Skip to main content

»Udbudsklinikken er den eneste hjælp, vi får«

Det er umuligt at finde læger, der kan overtage de ledige pladser i Lægernes Hus i Gørlev, og udbuds­klinikken på den anden side af gaden gør ikke rekrutteringen lettere. Men arbejdet her er uforpligtende og afvekslende, siger både vikar, direktør for Nordic Medicare og praksisdirektør i Region Sjælland.
Kirsten Kristensen, Belinda Berner og Morten Schønemann fra Lægers Hus i Gørlev. Der er egentlig plads til fem læger, men lige nu er der kun tre praktiserende læger. Foto: Claus Bech.
Kirsten Kristensen, Belinda Berner og Morten Schønemann fra Lægers Hus i Gørlev. Der er egentlig plads til fem læger, men lige nu er der kun tre praktiserende læger. Foto: Claus Bech.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

29. mar. 2019
13 min.

Venteværelset er fyldt i Lægernes Hus i landsbyen Gørlev, der ligger midt imellem Kalundborg og Slagelse. Lægehuset er placeret imellem et par butikker og en restaurant, lidt oppe ad en bakke fra byens lille torv i centrum. For to år siden fik Lægernes hus en ny genbo – en udbudsklinik. Lige på den anden side af gaden.

»Det er næsten som i Matador«, griner praktiserende læge Morten Schønemann med reference til tv-serien, hvor den moderne manufakturhandler Mads Skjern opretter sin nye tøjbutik på den anden side af gaden. Lige overfor byens dametøjsmonopol ’Damernes Magasin’.

Alvoren overtager hurtigt den muntre tone. For konkurrencen om lægerne er spidset til, og lægehuset har svært ved at rekruttere nye læger. Der er egentlig plads til fem, men lige nu er der kun tre læger, to sygeplejersker og to uddannelseslæger i det hvide parcelhus.

»Når vi har dem på den anden side af gaden, er linjerne trukket meget skarpt op«” siger 55-årige Morten Schønemann fra sin stol i lægehusets køkken.

Hans kollega, praktiserende læge Belinda Berner på 51 år, giver ham ret.

»Da de sagde, at den skulle ligge på den anden side af gaden tænkte jeg, om det mon var demonstrativt, at den skulle placeres lige, hvor vi er«, siger Belinda Berner.

Lægerne i Gørlev er stolte af deres butik, og at det er dem, der har ført deres praksis derhen, hvor den er. Foto: Claus Bech.

Samtidig er der blandt lægerne en stemning af, at klinikken er kommet dem til undsætning. På den måde er de glade for udbudsklinikkens aflastning.

»Vi tænker om klinikken, at det er den eneste hjælp, vi får. Hvis ikke de var der, ville vi ingen hjælp få. Så vi kan heller ikke være så sure over, at den er der«, siger Morten Schønemann.

En evalueringsrapport fra Danske Regioner viser, at der i 2018 var 23 udbudsklinikker, og at antallet af patienter i udbudsklinikker er fordoblet på tre år. Ifølge rapporten har udbudsklinikkerne leveret »tilfredsstillende løsninger«, men samtidig melder flere patienter om mangel på kontinuitet.

Nordic Medicare og Falck Healthcare angiver i rapporten, at det er svært at rekruttere læger på lang sigt, fordi regionerne aftaler korte kontrakter af 3-4 års varighed. De ville ellers gerne ansætte i længere perioder.

Tal fra Region Sjælland viser, at Region Sjællands udgifter til udbudsklinikker i gennemsnit pr. patient udgjorde 1.730 kr. i 2018. Den gennemsnitlige udgift i en PLO-klinik udgjorde 1.536 kr. Regionen havde ingen regionsklinikker i 2018.

Mireille Lacroix, praktiserende læge og medlem af PLO’s bestyrelse, skrev i et indlæg i Jyllands-Posten i marts, at regionsklinikker undergraver almen praksis og dræner Danmark for praktiserende læger

»Det er skatteborgerne, der betaler prisen. Til gengæld får de en klinik, hvor lægerne jævnligt udskiftes, så kontinuiteten forsvinder. Samtidig forværres lægemanglen, fordi der passes færre patienter pr. læge i regionsklinikkerne end hos os andre almindelige praktiserende læger. «, skriver Mireille Lacroix.

Kræftpakker er ikke noget, man bare læser om i Ugeskriftet. Det er noget, der er på bordet hver dag og hele tiden. Kirsten Kristensen, praktiserende læge.

