»Uanset hvor travlt der er, må man insistere på vigtigheden af at forske«

Psykiske lidelser spås til at udgøre den største folkesygdom de kommende år, men forskning i psykisk sygdom er for sparsom både i forhold til sygdomsbyrden og den bevågenhed, der kommer andre store sygdomsgrupper til del.

“Vi har at gøre med alvorlige folkesygdomme på linje med KOL, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Og derfor skal vi også have samme høje ambitionsniveau, når det kommer til at behandle og forske i psykiske sygdomme”, hedder det i et nyt udspil fra Danske Regioner om forskning i psykisk sygdom.

Selv om der er kommet flere ambulante tilbud samt udrednings- og behandlingspakker, og selv om både diagnostik og behandling er bedre end for bare få år siden, ved man for lidt om om for mange ting: hvordan behandler vi bedst mennesker med eksempelvis skizofreni, ADHD og autisme? Hvordan bliver vi bedre til at forebygge psykisk sygdom? Hvad stiller vi op med de patienter, der har et misbrug oveni en psykisk lidelse? Og hvad med pakkeforløbene – virker de?

Af hensyn til patienterne, specialets anseelse og rekrutteringen til psykiatri, skal forskning i psykiske sygdomme derfor have et mærkbart løft, fremgår det af positionspapiret ”Forskning – vejen til god og effektiv diagnostik og behandling af psykisk sygdom”, hvori Danske Regioner formulerer konkrete målsætninger for psykiatrisk forskning, der skal supplere de enkelte regioners forskningsstrategier.

Konkret fremlægger regionerne i alt 13 anbefalinger (se boks), hvoraf nogle er til at gå til med det samme, mens andre kræver assistance i den 10 årsplan for psykiatrien, som S-regeringen lige nu barsler med.

Lavthængende frugter

Udspillet fra Danske Regioner står på skuldrene af “Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser – en national strategi” fra 2015, men: “Rapportens ambitioner er imidlertid kun på nationalt niveau blevet realiseret i begrænset form”, hedder det i regionernes udspil.

“Vi kan se, at de senere års indsats har gavnet patienterne, men vi er ikke i mål endnu.

Vi er ikke dårligere stillet and andre lande. Vi har meget dygtige forskere, og vi skal styrke de fyrtårne, vi har.

Derudover er vi tit dårlige til at implementere resultaterne, ligesom vi er dårlige til at trække forskningsmidler til. Med et stærkt forskningsnetværk, der f.eks. kan lave fælles ansøgninger til EU-midler, vil vi være bedre stillet”, siger formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, Sophie Hæstorp Andersen.

Mere forskning kræver vel også tilførsel af nye ressourcer?

“Vi har ikke på forhånd taget regeringen i ed.

Men vi har talt med blandt andre kommunerne, regionerne, almen praksis og patientforeningerne, der bl.a. peger på, at der bl.a. er behov for flere randomiserede kliniske forsøg”, siger Sophie Hæstorp Andersen (S) og fortsætter.

“Vi stiller med dette udspil målsætninger op, som vi er forpligtet til at løfte.

Herunder, at vi skal blive bedre til at implementere den viden, vi allerede har og bedre til landsdækkende at koordinere. Der er flere lavthængende frugter og erfaringer fra kræftområdet, vi kan plukke, og så er der andet, vi må samarbejde med regeringen om.

Det er vigtigt at understrege, at vi har meget grundforskning at stå på, men at vi fremover kommer til at skulle satse langt mere på at udvikle personlig medicin, forske i genetik og udvikle de kognitive terapiformer”, siger Sophie Hæstorp Andersen

Insistér på forskning trods travlhed

I dag foregår forskning i psykisk sygdom kun i begrænset omfang udenfor universitetshospitalerne.

For få – kun ca. 3,5 procent af alle ansatte – har et ben i forskningen.

Mens læger deltager mindre og mindre, bliver flere psykologer og sygeplejersker aktive forskere.

Flere læger skal derfor involveres i forskning. Blandt andet skal flere ansættes i delestillinger og der skal oprettes særlige talentspor.

“Vi ved, at populære specialer og arbejdspladser ofte er kendetegnet ved en betydelig forskning og deraf følgende prestige. Og der skal også være prestige i at være ansat i psykiatrien”, hedder det i udspillet, der også anbefaler bedre mulighed for at forske under uddannelsen som et middel til at rekruttere bl.a. flere speciallæger.

