Udbredt skuffelse over økonomiaftale blandt læger

Vi får ikke mere tid til patienterne. Stram økonomi. Et fortravlet sundhedsvæsen. Benhårde prioriteringer.

Det er ikke just jubelråb, der gjalder i de højloftede lokaler i Domus Medica oven på den netop indgåede aftale om regionernes økonomi for 2022.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, kalder resultatet »dybt skuffende«:

»Den økonomiske ramme er simpelthen for stram til, at sundhedsvæsenet kan tage hånd om flere ældre patienter, have råd til ny, dyr medicin og samtidig kunne give patienter et udviklet tilbud. De 1,185 milliarder kroner dækker nærmest kun demografien, så det vil være besparelser og effektiviseringer, der betaler for nye, dyre behandlinger«, siger Camilla Rathcke i en pressemeddelelse.

Mere ulighed i sundhed

Lægeforeningen havde forud for forhandlingerne bakket op om Danske Regioners krav om et løft på 2,1 milliarder kroner til blandt andet flere ældre patienter, nye behandlinger og dyr sygehusmedicin. Det krav baserede sig blandt andet på en ny analyse fra Syddansk Universitet, der ifølge Danske Regioner viser, at medicin, nye behandlingstilbud og teknologier har stået for 60 procent af stigningen i udgifter til sundhedsvæsenet.

»Det har været svære forhandlinger, og vi vil skulle effektivisere og prioritere for at få enderne til at nå sammen«, sagde formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V) ifølge Altinget, da aftalen blev præsenteret ved et doorstep i Finansministeriet onsdag.

Camilla Rathcke forudser mere ulighed i sundhed:

»Når man ikke sender penge med til de øgede udgifter, vil det kræve benhård prioritering. Og hvis man ikke politisk vil tage ansvar for den prioritering, så ender det med at være en prioritering i hverdagen på afdelingerne. Det kommer til at have konsekvenser for patienterne, at der skal findes besparelser. Det vil resultere i mere ulighed i sundhed«.

Ikke mere tid til patienterne

Yngre Lægers formand, Helga Schultz, forudser, at det bliver personalet på sygehusene, der kommer til at holde for, når der skal findes midler i budgetterne til ny medicin og nye behandlinger. Den indgåede aftale lever ikke op til ambitionerne om at sikre et værdigt sundhedsvæsen – og slet ikke et sundhedsvæsen i verdensklasse, lyder hendes vurdering.

»Økonomiaftalen afspejler desværre ikke den virkelighed, vi som ansatte i sundhedsvæsenet oplever, og jeg er bekymret for, at det endnu en gang bliver personalet, der må holde for, når regeringen ikke vil dække hele regningen. Økonomiaftalen vil ikke give et mindre fortravlet sundhedsvæsen«, siger Helga Schultz i en pressemeddelelse.

Yngre Læger har sammen med de øvrige organisationer i Sygehussamarbejdet gentagne gange appelleret til, at der bliver iværksat en plan for, hvordan merudgifterne til medicin og teknologi bliver adskilt fra det almindelige driftsbudget, så det ikke er personalet, der må holde for og løbe endnu hurtigere, når økonomien ikke slår til.

»Alle, der har været på et dansk hospital, ved, at hverdagen for både læger og andre faggrupper er presset. Det mærker man både som ansat og som patient. Derfor ærgrer det mig, at aftalen mellem regeringen og Danske Regioner ikke giver plads til, at vi får mere tid til patienterne«, siger Helga Schultz

Vi spilder alt for meget tid

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, glæder sig over de ekstra 3,35 milliarder kroner til investeringer i udstyr, it og bygninger.

»Det er et godt og vigtigt skridt, som regionerne og regeringen nu tager med at afsætte midler til investeringer og it. Vi er fuldstændig afhængige af, at it-systemer, digitale infrastrukturer og medicoteknisk udstyr fungerer. I dag spilder vi alt for meget tid på systemer, der fungerer dårligt«, siger Lisbeth Lintz i en pressemeddelelse.

Når det er sagt, er også Lisbeth Lintz bekymret over udsigten til smalhans, og hun efterlyser åben og ærlig kommunikation fra politikerne om behovet for at prioritere i sundhedsvæsenet.

»Jeg synes, at Danske Regioner meget åbent og fair har lagt frem, hvorfor der er brug for 2,1 milliarder til drift, og hvorfor det er så nødvendigt at investere i blandt andet it. Jeg er ikke i tvivl om, at der er blevet kæmpet ved forhandlingsbordet. Men nu venter der hårde prioriteringer i hverdagen, og her er det vigtigt, at politikerne kommunikerer åbent og ærligt om de prioriteringer, som bliver nødvendige at lave for at få økonomi og opgaver til at balancere«.

COVID-19-regning betales

Løftet på knap 1,2 milliarder kroner er det mindste, siden den socialdemokratiske regering trådte til i juni 2019. Sidste år fik regionerne et løft på 1,3 milliarder kroner, mens de i 2019 fik et løft på 1,5 milliarder kroner.

Med aftalen dækkes regionernes udgifter til håndteringen af COVID-19 fortsat, herunder indkøb af ekstra værnemidler, medicinsk udstyr og en robust testkapacitet.

»Coronakrisen skal ikke gå ud over danskernes velfærd. Derfor har vi indgået en aftale med regionerne, hvor vi igen i år tager coronaregningen, så det ikke rammer velfærden«, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

Men regeringens prioriteringer får Camilla Rathcke til at undre sig. Hun påpeger således, at regeringen på den ene side bruger to milliarder kroner på teststrategien hver måned for blandt andet at undgå overbelastning af sundhedsvæsenet, men på den anden side ikke vil investere de nødvendige midler i netop at styrke sundhedsvæsenet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) hæfter sig i sin kommentar bl.a. ved bedre forhold for fødende og ambitioner om bedre lægedækning i hele landet.

»Vi løfter bl.a. fødselsområdet og skaber mere tryghed for de fødende og deres familier ved eksempelvis at indføre fødselsforberedelse i mindre hold og gøre telefonrådgivning mere tilgængelig. Samtidig er vi enige om at styrke lægedækningen i hele landet, også uden for de større byer«, siger han i en pressemeddelelse.

Af aftalen fremgår det således, at regeringen og Danske Regioner er enige om fra 2022 »at øge andelen af hoveduddannelsesforløb i rekrutteringsudfordrede specialer og uden for de større byer«. Foruden dimensioneringen er der også behov for »andre indsatser« til at forbedre lægedækningen i hele landet.