Tre yngre læger i regeringsudvalg

Den nyudnævnte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke-Rasmussen var ikke længe om at nedsætte det Rådgivende Udvalg, som var forudset allerede i regeringsgrundlaget, og som endnu hurtigere fik sin første hasteopgave smidt på bordet: Høvl ventelisterne ned, så ingen patienter efter 1. juli 2002 kommer til at vente længere end to måneder på behandling.

»100-dages-udvalget«

Rådet, som bliver permanent, består af ti medlemmer, heriblandt FAYL's formand, Erik Jylling . Formand er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet i Odense, Kjeld Møller Pedersen . Og sammensætningen er ikke præget af politiske fordomme: også den fhv. socialdemokratiske sundhedsminister Carsten Koch, nu direktør i Danske Invest, er blandt medlemmerne.

Opgaven bliver at forsyne den nye indenrigs- og sundhedsminister med gode råd om ændret struktur, finansiering og styring i sundhedsvæsenet.

Men først skal man lige hjælpe ministeren med at få ventetiderne på behandling bragt ned på de højst to måneder, regeringen lovede i valgkampen, og med at fordele de 1,5 mia. kr., der blev afsat til formålet. Disse penge skal fordeles i forhold til amternes patientsammensætning og til, hvor effektive sygehusene er til at sætte - dokumenteret - ekstra behandling i gang.

Til hjælp i lynindsatsen mod ventelisterne har det permanente råd fået et »100-dages-udvalg«, som er opkaldt efter den korte tid, man fik til at fremtrylle en delrapport, der skal være klar 1. marts. I dette udvalg finder man to yngre læger: 1. reservelæge på Holstebro Centralsygehus, neurologisk afd., Dorthe Tilsted og uddannelsessamanuensis, læge Amneh Hawwa .

I delrapporten skal udvalget udpege de forhindringer i love og overenskomster, som hæmmer effektiviteten i sygehusvæsenet, beskrive de forbedringer, man kan opnå ved at ændre reglerne og komme med forslag til ændringer i love og overenskomster, der udgør en hindring.

VK-regeringen har stillet i udsigt, at patienterne fra 1. juli, når ventetidsgarantien træder i kraft, skal have ret til frit at vælge behandling i et andet amt, på et privathospital eller i udlandet. Derfor skal delrapporten også pege på konkrete hindringer i den nuværende lovgivning, der står i vejen for et mere hensigtsmæssigt samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige sundhedsvæsen.

På længere sigt får Det Rådgivende Udvalg til opgave at forhandle priser og vilkår med både danske privathospitaler og udenlandske hospitaler.

Mange ubrugte redskaber

FAYL's formand Erik Jylling mener nok, at man på kort sigt kan korte ventetiderne ned på to måneder:

- Der findes så mange redskaber, som er ubrugte, siger han.

- Man kan fx bruge det nye lønsystem og sammen med personalet skabe incitamenter til at øge kapaciteten på operationsafdelinger. Der er meget andet, man også kan gøre på det korte sigt.

- Men på længere sigt ved vi også, at når man afkorter ventetiderne, ændrer det henvisningsmønstret. Så jeg er mere spændt på, om vi kan holde ventetiden nede. Men det bliver grundudvalgets langsigtede opgave. Den korte er at få ventelisterne høvlet ned, så man kan indføre ventelistegarantien. Og det findes der instrumenter til - i hvert fald på det kirurgiske område, hvor man fokuserer meget, siger Erik Jylling.

På kort sigt er opgaven, med Erik Jyllings ord, at pege på instrumenter, som allerede findes i eksisterende overenskomster, blive opmærksom på dem og bruge dem mere offensivt. Men kan det ikke hensætte en FAYL-formand i en svær identitetskrise netop nu, hvor der forhandles overenskomster?

- Det er lidt delikat, indrømmer Erik Jylling, som da også agter at holde profilen nede, når der diskuteres overenskomststof samtidig med, at han forhandler ved andre borde.

- På den anden side foregår den nuværende overenskomstforhandling på baggrund af krav, som allerede er udvekslet og kendt, mens det, udvalget beskæftiger sig med, er fremadrettet.

Erik Jylling ser derfor ingen problemer i at pege på muligheder i de overenskomster, der allerede eksisterer.

Udenlandske læger

Amneh Hawwa ved ikke selv, hvorfor hun er udpeget til »100-dages- udvalget.« Men hun går ud fra, at det bl.a. skyldes den bog, »Sundhedsarbejder i et flerkulturelt samfund«, hun bidrog til, og som blev redigeret af sygeplejerske Anni Mertz, og måske også den kendsgerning, at den palæstinensiske, dansk-uddannede læge i årevis har holdt foredrag og undervist om dette og beslægtede emner.

Og så er der naturligvis som altid et element af tilfældighed på spil:

- Jeg tror, jeg blev udpeget, fordi den nye minister mødte Anni Mertz til en reception, efter at hun for nylig blev ansat som chefsygeplejerske på Helsingør Sygehus. Da de talte sammen om det rådgivende udvalg, fortalte Ann i ham, at hun syntes, der skulle en læge med en anden etnisk baggrund med, fordi gruppen er vigtig, både som patienter og som personale. Han spurgte, om hun kendte sådan én, og så anbefalede hun mig, fortæller Amneh Hawwa.

- Jeg tror, jeg er udpeget, fordi de etniske minoriteter på flere måder er en udfordring i sundhedsvæsenet. Dels på patientsiden, og dels - ikke mindst i personalegruppen, siger Amneh Hawwa.

