Hun kender ikke den tiltalte læge fra Svendborg. Men da Lotte Møller Smedegaard, reservelæge på Rigshospitalet, læste om sagen fra Svendborg, hvor en læge er tiltalt for grov forsømmelse i behandlingen af en patient, blev hun ramt lige midt i sit lægehjerte.
»Jeg tænkte med det samme, at det kunne have været mig. Det kunne have været os alle sammen på en travl vagt på en akutmodtagelse. Og selv om de sædvanlige argumenter med et travlt børnefamilieliv og en travl hverdag dukkede op mit hoved, besluttede jeg mig for at gøre noget«, siger Lotte Møller Smedegaard.
Derfor lavede hun fredag i sidste uge en Facebookgruppe, der skal støtte den anklagede yngre læge. På få dage har gruppen fået over 2.000 medlemmer, som alle er læger eller medicinstuderende, ifølge Lotte Møller Smedegaard. Og desuden har hun startet en indsamling, hvor 870 læger har indsamlet knap 37.000 kr., som skal gå til den tiltalte læge.
Sagen fra Svendborg
Sagen handler om en yngre, kvindelig læge og en mandlig bagvagt, der begge er tiltalt for at have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient i Fælles Akut Modtagelsen på Svendborg Sygehus den 5. august 2013.
Den mandlige patient havde diabetes, og derfor bad den kvindelige læge mundtligt en sygeplejerske om at få hans blodsukker målt. Men målingen skete aldrig, fordi sygeplejersken ifølge Fyens Stiftstidende i retten sagde, at han ikke erindrede ordren. Samtidig fik patienten stadig insulin og blev sat til at faste med henblik på undersøgelse næste dag, selv om lægen dog ikke mindes at have ordineret fasten. Heller ikke den anklagede bagvagt reagerede på, at patienten ikke havde fået målt sit blodsukker, og den 1. september, knap en måned efter indlæggelsen, døde patienten.
Sammenhængen mellem dødsfaldet og behandlingen af patienten er endnu ikke slået fast, fordi obduktionsrapporten først bliver fremlagt på næste og sidste retsmøde den 27. april. Dommen forventes at falde kort efter, og begge de tiltalte læger risikerer bødestraf. Den 39-årige kvindelige læge arbejder i dag som konsekvens af sagen ikke længere som læge.
Frygt for at ende i retten
Lotte Møller Smedegaard kender hverken lægen eller sagen fra andet end den ene artikel i Fyens Stiftstidende.
»Men det er heller ikke det vigtigste for mig. Det vigtigste er, at hun ikke er alene. Og selvom hun hverken er dømt eller frikendt, tillader jeg mig at have sympati med hende, fordi sagen ikke handler om den konkrete sag, men om pressede og stressede arbejdsforhold. Når så mange læger på så kort tid støtter op om hende, er det et udtryk for, at alle kan se sig selv i situationen. Vi kæmper, det bedste vi kan, under de givne forhold, og så bliver vi alligevel slæbt i retten. Jeg tror desværre, at denne sag betyder, at mange læger vil frygte at ende i retten, fordi vi i en presset situation glemmer en ting. Det er endnu en stressfaktor i et i forvejen presset arbejdsmiljø«, siger Lotte Møller Smedegaard.
Hun mener, at læger generelt er for dårlige til at stå sammen i forhold til f.eks. sygeplejerskerne. Og derfor overrasker den store opbakning positivt.
»Læger er sådan nogle 'vi må ikke være for svage, vi skal nok klare den selv'-typer. Men denne sag har været en slags katalysator, der har fået læger til at stå sammen og vise, at nu må der gøres noget. Den kollegiale gruppeånd, der er i den Facebookgruppe, har jeg aldrig oplevet før. Og jeg tror og håber, at det er starten på større åbenhed og lyst til at kæmpe for bedre arbejdsforhold og dermed bedre vilkår for patienterne«, siger Lotte Møller Smedegaard.
Lægeformænd er også medlemmer
Blandt støttegruppens medlemmer er også formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, og formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke.
»Som sagen blev fremstillet efterlod den mig med en masse spørgsmål, og en fornemmelse af, at det kunne have været mig eller alle andre læger. Derfor forstår jeg, hvis nogle læger får tanken, at det er et spinkelt grundlag, hvis det alene er en glemt blodsukkermåling, som ender i en retssag«, siger Camilla Rathcke, og understreger, at sagen ikke er fuldt oplyst i medierne, men også kan have principielle aspekter.
»Sagen siger mig, at der potentielt går 2.000 læger rundt, som både kan sætte sig ind i situationen og måske har en oplevelse af en presset virkelighed, som også Morten Hedegaard for nylig gav udtryk for. Lægerne oplever mange steder et sundhedsvæsen, der er presset på tid og ressourcer og af gentagne besparelser«, siger hun og understreger, at Yngre Læger vil følge sagen.
»Men jeg håber også, at sagen betyder, at læger over alt i landet får taget hul på en lokal snak om arbejdsvilkår og kollegialitet i en presset hverdag«.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, har ikke aktivt meldt sig ind i støttegruppen, men er inviteret ind i gruppen. Han bliver dog i gruppen for at følge sagen, som han mener har ramt en nerve i mange læger.
»Læger frygter generelt at begå fejl. At blive involveret i en konkret sag har desuden store personlige og arbejdsmæssige konsekvenser. Det er en situation, som ingen ønsker at komme i. Jeg kender ikke omstændighederne i den konkrete sag, men generelt skal der være tid og rum til at udføre sit arbejde forsvarligt, så lægen ikke kommer i en situation, hvor han eller hun skal stå til ansvar for organisatoriske mangler«, siger han.
