Tycho Brahes Dag

Foto: Jacob Christensen Ravn, Aarhus Universitet

08.30 Vi skal være på museumslaboratoriet langt uden for Prag om en halv time, men trafikken er slem. Vi ankommer lidt forsinket.

09.15 Nybygget sted med gode laboratoriefaciliteter. Jeg skal arbejde sammen med to tjekkiske antropologer. Vi ser på, mens tinkisten fra åbningen i 1901 skæres op i lodningen med slibeskive på et hobbybor.

10.20 Låget kan tages af. Men først beder vi alle andre forlade laboratoriet. Et filmhold får lov at filme fra døren. Jeg, arkæolog Jens Vellev og de to tjekkiske kolleger bliver, nu iført masker og handsker. Som det første tager vi en ryghvirvel og nogle løstliggende hår op og kommer i en pose for at have noget, som er mindst muligt kontamineret med uvedkommende DNA.

10.30 Vi ser nu nærmere på kistens indhold, som i 1901 er nedlagt uden dybere anatomisk orden: De lange rørknogler nederst med de to bækkenknogler placeret over for hinanden. Og så er der ligesom drysset ryghvirvler, finger- og fodknogler ud over det hele. Knoglerne er heldigvis relativt velbevarede.

10.45 Pressen får lov at fotografere. Vi begynder at tage kistens indhold op og lægge skelettet ud i anatomisk orden ved siden af kisten. Nederst ligger resterne af den ligdragt, Tycho Brahe havde været iført. Vi bruger to-tre timer på at tage skeletdele ud og fotodokumentere hver knogle. Nogle, især ribbenene, er temmelig fragmenterede, og alt er sammenblandet.

14.30 Nu er der bare to glaskrukker tilbage. Den største rummer, hvad der er tilbage af Tycho Brahes kranium - det er kun ansigtsskelettet. Glaslåget er surret og lakeret fast og tager et kvarter at få af. Ansigtsskelettet er interessant, for der er rester af øjenbryn og overskæg. Spændende er det også at se, om der er tegn på vold omkring næsen. Der er ingen spor efter sabelhug, så den legendariske sølvnæse har formentlig kun skullet dække over en manglende næsetip. I bunden af glaskrukken ligger en seddel fra dem, der åbnede kisten i 1901. Den er Jens Vellev meget interesseret i.

I den anden, mindre glaskrukke ligger, hvad der angives som rester af hjernemasse, hvad det formentlig også er. Det er sket en forsæbning, så det er grålig-hvidt og hårdt. Det kender vi også fra middelalderskeletter. Det lille glas rummer i øvrigt også et stykke kindben, så vi kan komplettere kraniet lidt mere.

16.00 Vi sikrer hårprøver, som kemikere og atomfysikere i Danmark, Tjekkiet og i Lund skal analysere for kviksølv- og tungmetaller. Overskægget er kort under næsen, men ud mod siderne er hårstråene op mod otte centimeter lange. Da håret vokser lidt hver dag, afspejler det, hvad der bliver lagret af tungmetaller og kviksølv. Jo længere hår, desto længere kan man gå tilbage i hans sidste måneder og uger og dermed afklare, om han døde af en pludselig kviksølvforgiftning. Vi får næppe opklaret, om det var et mord, som nogle påstår. Vi kan måske fastslå dødsårsagen, men ikke, om en eventuel forgiftning skete bevidst eller ved et uheld, mens han loddede astronomiske instrumenter eller under hans alkymistiske forsøg, eller måske ved selvovermedicinering.

18.00 Efter at have pakket knogler til computertomografi er vi tilbage i Prags centrum. Meget sultne, da vi aldrig nåede at spise frokost. Vi får en hurtig pølse.

21.00 Efter at have gennemset dagens fotos på pc, lavet interviews til DR-TV og holdt pressemøde med danske og tjekkiske journalister, har vi endelig fri. Nogle skal på restaurant og spise og smage det tjekkiske øl. Jeg er egentlig rekonvalescent, så dagen har slidt på mig. Jeg smutter hen ved siden af, får en hurtig Big Mac og går hjem på hotellet.