Turbo på alternativ behandling

Kræftens Bekæmpelse er en af landets største patientforeninger. Her viser en ny undersøgelse på foreningens hotline for patienter, at mere end hver anden blandt 250 patienter på Kræftlinien bruger mindst en form for alternativ behandling.

Foreningen har arbejdet med alternativ behandling siden 2000, men på det seneste har man valgt at optrappe arbejdet med alternativ behandling på grund af medlemmers klare interesse for området. I år har Kræftens Bekæmpelse blandt andet oprettet en hjemmeside til deres medlemmer. Hjemmesiden er en hjælp til at navigere blandt de mange former for alternativ behandling. Samtidig har de uddelt det største beløb nogensinde i foreningens historie på tre millioner kroner til forskning i alternativ behandling.

»Der er turbo på alternativ behandling nu«, bekræfter Ingerlise Egholm, der er sygeplejerske og ansvarlig for alternativ behandling i Kræftens Bekæmpelse.

Mindre frygt

Scleroseforeningen har også patienter, der er tvunget til at leve med en sygdom, der kan ændre livet fuldstændigt. Her har man taget endnu stærkere fat med en bevilling på 7,5 millioner kroner til et banebrydende projekt. Projektet skal undersøge, hvad det betyder for sklerosepatienter, når etablerede behandlere og alternative behandlere arbejder sammen.

»Det er helt klart, at vores medlemmer er glade for alternative former for behandling, og at de bruger dem meget«, siger Niels Haahr, der er ansvarlig for området i Scleroseforeningen.

Han mærker en tydelig forandring. Tidligere var patienter for eksempel ofte bange for at fortælle deres læge, at de brugte alternativ behandling. Sådan er det ikke nødvendigvis længere:

»Det er helt sikkert mere lovligt at tale om det i dag. Der sker hele tiden en bevægelse mod større åbenhed og mindre frygt«, siger Niels Haahr.

Alternativt på Finansloven

Og det er ikke kun almindelige mennesker, der har taget alternative former for behandling til sig. Oprettelsen af Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, ViFab, i 2000 gjorde det tydeligt, at der også var en holdningsændring på vej inden for det etablerede system. Ugeskrift for Læger kaldte det en venlig revolution, da centret slog dørene op til en verden, hvor »energibalance« var et hverdagsord. Centret var fra begyndelsen fast på Finansloven med fem fuldtidsansatte medarbejdere. Derudover får det hvert år penge til forskning. I 2005 fik centret en ekstraordinært stor pulje på ti millioner kroner til forskning i alternativ behandling. Pengene skulle målrettes forskning, der i løbet af projektets levetid kunne skabe et mere fast universitetsmiljø for forskning i alternativ behandling. Det har aldrig før eksisteret i Danmark.

En del af virkeligheden

Også hos Lægeforeningen, der organiserer alle grene af lægefaget, mærker man de nye tider. For første gang i næsten ti år har foreningen i år vedtaget en officiel politik om alternativ behandling. En del af den nye politik er at være åben over for patienterne, hvis de nævner alternativ behandling, selvom lægen ikke er enig i den alternative behandlings berettigelse. Samtidig er akupunktur og undervisning i filosofien bag alternativ behandling blevet en fast del af lægernes efteruddannelseshæfte. Hvor lægerne før stod fast på, at alt andet end den videnskabeligt forankrede fysiske verden var varm luft, har piben nu fået en mere moderne lyd:

»Det er jo en del af virkeligheden. Og vi taler gerne om virkeligheden. Det må vi forholde os til. Vores patienter bruger det jo«, siger Hans Buhl, der er formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, der stod for at udarbejde den officielle politik.

Trendy behandling

Lars Ole Andersen er ph.d. i medicinhistorie og underviser på Medicinsk Museion under Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Medicinsk Museion er en tværfaglig institution, der har både undervisning og forskning i emner relateret til sundhed og sygdom. Han er enig i, at vores samfund har ændret sig på mange områder i forhold til de mere autoritære tressere.

»Vi har en mere forbrugsorienteret holdning til vores sundhedssystem, hvor vi traditionelt set har haft en tro på lægen som autoritet. Hvis vi ikke kan lide lægens afgørelse, finder vi en anden læge. Eller en alternativ behandler. Vi shopper rundt, indtil vi har fundet noget, vi kan bruge«, siger Lars Ole Andersen.

Alternativ behandling er for nogle blevet en livsstil. Det er blevet et tilvalg, der kan illustrere en identitet, der adskiller en fra mængden. Alternativ behandling er blevet en del af det univers, der giver hverdagen et præg af at være mere end almindelig. På linje med at dyrke yoga eller få en tarmskylning.

»Alternativ behandling er simpelthen blevet trendy«, siger Lars Ole Andersen.

Edderkoppespind

Jørn Møller Sonnergaard er lektor på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi på Københavns Universitet, der har fusioneret med Danmarks Farmaceutiske Universitet, og han er ikke i tvivl om, at alternativ behandling ikke hører hjemme i en seriøs tilgang til sundhed og sygdom.

»Grundlæggende mener jeg, at alternativ medicinsk behandling er overtro«, konstaterer Jørn Møller Sonnergaard.

Han tror heller ikke på, at den generelle holdning til sundhed ændrer sig i samfundet:

»Jeg kan ikke se, hvad der skulle sætte det i gang. Vi har aldrig været så godt uddannede som nu, så hvad skulle få os til at tro på noget, der ikke kan dokumenteres?«

Jørn Møller Sonnergaard kritiserer alternativ behandling generelt for at være dårligt dokumenteret. Og hvis der ikke er ordentlig dokumentation for behandlingen, må man altså gå ud fra, at den ikke virker. Han er ikke imponeret af, at for eksempel akupunktur har eksisteret i mange tusind år, før vores vestlige medicin vandt fodfæste:

»Det er jo ikke et argument for, at det virker. Så skulle vi også gå rundt og spise edderkoppespind, for det gjorde man i Danmark for 2.000 år siden, og det hjalp jo heller ikke. Det er ikke godt nok«, siger lektoren.

Nødvendig dokumentation

Hans Buhl har samme holdning. Han er læge og formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg. Der skal konkrete, lægevidenskabelige beviser på bordet, før han godtager alternative behandlinger.

»Inden man som læge kan tillade sig at tage alternativ behandling alvorlig, kræver det, at man har dokumentation for, at det virker, fastslår han, og påpeger, at praktiserende læger ikke har noget valg i den forbindelse:

»Vi behandler for samfundets penge, så er vi også nødt til at give den behandling, der er dokumentation for. Alt andet ville være svindel og humbug«, siger han.