Fejlslagen politik

Lægerne i Gørlev tror stadig på, at det skal være almen praksis, der kører primærsektoren. Deres lægehus har lukket for tilgang, og lægerne er frustrerede over en fejlslagen politisk prioritering af almen praksis igennem flere år, siger Belinda Berner.

»Vi synes ikke om, at patienterne ikke har nogen læge. Det er ikke os, der har skabt situationen her. Der er nogle politikere, som har sovet i timen i årevis«.

»Der er unfair konkurrence, fordi vi ved fra folk, der har arbejdet der, at de får en god løn i forhold til, hvad vi kan give. Derfor er det svært at gå ud at finde nogen, medmindre man kan finde nogen, som et ønske om at eje. Det har vi indtryk af, at færre og færre vil«, supplerer Morten Schønemann.

Så er det vel godt at regeringen med sundhedsreformen lægger vægt på almen praksis?

»Ja, der kommer flere på sigt, men det løser ikke problemet her og nu. De praktiserende læger når jo at forsvinde, inden der kommer nye ud. Hvis regionerne hellere vil have udbudsklinikker og betale mere for at lave arbejdet, må de organisere det sådan«, svarer praktiserende læge Kirsten Kristensen.

Kirsten Kristensen er 62 år og er den ældste læge i klinikken. Arne Jensen gik på pension som 69-årig i 2017, og den 1. januar 2019 stoppede også Helle Iversen.

Efter Arne Jensen stoppede, prøvede lægerne at beholde patienter, men de var ved at drukne. Efter et halvt år gik lægerne derfor ned i antal patienter fra 8.000 til 6.400, altså 2.133 patienter pr. læge. Det har de fortsat, selvom Helle Iversen stoppede 1. januar.

Kalundborg Kommune, som Gørlev er en del af, var den kommune i landet med flest patienter pr. praktiserende læge, nemlig 1.877 patienter i gennemsnit i 2018, viser en analyse fra PLO.

Gørlev en del af udkanten

Der er bred enighed blandt de tre læger om, at Gørlev hører under kategorien »udkantsdanmark«.

»Og vi har mange multisyge ældre, mennesker med kroniske lidelser, overvægtige, mange rygere, og fordi befolkningen er lavtuddannet, er der dårlig compliance. Så vi har et tungt klientel«, siger Belinda Berner.

Spørger man de tre, hvorfor nogen læger så skulle flytte hertil og nedsætte sig som praktiserende læge, taler de tre i munden på hinanden om de spændende patienter og den forskel, de føler, at de gør som læger.

»Fordi der netop er mange syge mennesker«, svarer Kirsten Kristensen prompte. »Her er der virkelig noget at komme efter«.

»Du får lov til at bruge din medicinske viden og lægefaglighed«, indvender Belinda Berner.

Så det er her i Gørlev, at de interessante patienter er?

»Det er jo ikke en udbombet ruin det her. Vi har et højt fagligt niveau, vi har meget faglig sparring, vi har et godt arbejdsklima med godt personale, vi har de faciliteter, vi skal bruge, vi kan lave stort set alt, vi efteruddanner os lige så meget, som vi altid har gjort«, siger Morten Schønemann.

»De uddannelseslæger, der kommer, synes også, det er sjovt, at patienterne rent faktisk fejler noget. Kræftpakker er ikke noget, man bare læser om i Ugeskriftet. Det er noget, der er på bordet hver dag og hele tiden«, siger Kirsten Kristensen.

Forståelse for de vikarierende læger

Selvom lægerne ikke kan finde købere, kan de godt forstå, hvorfor nogle læger vælger at blive vikarer i en udbudsklinik. Lægerne er er ikke forpligtet i en udbudsklinik, som de er i et lægehus.

»Hos os har du en forpligtelse i mange år. Hvis jeg var vikar og kom et nyt sted hver dag, giver det helt automatisk ikke den samme forpligtelse overfor det, patienten kommer med«, siger Belinda Berner.

»Vi har også en risiko i butikken«, supplerer Kirsten Kristensen. »Lige nu taler vi om at omlægge lån til 2,4 millioner. Vi har også personale, som vi skal administrere for«.

»Samtidig er det ansvaret, vi godt kan lide ved at eje«, understreger Morten Schønemann. »At have den forpligtelse, tilknytning og den kontinuitet, er hele essensen. Vi ejer det hele og kan selv bestemme. Men det kan også blive for surt at holde fast ved det princip. Hvis vi lukkede af her og tog et arbejde i en regionsklinik, var vi ikke forpligtet på den måde«.

