Content area

|

”Tyndtarmene skal skubbes lidt til side …”

Anders Uth Ovesen er kirurg på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Dagens opgave er en robotassisteret rectumeksstirpation.

Overlæge Anders Uth Ovesen ved daVinci-robottens konsol.
Foto: Lasse Høj Nielsen, AaUH
Forfatter(e)
Klaus Larsen, kll@dadl.dk

5.50 Står op. Efter morgenmad kører jeg den store dreng på seks år i skole. Min kone kører vores datter i børnehave. Jeg møder tidligt for at snakke med patienten, som vi skal operere – en mand i 60’erne. Han er forberedt, men jeg vil gerne selv tale med ham om indgrebet. Hans hustru er også til stede. Han har en rectumcancer, der ligger 10 cm fra den ydre analåbning. Patienten er meget nervøs, men falder lidt ned, da vi gennemgår proceduren. Da der er en del komorbiditet – bl.a. sukkersyge og hjertesygdom plus en del åreforkalkning – er vi enige om, at vi i stedet for en anastomose vil fjerne hele endetarmen.

 

7.45 Efter morgenkonferencen har vi det ugentlige overlægemøde. Mens dagens første patient gøres færdig på operationsstuen, går jeg stuegang på sengeafsnittet. Som kolorektalkirurg er jeg ansvarlig for patienter med nedre mave-tarm-kirurgiske lidelser.

 

12.00 Operationsstuen er fri, og min patient er ved at blive gjort klar, mens jeg får lidt at spise. Så går jeg ind og hilser på ham og siger godnat, inden han bliver bedøvet. Robotkirurgi er laparoskopi. Vi begynder med at sætte robotporte i bugvæggen: tre på 8 mm og to på 12 mm. Vi kigger ind med laparoskopet og lejrer patienten med hovedet nedad i en vinkel på 25 grader og tiltet lidt over mod højre. Så retter vi tarmene til, inden vi kobler robotten på. Tyndtarmene skal skubbes lidt til side, og fedtforklædet skal lægges op over leveren for at få oversigt og plads i selve operationsfeltet.

 

12.30 Robotten – der ligner en stor edderkop med fire arme – kobles til de fire porte. De fire robotinstrumenter er en saks med strøm, som kan brænde og forsegle ganske små blodkar; et avanceret strøminstrument til at dele de større blodkar og en fattetang, der ligner et krokodillenæb. Jeg sætter mig hen i konsollen, der står 5 m fra patienten. Ved selve operationslejet har jeg en assistent, som har en fattetang, så han gennem en ekstra port kan hjælpe med at præsentere operationsfeltet for mig.

 

12.50 Operationen går i gang. Med to avancerede joysticks og med tommel og langemand gennem to stropper styrer jeg to instrumenter ad gangen. Ved traditionel, laparoskopisk kirurgi styrer assistenten kameraet, men her styrer jeg det selv. Og robottens instrumenter har drejeled, hvor man kan bøje og rotere, så de kirurgiske planer kan tilgås ret præcist – til forskel fra almindelig laparoskopi, hvor instrumentet groft sagt bare er en stiv pind. Samtidig fjerner robotten kirurgens små rystebevægelser. Oven i det har man et knivskarpt og forstørret tredimensionelt billede af operationsfeltet.

 

16.15 Vi frilægger endetarmen helt ned til bækkenbunden og deler tarmen oralt. Så kobler vi robotten af, og jeg går hen til patienten, hvor jeg sammen med assistenten laver stomien. Til slut fjerner vi endetarmen nedefra og møder det plan, som vi har opereret oppefra med robotten, således at præparatet kan fjernes, hvorefter vi lukker bækkenbunden og lukker huden forneden ved endetarmen.

 

17.30 Operationen tager lidt længere tid med robotten, men nu er vi færdige, og alt er gået efter planen. I dagens løb er der gået kuk i overlægevagtplanen. Den vagthavende har for flere måneder siden bedt om fri, så da der ikke er andre, der kan, ender jeg med at tage overlægevagten. Så der skal lige koordineres med min kone, der arbejder som radiograf på røntgenafdelingen, hvor hun står midt i en procedure. Det ender med, at mormor henter børnene.

 

20.30 Efter en aftenstuegang tager jeg hjem og er på tilkaldevagt til næste morgen. Heldigvis bliver det en rolig vagt.

Blad nummer: 

Right side

af Anna Birthe Holmehøj Bach | 04/12
1 Kommentar
af Susanne L. M. Bülow | 03/12
1 Kommentar
af Andreas Gothardt Lundh | 02/12
1 Kommentar
af Michael Uldall Steinfath | 01/12
1 Kommentar
af Pedram Kazemi-Esfarjani | 01/12
1 Kommentar
af Bjarne Stigsby | 30/11
2 kommentarer
af Camilla Bang | 29/11
2 kommentarer
af Stine Madsen-Østerbye | 29/11
1 Kommentar