Skip to main content

PLO-møde: Udbudsklinikker i almen praksis kan spænde ben for det nære sundhedsvæsen

De alternativer til de selvstændigt praktiserende læger i almen praksis, som regionerne åbner i hastig takt, risikerer at lægge sten i vejen for samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne.

Sundhedshus Pandrup i Jammerbugt Kommune, hvor der  nu er næsten lige så mange ansatte læger i udbudsklinikker som selvstændigt praktiserende. Foto: Region Nordjylland.
Sundhedshus Pandrup i Jammerbugt Kommune, hvor der nu er næsten lige så mange ansatte læger i udbudsklinikker som selvstændigt praktiserende. Foto: Region Nordjylland.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

4. apr. 2016
3 min.

Skal de læger, der er ansat i de efterhånden mange udbuds- og regionsklinikker i almen praksis, kunne være medlem af PLOs kommunale niveau, PLO-K?

Dette tilsyneladende interne og procesagtige spørgsmål rummer vidtrækkende perspektiver og bemægtigede sig en god bid af debatten om formandens beretning på PLOs repræsentantskabsmøde, som finder sted i dag i Rungsted lidt nord for København.

For efterhånden som disse klinikker bliver hyppigere, jo mere kan deres ansatte læger komme til præge samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne, hvis det bliver tilladt for lægerne at komme ind i maskinrummet i form af PLO-K.

På mødet kom Annemette Alstrup, PLO-formand i Region Nordjylland, med et konkret eksempel:

"I Jammerbugt Kommune har vi 19 kapaciteterr ud af 24 besat. Af dem er de 8 i udbudsklinikker, hvor 5 af de 8 er PLO'ere. Og så har vi 11 ydernumre i PLO-praksis", fortalte hun.

Kommunen huser altså næsten lige så mange ansatte læger i klinikker drevet af Falck Healthcare og Nordic Medicare som almindelige PLO'ere.

I øjeblikket er de praktiserende læger i Jammerbugt Kommune så pressede, at der slet ikke er noget formaliseret samarbejde med kommunen, og netop derfor øjner Annemette Alstrup er reel fare:

"Hvis udbudslægerne kan blive medlem af PLO-K, er der stor sandsynlighed for, at en af dem kan blive formand, og også at et flertal af medlemmerne kan blive repræsentanter for private aktører, Falck Healthcare og Nordic Medicare. De vil så komme til at præge kommunesamarbejdet, og de har helt andre interesser end PLO", sagde hun.

"Vi åbner reelt ladedøren og lukker ræven ind i hønsegården", som hun sagde.

"Vi inviterer storkoncerner - som netop har slået sig sammen med foreningen af privathospitaler til Sundhed Danmark - til at præge det nære sundhedsvæsen".

Hvad med selve PLO?

Spørgsmålet om en eventuel afsmitning fra udbudsklinikkerne på lægernes samarbejde med kommunerne åbnede også for det videre spørgsmål om organisering i selve PLO.

Debatten tydede på, at der mest er stemning for at beholde PLOs særpræg som repræsenterende selvstændigt praktiserende læger.

"Medlemmerne af PLO skal være os, der arbejder med et ydernummer. PLOs kerneydelse er at forhandle honorarer og arbejdsvilkår for folk med ydernummer", som Helle Iversen, Region Sjælland, udtrykte det.

Også Line Soot, Region Hovedstaden, kom ind på emnet om de ansatte læger:

"Spørgsmålet er, om vi ikke skal have en overordnet drøftelse af, om ansatte læger skal kunne være ordinære medlemmer af PLO, dvs. være valgbare og have valgret til repræsentantskabet. Er det hensigtsmæssigt?", spurgte hun og kom selv med et bud på et svar:

"En del af dem arbejder under helt andre vilkår og har helt andre interesser. Det er noget snavs, at de er valgbare og har valgret".

Konkret førte overvejelserne allerede inden mødets formelle start til, at et konkret forslag om muligheden for de ansatte læger i udbudsklinikker for at være medlemmer af PLO-K, blev trukket tilbage af bestyrelsen.

I stedet vil PLO nu iværksætte en analyse af spørgsmålet.

Læs også: Fremtidens praktiserende læger fravælger Udkantsdanmark