Hvad taler imod at gøre det?

»Det er fedt med tilknytning og forpligtelse«, siger Kirsten Kristensen.

»Når det kører, og vi har det rigtige patienttal, og servicen er i orden, er vi enormt glade«, forklarer Morten Schønemann.

Derudover har lægerne en personalesammensætning, de selv har valgt, supplerer Belinda Berner.

»Vi har den praksis, vi selv har bygget op. Vi er stolte over, at det er vores butik, og at det er os, der har ført den derhen, hvor den er. Det er en glæde, som selvstændige har, og det er derfor, man gider at arbejde mere. Vi har heller ingen sygedage«, siger hun.

Kalundborg Kommune var den kommune i landet med flest patienter pr. praktiserende læge, nemlig 1.877 patienter i gennemsnit i 2018. Foto: Claus Bech.

Men kan I ikke også godt forstå, at nogle yngre læger kan synes, at alt det er overvældende?

»Som tiderne er nu, hvor du ikke ved, hvad fremtiden vil bringe, så jo. Der ville jeg i den grad være betænkelig. Hvad skulle motivationen være? Du får mindre i løn, du arbejder hårdere og har et klientel, der er hårdere. Plus transporttid«.

»Jeg kan være bange for, at der kommer et for stort overlap, indtil alle de nye almenmedicinere er uddannet, og patienterne vænner sig til, at stor udskiftning og ingen fast læge er normen. Og jeg ved ikke, hvad agendaen er på sigt. Om det i virkeligheden er det, regionen ønsker. At lægepraksis bliver baseret på udbudsklinikker«, siger Belinda Berner.

Morten Schønemann siger, at nogle af de yngre læger slet er ikke klar over, hvor uforpligtende det i virkeligheden er.

»Risikoen ved at købe er så lille. Du kan sagtens forlade det igen uden økonomiske tab. Og det er der ikke mange af de yngre, der er klar over, fordi de forestiller sig, at de går ud og investerer stort. Men i en klinik som vores, hvor vi ved, at efterspørgslen er sådan, behøver man ikke engang tage et lån i banken.«

Gennemsnitsalder falder

Ifølge Christian P. Riewerts Eriksen, direktør for Nordic Medicare, er der mange læger, som ønsker at være fastansatte i deres klinikker, og gennemsnitsalderen er kun faldet de sidste fire år.

»De speciallæger, som arbejder for os i dag, ønsker ofte ikke at investere i deres egen praksis, og dermed påtage sig en økonomisk risiko«, siger Christian P. Riewerts Eriksen.

Speciallægerne ønsker faktisk »bare« at være fastansat fra kl. 8 til kl. 16 på en af lægeklinikkerne, hvor de alene skal fokusere på deres lægefaglige arbejde – uden at have administrative forpligtigelser, siger han.

»Vores fuldtidsansatte læger arbejder kun 37 timer om ugen og ikke 50-70 timer som en privatpraktiserende selvstændig læge måske vil gøre«.

Han tror, at Nordic Medicare har succes med at rekruttere læger, fordi de er et alternativ til det etablerede system.

Geografisk placering af regions- og udbudsklinikker pr. 1.1.2018. Kilde: Danske Regioner

»Vi forsøger altid at tilgodese vores fastansattes speciallægers individuelle behov, hvilket betyder, at f.eks. vores speciallæger kan få en komprimeret arbejdsuge, hvor de kun arbejder fire dage om ugen, imens de har små børn«.

Er det ikke et problem, at der mangler kontinuitet i udbudsklinikkerne?

»Da vi åbnede op for fire år siden, handlede kritikken om vores kvalitet. Men vi ligger i bund, når man ser på patienterstatningssagerne, så kritikere kan ikke længere køre på kvaliteten. Nu handler det om, at patienterne ikke har egen læge. Jeg køber præmissen om, at vi har de korte kontrakter, og at vi ikke kan tilbyde familielægen, men vi har fastansatte læger på lægeklinikkerne i f.eks. 12 måneder«.

Uforpligtende og afvekslende

Inger Overgaard Højvig er 60 år, praktiserende læge i Hørsholm og var ansat i udbudsklinikken i Gørlev i 2017.