Der er travlt rundt omkring på de psykiatriske afdelinger. Er der der ikke risiko for, at drift – de gode intentioner til trods - vil gå forud for forskning?

“Der er altid en risiko for, at forskning drukner i drift.

Men uanset hvor travlt der er, må man insistere på vigtigheden af at forske.

Det er forskning, der må satses på, hvis man netop frygter at drukne i drift og vil undgå svingdørspatienter fremover. At sikre at forskningen får plads, kræver gode ledere.

Jeg tror, at alle der uddanner sig inden for psykiatri, har en drøm om at være med til at knække koden inden for de psykiske sygdomme, som folk i dag rammes af. Og i psykiatrien har vi i høj grad brug for unge kræfter, der kan spille op ad de fyrtårne, vi allerede har”.

Nyt center

Regionerne bruger i dag ca. 120 mio. kr. årligt på regional forskning. Men dels er store projekter afhængige af eksterne bevillinger. Dels er der mellem regionerne og universiteterne ikke en samlet og koordineret planlægning af hverken forskning eller den efterfølgende implementering af resultaterne.

Derfor vil regionerne tage initiativ til at oprette en pendant til Danish Comprehensive Cancer Center, som skal være centrum for et landsdækkende samarbejde om forskning på psykiatriområdet, hvor alle aktører skal samarbejde om tværregionale forskningsinitiativer.

Et tæt samarbejde mellem forskning, klinisk praksis og det politiske system skal dels sikre, at den genererede viden ikke er flere år undervejs til klinikken. Dels sikre, at politiske beslutninger hviler på et evidensbaseret grundlag.

Fælles forskningsprotokoller kan ifølge udspillet speede udbredelsen af viden op og også gøre det nemmere at tiltrække midler fra eksterne fonde.

Et landsdækkende koordinerende forskningssamarbejde for psykiatrien skal ifølge udspillet udarbejde et forskningsrammeprogram, som skal udpege de mest påtrængende tværregionale forskningsområder som bl.a. misbrug, reduktion af tvang, effekten af pakkeforløb og overdødelighed. Ligesom der skal knyttes kontakt til internationale forskningscentre.

Universitetshospitalerne skal tage teten, men alle psykiatriske afdelinger skal involveres.

Forskningen og de gode viljer

Udspillet fra Danske Regioner følger i slipstrømmen af initiativer, der de senere år er sat i søen med henblik på at gøre forholdene bedre for mennesker med psykiske lidelser - herunder styrke forskningen.

S-R-SF-regeringen nedsatte i april 2012 et bredt psykiatriudvalg, der skulle komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykiske lidelser kunne styrkes. Udvalgets arbejde resulterede i 2023 i rapporten ’En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser’.

Herefter fulgte i maj 2014 regeringens langsigtede handlingsplan ‘Ligeværd - Nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser’. Ét af initiativerne i handlingsplanen var, at der skal udarbejdes en national forskningsstrategi

Dén kom i 2015 – ‘Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser – en national strategi’.

I maj 2018 kunne den daværende VLAK-regering så præsentere 'Vi løfter i fællesskab – En samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025’, der indholdt ikke mindre end 43 initiativer - fordelt på seks indsatsområder, herunder forskning.

Senere i 2018 oprettede Danske Regioner Dansk Multidisciplinært Forum for Kvalitet i Psykiatrien DMFKP. Inspireret af kræft- og hjerteområdet samles de mange aktører på psykiatriområdet for at udvikle og sikre faglige data, som kan styrke forskningen og dermed løfte kvaliteten af behandlingen.

Nu er Danske Regioner så på banen med deres 13 anbefalinger til at styrke forskningen i psykiatri.

Næste skridt er, at den siddende regering nedkommer med den bebudede 10-års plan for psykiatrien, der skal sætte en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien, og hvor der vil være særlig fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng i indsatsen mellem almen praksis, hospitalspsykiatri og socialpsykiatri, ligesom børn og unge samt dobbeltdiagnosticerede skal have et særligt fokus i planen.

Læs også:

»Lad nu de velmenende ord komme ud at leve«