Truslen fra norden er stærkt overdrevet

Hun har i et kvarters tid loyalt som en ægte embedsmand besvaret de evindelige spørgsmål om, hvor mange svenske medicinstuderende, der kommer til Danmark, og hvor mange der så tager hjem igen for at arbejde. Det sidste spørgsmål er det vigtigste:

Hvor mange svenskere og nordmænd rejser hjem igen, når de har fået deres danske lægeuddannelse.

Kontorchef i Sundhedsstyrelsen Eva Hammershøy gengiver styrelsens tal for årene 1996-2005. Her rejste 48 procent af svenskerne og nordmændene tilbage 0-3 år efter opnået autorisation. Tallet er naturligvis forbundet med stor usikkerhed, da det først er i 2004 og 2005, at de store hold af svenskere og nordmænd bliver færdige.

Cirka hver anden rejser altså tilbage til Sverige og Norge.

Overtegnede spørger til, hvordan den svenske Socialstyrelsen så kan komme frem til, at 80 procent vil rejse tilbage. Et tal, der er gengivet et utal af steder på det seneste, og som sandsynligvis har været medvirkende til, at regeringen med Helge Sander i spidsen vil rejse sagen i Bruxelles.

»Fordi det er en meningsundersøgelse,« svarer kontorchef Eva Hammershøy fortsat uden protester. »Et kig i krystalkuglen«.

Indtil efteråret 2005 vurderede Sundhedsstyrelsen selv, at kun 20 procent af de svenske og norske medicinstuderende rejste hjem efter endt uddannelse. Men det tal er siden blevet revurderet.

De friskeste tal viser, at 25 ud af 48 dimitterede fra 2005 var rejst tilbage efter ni måneder. Det kunne antyde, at 50 procent er for lavt.

Og det er nogenlunde her, at Eva Hammershøy pludselig begynder at spørge:

»Må jeg spørge om noget?« siger hun venligt og venter på et ja.

»Hvorfor er det tal så vigtigt? Jeg tænker, hvad er formålet?«

Hun får et svar i retning af: Jamen fordi hele debatten handler om, at svenske medicinstuderende gratis får en uddannelse her i Danmark og dermed spærrer for danske studerende. Og andelen af svenskere vokser og vokser. Derfor er det da temmelig vigtigt, hvor mange som afhjælper den danske lægemangel, og hvor mange som bare rejser tilbage til Sverige.

Så vender interviewet igen. For mener kontorchefen ikke selv, at tallet er vigtigt?

80 polakker i år

»Jeg ved godt, at der er politisk uro om det her, men jo mere jeg begraver mig i tallet ... Det er i virkeligheden så små tal i forhold til det samlede. Altså, jeg tvivler lidt på, om det har den helt store betydning for antallet af speciallæger om 17-20 år.«

Eva Hammershøy bevæger sig på en jord fyldt med politiske miner. Men selv om hun aldrig leverer nogen citater, der kan bruges i en tabloidavis, er hendes pointe ikke til at tage fejl af:

I Danmark mangler vi ikke læger! Vi mangler derimod speciallæger. Vi lider altså umiddelbart ingen nød, fordi en stor del af svenskerne tager tilbage til Sverige som kandidater. Bortset fra altså at det koster nogle håndører at uddanne dem.

Men læger bliver jo speciallæger på et tidspunkt, så vi kommer vel til at mangle dem senere?

»De læger, der kommer ind på universiteterne nu, er formodentligt færdige om syv år. I 2013,« starter Eva Hammershøy. »Lad os sige, at der i mellemtiden er kommet nye rammer for speciallægeuddannelsen, så de kan gøre den færdig på ti år. Det vil sige 2023. Eller i bedste fald 2020-2022. Det er enormt svært at sige, hvor mange speciallæger vi har brug for om 14 år,« siger hun og nævner, at der i år allerede er importeret 80 polske speciallæger.

Dertil kunne man tilføje, at arbejdsmarkedet bliver mere globalt, lægerne vil bevæge sig mere over landegrænser, og det vil derfor få mindre at sige, hvor man er uddannet.

Men siger kontorchefen i virkeligheden, at mediestormen er en storm i et glas vand?

Og her kommer et citat, som må være nedskrevet, da det bliver gentaget flere gange undervejs.

»Det eneste, man kan sige, er, at det ikke påvirker antallet af speciallæger i positiv retning, hvis antallet af udenlandske studerende stiger. Fordi så stiger risikoen for udvandring. Så meget kan man sige.«

Unægtelig en lidt mere forsigtig udlægning end Helge Sander, da ministeren den 1. august skrev følgende indlæg i Jyllands-Posten:

»Jeg ser med stor bekymring på, at andelen af svenske studerende på medicinstudiet igen i år er steget på bekostning af den danske andel. Det sker vel at mærke i en tid, hvor der efterspørges læger flere steder i Danmark.« Sådan skrev ministeren, der nu rejser problemet i EU-regi.

Hver tredje dukker ikke op

Helge Sander reagerede givetvis på optagelsestallene. Ligesom nyhedscheferne rundt omkring: Andelen af svenske medicinstuderende stiger drastisk. I 2005 blev der optaget 221 svenskere ud af 1.166 i alt på de danske medicinuddannelser; i år er tallet steget til 314 svenskere ud af 1.173. Eller til cirka 27 procent svenskere. Alene i København er 182 ud af 527 nye studerende svenskere. Hver tredje.

Så hvordan kan kontorchef Eva Hammershøy i fuldt alvor mene, at problemet ikke er så stort, som det bliver gjort til?

Den anden del af hendes svar er, at optagelsestallene er misvisende.

Eller som Solveig Boesen i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udtrykker det:

»De tal, der florerer i medierne, det er altid ,28. juli-tal`.«

Solveig Boesen er fuldmægtig og har over en årrække undersøgt, hvordan det går med de svenske og norske medicinstuderende i Danmark.

»Og det viser sig, at en tredjedel af de nordmænd og svenskere, der får tilbud om en plads den 28. juli enten siger nej tak til pladsen eller aldrig dukker op.«

Forklaringen er typisk, at vores naboer både søger ind i deres hjemland og i Danmark. Danmark er en helgardering. Hvis de kommer ind i Sverige, bliver de væk fra undervisningen i Danmark.

I stedet bliver der hentet nye studerende ind fra standby-listen.

»Og det er fortrinsvis danskere, der står her,« siger Solveig Boesen.

Dertil kommer, at cirka 20 procent af de studerende falder fra under studiet - primært i løbet af de første fire semestre. Det gælder i øvrigt både nordmænd, svenskere og danskere.

Og vupti, på den måde bliver 27 procent svenskere i 2006 hurtigt til et noget lavere tal.

»Bestanden af svenske og norske medicinstuderende er meget mindre, end det fremgår i medierne,« konkluderer Solveig Boesen.

Men hvad med al snakken om, at hver tredje eller hver fjerde medicinstuderende er svensker?

»Det passer ikke,« svarer Solveig Boesen og henviser til en samlet optælling for studieåret 2004-2005, hvor der var 839 nordiske studerende på lægestudiet ud af et samlet antal på cirka 7.000.

»Det er omkring hver tiende.«