Hun peger på, at mens vikararbejde i udbudsklinikker for yngre læger kan være attraktivt, fordi det er uforpligtende, så handler det for de ældre læger om, at forholdene i egen praksis har ændret sig markant de sidste år.

Specielt efter OK 13, hvor rammerne for lægearbejdet for mange føles kvælende på grund af akkreditering og retningslinjer fra Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Inger Overgaard Højvig.

Hun ville derfor efter 2013 afprøve en anden form lægearbejde.

»Hvis man har muligheden, er det nogle gange et incitament at prøve at arbejde på en anden måde, end man gør til daglig. Jeg har siddet samme sted i 25 år, og det skader ikke at komme ud og se, hvordan det fungerer andre steder«.

Hun var sammenlagt i udbudsklinikken i Gørlev i fire uger over et par år. Hendes egen praksis er en delepraksis, og derfor havde hun ekstra tid tilovers.

»Jeg ønskede ikke deltid, men kunne ikke længere tage lægevagter, efter Region Hovedstaden fyrede os i 2013. Jeg kunne ikke arbejde mere i min klinik pga. overenskomstloftet, der ikke tillader forskellig praksisdrift, men sætter en ensretning for alle praksis med laveste aktivitetsniveau som standard og ville gerne se på alternativet til almen praksis«.

»Jeg var nysgerrig på, hvad det var, regionerne ville have, når de gav så markant udtryk for modvilje mod almen praksis i 2013«, siger hun.

Lægeløse patienter

I udbudsklinikken mødte Inger Overgaard Højvig de mange lægeløse patienter, der var kede af tabet af den faste læge, men taknemmelige for at møde en erstatningslæge.

»Jeg oplevede det undertiden uoverskueligt, når jeg ikke kendte den enkelte, så derfor var det en større opgave, selvom der var sat god tid af. I min egen klinik kan jeg klare patientkontakterne hurtigere, da jeg efterhånden har 25 års kontinuitet«, siger hun og uddyber:

»Jeg kunne godt leve med akut brandslukning, hvis det er, hvad vort samfund ender med at kunne tilbyde, for der er mennesker med behov. Men politikerne skal melde ud, at det er, hvad de vil betale for, brandslukning eller kontinuitet«.

Lægeligt var arbejdet i budsklinikkerne krævende.

»Det var udfordrende for min evne til at overskue komplekse problemstillinger, at skabe overblik i journaler og løse problemer på et kvarter. En patient med henvendelse åndenød kan dække over multisygdom, og det kræver udredning og plan. Det var en inspirerende, men krævende test af mit overblik og lægefaglighed«.

Hun betegner udbudsklinikkerne som løsning til de lægeløse. Patienter, der er tabt i forfejlet uddannelse og rekruttering til almen praksis.

»Jeg skyder ikke skylden på dem, der forsøger at løse problemerne. Når jeg tager mine PLO-briller på, kan jeg godt blive frustreret over udbudsklinikkerne, men irritationen giver ingen mening. Det er regionerne, vi skal rette vores skyts mod«, siger hun.

Regionen: Almen praksis er førsteprioritet

Christina Sjøberg Lundgren, praksisdirektør og ansvarlig for den primære sektor i Region Sjælland, siger, at udbudsklinikkerne ikke er regionens første valg.

»Vores førsteprioritet er at rekruttere praktiserende læger til almen praksis. I vores region har vi tiltagende udfordringer med rekruttering, og vi kan se frem til flere udbudsklinikker, men også lægepraksisser med flere ydernumre, fordi læger vil organisere sig i forskellige enheder«, siger Christina Sjøberg Lundgren.

Er der ikke en modsætning i, at I bliver ved med at oprette udbudsklinikker, når I samtidig har almen praksis som førsteprioritet?

»Regionerne har en forsyningsforpligtelse og skal sørge for, at alle borgere har en læge. Vi skal skaffe et tilbud, det blev præciseret i ændringerne i Sundhedsloven i 2013, hvor vi fik til opgave at udbyde de praksisser, der ikke var handlet på almindelig vis«.

Hvad mener I, lægerne skal gøre for at rekruttere?

»Lægerne i Gørlev har gjort meget, og generationsskiftet tager tid. De har moderniseret deres rammer og moderniseret den måde, de organiserer deres arbejde på. Det kan gøre det mere attraktivt. Yngre læger har også brug for at være i en klinik, hvor der er fleksibilitet og tid til reelt lægearbejde«.

Faktaboks

Udbudsklinikker vs. almen praksis