Regeringsgrundlaget, som både rummer hensigtserklæringer og peger på mulige løsninger, lover blandt andet at lempe kravene for at udstede autorisationer til udenlandske læger for at afhjælpe den akutte lægemangel.

Amneh Hawwa har i januar kontaktet Sundhedsstyrelsen for at få oplyst, hvor mange udenlandske læger, der har problemer med autorisationer, og hvordan deres beskæftigelsessituation i det hele taget ser ud.

- I næste uge skal vi mødes for at kontakte amterne for at afklare de udenlandske lægers forhold, så vi på den måde kan præsentere ministeren for de forhindringer, der udgør en flaskehals for den optimale udnyttelse af personaleressourcer, siger hun.

Ventelisten blev udryddet

På Holstebro Centralsygehus, neurologisk afdeling, arbejder Dorthe Tilsted . Hun er Master of Public Health og er ved at specialisere sig i arbejds- og miljømedicin. Og Dorthe Tilsted , der er kendt for et fagpolitisk engagement såvel i sit videnskabelige selskab som lokalt, har en klar fornemmelse af, hvad der kvalificerede hende til at blive indbudt til »100-dages-udvalget«:

- Jeg er for nylig kommet tilbage fra barselsorlov. Da jeg gik på barsel, var der ingen på venteliste. Da jeg vendte tilbage i oktober, var staben væsentligt reduceret, og der var derfor op til et års ventetid. Det ville jeg gerne tage fat på sammen med min ov erlæge, for jeg havde mange ideer til, hvad der kan gøres. Dette, kombineret med at sygehusledelsen havde indført et økonomisk incitament for overlægerne, gør, at der nu ingen ventetid er hos to ud af tre overlæger, siger Dorthe Tilsted.

Indsatsen har været rettet mod både den eksisterende venteliste og mod at indføre en række styringsredskaber i forhold til de nye henvisninger, plus arbejdstilrettelæggelsen, forklarer hun.

- Hovedordet er effektiv ressourceudnyttelse. Først så jeg på dem, som har været skrevet op i lang tid og så på, om der overhovedet var brug for, at de kom. Vi havde også konstateret, at nogle udeblev. Hvor der ikke var oplagte neurologiske fund, ringede jeg til patienterne og snakkede med dem om deres nuværende situation. Jeg forklarede, at mange udebliver, og derfor ville jeg lige høre, om de selv mente, de havde behov for at komme. Hvis folk sagde: »Ja, nu skal du høre ...«, afbrød jeg med det samme, for det behøvede jeg slet ikke høre. De fik bare en tid. Men sagde folk, at de faktisk ikke havde behov for en tid, snakkede vi om det. Hvis de følte sig usikre, opfordrede jeg dem til straks at gå til deres egen læge, hvis de fik symptomer i løbet af det næste halve år for at få en henvisning, og vi lovede, at de så ville komme først i køen. Folk blev afsluttet, de var ikke længere på venteliste. Men de havde en livline.

- Folk afmelder sig ikke af sig selv. Nogle udebliver, men andre kommer, fordi de nu engang har en tid. Der har vi vundet meget.

- Efterfølgende har jeg skrevet til patienterne og bekræftet telefonsamtalen, og skrevet til den praktiserende læge, hvad vi havde aftalt, og hvorfor. Og at de var velkomne til at henvise patienten igen, hvis de var af en anden mening. Jeg har kun hørt positive tilkendegivelser, og ingen vrede reaktioner.

Se på rutinerne

Dorthe Tilsted understreger, at metoden ikke er lige anvendelig alle steder, da afdelinger og deres patienttyper er meget forskellige.

- Jeg har ingen erfaringer med henvisninger fra ortopædiske afdelinger, hvor ventelisteproblemet er mest aktuelt, siger Dorthe Tilsted.

- Men de fleste steder tror jeg, man kan tage op til revision, hvad der er strengt nødvendigt.

- Så at afkorte ventelister handler altså ikke kun om at arbejde længere og hårdere?

- Mange yngre læger mener, de arbejder meget. Og det gør mange, men måske kan man også gøre det mere hensigtsmæssigt. Nogle dage har jeg fx sagt: »I dag tager jeg kun ambulante patienter, fra jeg kommer, til jeg går, og jeg vil ikke forstyrres af telefoner, stuegange og konferencer«. Og det har givet mig en større kapacitet.

- Vi har arbejdet meget i disse måneder. Men vi har arbejdet anstændigt. Personligt har jeg ikke været stresset. Bare arbejdet, fra jeg er kommet til jeg er gået. Til gengæld har der ikke været tid til at lave meget andet. På sigt kan man selvfølgelig ikke presse citronen så meget. Men man kan måske godt arbejde med, at man i de perioder, hvor der et boom, arbejder på en anden måde.

- Intensivafdelinger og føde-afdelinger har jo ingen ventelister, for her er indikationen klar: Den kvinde, der skal føde, skal føde nu. Uanset, om der kommer én eller ti fødsler på et døgn, får de lov til at føde. Kunne man arbejde ud fra samme tankegang på andre afdelinger, kunne man måske vinde en del.

- Formentlig kommer der bare flere henvisninger, hvis man udrydder ventelisterne. Det bliver så en politisk og lægefaglig beslutning, om man vil udvide indikationerne, og arbejde efter det.

- Anser du det for en mulig opgave, at bringe ventetiden ned til to måneder overalt, inden den 1. juli?

- Nogle afdelinger har fundet ud af at effektivisere og strukturere. Andre er ikke nået så langt, og der må man se på produktiviteten på den enkelte afdeling, set i lyset af, hvad de ellers laver.

- Men det kræver, at der er nogen, der interesserer sig for det. Og tager et initiativ.