Uddannelse er en svær kunst. Men en temadag viste, at det kan lykkes at skabe god uddannelse til gavn for både uddannelseslæger og afdeling. Opskriften er ledelsesopbakning, vedholdenhed, afstemning af forventninger og krav og at alle på afdelingen tager ansvar.
Der er ikke noget quick fix, når det kommer til at skabe den gode uddannelse ude omkring på afdelingerne. Det kræver vedholdenhed, at alle tager ansvar og sidst men ikke mindst ledelsens opbakning.
Det var hovedbudskabet, da videreuddannelsesregion Nord torsdag eftermiddag under overskriften 'Hvordan skaber vi kvalitet i lægers lærings- og udannelsesmiljøer?' havde inviteret til temaeftermiddag i Rebild Bakker. Cirka 80 læger fra region Midt og Nord var mødt frem for at få bud på, hvordan den ofte stedmoderligt behandlede uddannelse af afdelingernes uddannelseslæger prioriteres og ikke kommer til at stå i skyggen af den daglige drift.
Tre oplægsholdere øste af deres erfaringer med at få dagsordenen, så den opfattes som en kerneopgave på linje med produktion. Udover at de alle er kvinder, har de det til fælles, at de har formået at vende skuden på deres respektive afdelinger.
Gina Kollerup er uddannelsesansvarlig overlæge på Frederiksberg Hospitals reumatologiske afdeling, der i 2013 modtog inspektorordningens uddannelsespris og året før Den Gyldne Pelotte (Yngre Reumatologers uddannelsespris, red.). Det skete ovenpå en turbulent periode, hvor afdelingen var fusioneret med reumatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og derfor havde fået fælles afdelingsledelse og samtidig gik fra at have 40 senge til blot 12.
"Vores mål var, at vi ville være landets bedste uddannelsesafdeling. Vi gik efter at få både Inspektorprisen og Den Gyldne Pelotte ," sagde Gina Kollerup, der dermed videregav en pointe, der blev gentaget flere gange. Nemlig at det er vigtigt at have et synligt mål for sit arbejde med at booste uddannelsen.
Der blev afsat tid til at Gina Kollerup skulle være uddannelsesansvarlig overlæge, hun var med i afdelingens lederteam, der blev udarbejdet en funktionsbeskrivelse for hende og der blev udarbejdet handlingsplaner for alt fra arbejdstilrettelæggelse til de syv lægeroller og supervision. Alle uddannelseslæger fik eget laboratorium 1-2 dage om ugen, dagligt undervisning under morgenkonferencen og længerevarende undervisning hver torsdag.
Pernille Mørk Hansen er uddannelsesansvarlig overlæge på Herlev Hospitals nefrologiske afdeling, der i år er blevet hædret med inspektorordningens højdespringerpris. Det sker efter at afdelingen har rykket sig fra en gennemsnitsscore i 2010 på 1,9 til et gennemsnit på 3,4 i 2013. Tilbage i 2010 var bedømmelsen i 15 ud af 16 uddannelsestemaer enten 'utilstrækkelig' eller der var 'behov for ændringer.'
På et par år er bøtten så vendt: afdelingen er god til at supervisere og til at introducere de yngre læger, så de føler sig godt rustet til opgaverne. Ligesom arbejdstilrettelæggelse i vid udstrækning tager hensyn til lægernes videreuddannelse.
Det er bl.a. sket ud fra credoet: "Rette uddannelsessøgende i rette funktion. Kompetent uddannelse 24-7."
Pernille Mørk Hansen tog først fat i de "hårde mål", såsom at opdatere uddannelsesprogrammer, sikre en bedre velkomst, morgenundervisning mere end en gang om ugen og mindst en følgestuegang inden uddannelseslægen kastes ud i en selvstændig vagt.
Og så har alle på afdelingen nu uddannelsesansvar. Pernille Mørk Hansen understregede vigtigheden af, at også sengeafsnittet "skal være interesseret i uddannelse": "Der skal være gensidig respekt blandt både læger og sygeplejersker om, at uddannelse er nødvendig."
Hun opsummerede sine gode råd: "Sikr ledelsesopbakning. Vær advokat for uddannelse på afdelingen. Sørg for, at alle får ansvar for at ændre uddannelseskulturen. Og sats på de synlige sejre."
Overlæge Betina Ristorp Andersen fra Center for Klinisk Uddannelse på Rigshospitalet har undersøgt, hvad der karakteriserer de godt og dårligt evaluerede afdelinger. Og hun kom med eksempler på, hvordan blot en beskeden indsat for at få uddannelsen sat i system - de helt basale greb - kan få en afdeling til at løfte sig i evalueringerne.
Og så har hun undersøgt, hvem de uddannelsessøgende læger er? Allerede når de begynder på 1. semester og endnu ikke ved, hvad patienter er for en størrelse, hvordan en morgenkonference fungerer, hvordan man taler med sygeplejerskerne og i det hele taget er ubekendt med de sociale spilleregler.
Betina Ristorp Andersen 'klædte sig ud' som læge på en afdeling og observerede, hvad der skete fra morgenkonferencen og frem.
"Jeg gik rundt med en lille bog i lommen, hvori jeg noterede, hvad jeg så. Tre uger efter interviewede jeg de medicinstuderende. Flere fortalte, hvor bange og usikre de følte sig ved at skulle være læge. Og hvor grænseoverskridende det f. eks var at skulle spørge ind til patientens afføringsmønster," sagde Betina Ristorp Andersen.
Nogle fandt det svært at være opsøgende, "når man ingenting ved." At det tærer på modet blot at skulle gå i hælene på en læge. Og nogen gav udtryk for, at de følte sig decideret "dumme og uduelige."
"Krav på respekt"
"De gode afdelinger udsender en velkomstmail og har et introduktionsprogram, et arbejdsskema og et uddannelsesprogram. Den ledende overlæge siger goddag og den studerende præsenterer sig. Der spørges ind til, hvad deres forventninger er, og de introduceres til tøj og træsko. Men der stilles også krav. Jeg oplevede en overlæge der sagde til de studerende, at han ville have, at de satte håret op, havde rene negle og at de skulle blive uden for døren, hvis de kom for sent til morgenkonferencen".
"Han introducerede dem også for patienterne på afdelingen: 'De er skideirriterende, de lugter og simulerer. Men de har krav på respekt,' sagde han. På de dårlige afdelinger er der derimod intet introduktionsprogram og ingen arbejdsplan."
Centrum for den afsluttende plenumdebat var bl.a., hvordan man opnår ledelsens opbakning til at give uddannelse plads og fylde på afdelingen.
Berit Bjerre Handberg sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord, slog fast: "Som uddannelsesansvarlig er man en del af ledergruppen, og uddannelsesopgaven er en del af driftsopgaven".
Deltagerne i en af de otte workshops foreslog, at der skulle udarbejdes en egentlig uddannelsesgaranti. Et par stykker understregede, at uddannelse og produktion ikke er konkurrenter. En uddannelseskoordinerende overlæge fra Midtjylland sagde, at "vi skal holde op med at tale om uddannelse for uddannelsens skyld": "Uddannelse skal italesættes som det det er. Til glæde for afdelingen, en del af en afdeling og af en produktion."
