Uafhængig information skal mindske medicinomkostningerne

MALMØ

Som modvægt til lægemiddelindustriens kommercielt prægede information og markedsføring af nye produkter har det svenske Apoteket AB fået til opgave at styrke den producentuafhængige lægemiddelinformation over for lægerne i Region Skåne.

Dette skal ske gennem uddannelse og information rettet mod læger, klinikker og hospitaler. Både offentlige institutioner og privatklinikker omfattes af ordningen.

Region Skåne er den region, som er først med en intensivering af ordningen for at imødegå lægemiddelindustriens information.

Medicinalindustriens informations-arbejde er på det seneste blevet kritiseret for, ud over kommerciel produktinformation, også at indeholde fordelagtige kundetilbud om attraktive rejser, middage etc.

Samarbejde med Apoteket

I Skåne har det regionale Lægemiddelråd gennem flere år haft et samarbejde med Apoteket AB med det formål at styrke den neutrale produktinformation.

»Samarbejdet styrkes, og vi engagerer endnu flere af Apotekets informationsmedarbejdere i ordningen«, fortæller Bodil Ericsson, administrativ chef for Lægemiddelrådet i Region Skåne. I en situation, hvor lægemiddelomkostnin-gerne stiger kraftigt, trues den offentlige sektor af nedskæringer i en sådan grad, at offentlige institutioner risikerer at måtte lukke, og aftaler med privat praktiserende læger opsiges.

Omkostningerne for ordningen omkring produktinformation i Region Skåne beregnes til 5 mio. svenske kroner pr. år.

»Skønsmæssigt er besparelsespoten-tialet på ca. 200 mio. svenske kr. på årsbasis. Og vi ser allerede tegn på en udvikling i ordinationsmønstret i overensstemmelse med vore rekommandationer. Vores mål er at ramme landsgennemsnittet gældende for lægemiddelomkostninger«, siger Bodil Ericsson.

Skåne er i dag den region i Sverige, som har de højeste lægemiddelomkostninger pr. person med 572 svenske kr. pr. indbygger pr. år, hvilket er 46 kr. over landsgennemsnittet (for 1. kvartal 2004).

Bodil Ericsson ser betydelige forskelle mellem Apotekets informationsarbejde og den produktinformation, som medicinalindustrien udsender til de receptudskrivende læger.

»Gennem apotekernes informationsmedarbejdere udsender vi en differentieret information og kan informere om både fordele og ulemper ved de forskellige lægemidler inden for en produktgruppe. Sandsynligvis har vi heller ikke den samme »vinkel« på informationen som medicinalindustrien«, mener Bodil Ericsson.

Informationsoplæg

Informationen sker både til alment og privat praktiserende læger.

»Lidt forbavsende mærker vi en øget forståelse for vores engagement hos de privat praktiserende læger i sammenligning med de offentligt ansatte. Det beror muligvis på, at de privat praktiserende som selvstændige erhvervsdrivende er mere omkostningsbevidste«, siger Bodil Ericsson.

Den informationsordning, som Re-gion Skåne har lagt op til i samarbejde med Apoteket, er tilpasset 16 forskellige behandlingsgrupper med forskellige terapeutiske holdninger. Disse grupper består af speciallæger, alment praktiserende læger og informationsmedarbejdere fra apotekerne, som har til opgave at finde frem til skræddersyet informationsmateriale i relation til de receptudskrivende læger. Informationstiltagene over for lægerne udføres på forskellig vis.

»De informationsmedarbejdere fra apotekerne, som vi henvender os til, besøger lægerne personligt. Oftest i selskab med en af Region Skånes egne læger. Vi udsender en skrivelse med lægemiddelrelateret information hver fjerde uge og en sammenfattende bog en gang om året. Vi driver en nærtjeneste, vi tilbyder uddannelse både med et bredt indhold og med indhold rettet mod speciallæger. Hvert år arrangeres 2-3 heldagsseminarer omkring emnet ældres medicinanvendelse«, fortæller Bodil Ericsson.

Revidering

Herudover foretages lægemiddelrevideringer i Region Skånes regi ude på lægernes arbejdspladser.

Der præsenterer den enkelte arbejdsplads statistikker over udskrivning af lægemidler, og der foretages sammenligninger med andre tilsvarende virksomheder.

»Det vigtigste for at nå vores mål er at styrke omkostningsbevidstheden. Faktisk forholder det sig sådan, at lægernes opfattelse af, hvad de tror, de gør, og hvad de reelt gør, ikke altid stemmer overens, når det gælder forskellige ordinationsmønstre. Men gennem en kontinuerlig efterrapportering til lægerne om deres fremgangsmåde og mønster er jeg overbevist om at kunne nå et stadie med øget omkostningsbevidsthed«, siger Bodil Ericsson.

Konfliktrisiko

Bodil Ericsson ser ingen risiko for konflikt for lægerne mellem et medicinsk og et omkostningsbevidst ansvar.

»Problemet er ikke, at lægerne fratager patienterne et lægemiddel. Risikoen er snarere, at lægerne er for hurtige til at udskrive »nye« lægemidler, eftersom der er megen nyhedsinformation og ydre påvirkning omkring nye og ofte dyre lægemidler«.

Skåne er den region, der er mest offensiv i ordningen omkring en mindskelse af lægemiddelomkostningerne.

»Der kører mindre projekter andre steder. På kort sigt kommer ordningen med en styrket neutral information over for lægerne sandsynligvis til at sprede sig over hele landet«, skønner Bodil Ericsson.

Risiko for fokusering på udgifter

Eva Nilsson Bågenholm, formand for Sveriges Lægeforening, ser positivt på Region Skånes ordning.

»Vi har længe hævdet, at de lokale myndigheder må påtage sig sit ansvar som arbejdsgiver og give lægerne yderligere uddannelse og information, der er uafhængig af lægemiddelindustrien«, siger Eva Nilsson Bågenholm.

I hvert sygehusdistrikt er der nedsat en lokal lægemiddelkomite, hvis opgave er at udføre et aktivt arbejde for en forbedret lægemiddelanvendelse.

»Vi ser det som en nødvendighed, at lægemiddelkomiteerne er fuldt ud med i ordningen. Disse består af læger med specialviden inden for de forskellige behandlingsområder. Ordningen må ikke entydigt fokusere på en kortsigtet besparelse for de lokale myndigheder. Derved opstår risikoen for en konflikt mellem den medicinske fagkundskab og et økonomisk aspekt og et scenarie, hvor omkostningerne bliver vigtigere end den medicinske fagkundskab«.

Eva Nilsson Bågenholm frygter, at de lokale myndigheders ofte bekymrende økonomiske situation kan blive en hindring for ordningen omkring information og uddannelse.

»Aftalen med Lægemiddelindustri-foreningen siger, at arbejdsgiveren skal dække mindst halvdelen af omkostnin-gerne i forbindelse med rejser og uddannelse. I dag er de lokale myndigheders bidrag betydelig mindre end halvdelen. Derfor ser jeg en vis risiko for, at lægerne på grund af de lokale myndigheders begrænsede resurser gives rin-gere muligheder for information. Vi ønsker alsidighed, når det gælder information, men det må ikke ske på bekostning af en kvalitetsforringelse i sektoren«, understreger Eva Nilsson Bågen-holm.