«.
Derudover har sygehuset – og regionen – oprettet delestillinger og kombistillinger.
»Det kører nu, og på den konto har vi besat en hel del stillinger på det medicinske område hos os i Hjørring. Det har tiltrukket nyuddannede speciallæger, som synes, det er spændende at kunne tage en ph.d., samtidig med at de passer vagten«.
Sygehuset tænker også i forskning. Forskningsafdelingen er i det seneste par år blevet udviklet, så lægerne – også uden at være ph.d.-studerende – får mulighed for at forske – for at se, om det er noget.
»Vi er nu desuden på vej med et forskningsforløb, hvor yngre læger kommer på skolebænken og lærer om alt det lavpraktiske, der skal til, når man vil i gang med at forske«, siger Claus Brøckner Nielsen.
Hvad tænker du om regionernes speciallægeansættelsesstop på de tre universitetshospitaler?
»Jeg er imod tvang som udgangspunkt. For jeg tror ikke, at det hjælper særligt meget på lang sigt. På den anden side må jeg sige, at når der er lægemangel i visse specialer, også på universitetshospitaler, vil den læge, der har taget sin speciallægeuddannelse der, hellere blive der, end at tage springet og søge ud i landet. Vi har prøvet vildt meget ud over det, jeg har nævnt – samarbejde med erhvervsliv, lokke med boliger, integrationstiltag osv. – men det er desværre ikke nok. Jeg tror derfor, at ansættelsesstoppet er ærgerligt, men nødvendigt. Vi har nemlig stadig brug for mange nye speciallæger på Regionshospitalet«.
Claus Brøckner Nielsen tror, at det vil virke, og han forventer flere ansøgninger fra speciallæger i løbet af det næste år.
Men på grund af femårsreglen kan I ikke tilbyde unge speciallæger en overlægestilling, er det et problem for rekrutteringen?
»Så bliver de ansat som afdelingslæger. Men sådan er det jo i hele landet. Hos os skal en afdelingslæge ikke være bange for at blive behandlet anderledes end en overlæge. Hos os består lægegruppen af speciallæger og læger under uddannelse, ikke andet«.
Han tilføjer:
»Jeg tror, at det her kan ændre på den mentale model i hovedet på de læger, der er ved at være færdige. De vil tænke: 'Hvor er der godt at søge hen?' Jeg håber, at de hospitaler, der ligger lidt væk, får det gode ry, som de fortjener, og at mange læger finder ud af, at det er skægt og inspirerende at arbejde på et regionshospital«.
Der er desuden store chancer for bedre trivsel, mener Claus Brøckner Nielsen:
»For nogle er der et bedre lægeliv på et regionshospital, end der er ved at kæmpe på et universitetshospital«.
Hvordan?
»På et regionshospital har 90 pct. af patienterne almindelige sygdomme. De er rigtig spændende at behandle. Ofte er de ikke er så komplicerede som de højt specialiserede patienter. Det gør, at der er en anden kollegial tone, et bedre arbejdsliv simpelthen. Det handler om et godt lægeliv og ikke kun om det meget sofistikerede fokus. Vi er mere i øjenhøjde med hinanden. Det påvirker hele arbejdsmiljøet i positiv retning«.
