Uddannelsesminister: Reform skader ikke kvalitet

Fremdriftsreformen vil ikke gå ud over kvaliteten af universitetsuddannelserne, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Udtalelsen falder i et interview med Universitetsavisen efter, at københavnske studerende har protesteret massivt imod reformen, der vil tvinge de studerende til at blive færdige væsentligt hurtigere end i dag.

Ministeren – som selv var ni år om at gennemføre sit universitetsstudium – svarer ikke direkte på avisens spørgsmål, om han havde haft tid til en politisk karriere, hvis han havde gennemført på normeret ti. Men han erklærer sig overbevist om, at reformens krav havde gjort ham til en dygtigere studerende:

”Og så skal det siges, at jeg blev forsinket, fordi jeg fik fuldtidsarbejde på min kandidat. Men jeg er sikker på, at jeg havde skrevet et langt bedre speciale, hvis jeg havde gjort det på fuld tid, i stedet for at gøre det over to år i fritid og ferier”, siger Morten Østergaard.

Reformens præmis er, at de studerende skal læse normeret og på fuld tid. Hvor det i dag er muligt at tage et års orlov, både på bachelor- og kandidatdelen, skal der fremover kun være mulighed for et halvt års orlov som bachelor, og ingen på studiets kandidatdel.

"Omvendt fartbøde"

Reformen forpligter KU og landets andre universiteter til at tilmelde de studerende fag og eksaminer til 60 ECTS-point årligt, svarende til arbejdsindsatsen for et helt studieår og uden mulighed for ubegrundet afmelding.

Reformen er en del af den SU-reform, som et bredt flertal i Folketinget i foråret vedtog uden om Enhedslisten. Kravet er, at landets universiteter skal nedbringe den tid, de studerende bruger på at færdiggøre studiet, og den vil især ramme Københavns Universitet hårdt, for her bruger den gennemsnitlige studerende 7,6 år om at gøre sig færdig.

LÆS MERE: KU-fakta om reformen:

Kravet til KU er derfor at reducere studietiden med 7,6 måneder i gennemsnit – og at gøre det hurtigt. I modsat fald vil universitetet gå glip af en ”færdiggørelsesbonus”, der kan beløbe sig til 345 mio. kr. årligt – en ”omvendt fartbøde”, som prorektor Lykke Friis har kaldt det.

345 millioner kroner svarer ifølge Universitetsavisen til hele omsætningen på Jura, over 600 lektorstillinger eller 19 procent af universitetets estimerede bevilling til uddannelse til næste år.

Københavns Universitet havde varslet, at der skulle strammes hårdt op allerede fra efterårssemestret 2014, men massive protester fra de studerende fik universitetsledelsen til i første omgang at udskyde reformernes ikrafttræden til 2015. Samtidig lovede rektor at forhandle med de studerende om en gradvis indfasning.

"Vi har lyttet"

Især de medicinstuderende har protesteret kraftigt mod reformen, og ikke mindst imod bortfaldet at muligheden for at tage orlov. En mulighed, mange benytter til at skaffe sig praktisk erfaring i studierelevant arbejde i lægevikariater eller som udsendt af f.eks. Læger uden Grænser.

Protesterne kulminerede i sidste uge med en demonstration, der samlede 9.000 studerende foran rektors kontor på Frue Plads i København samt et stormøde på Panum Instituttet, som i dagens anledning var besat af studerende.

Ministeren havde dog ingen løfter med til de hundreder af fremmødte til stormødet. Han henviste til at krav et om 60 ECTS-points var vedtaget som lov og derfor ikke vil blive taget af bordet.

”Men vi har lyttet, og derfor har vi foreslået en overgangsordning. Alle jer, der studerer nu, vil ikke møde kravet før om et år. Men de nye studerende vil stadig mærke til det”, sagde Morten Østergaard.

Ministeren forsvarer reformens skærpede krav og mener, at man til gengælæd for verdens mest generøse SU og gratis uddannelse kan kræve, at de studerende er netop dét på fuld tid. Og i Universitetsavisen tager han netop kritikernes argumenter til indtægt for reformens nødvendighed:

”Jeg mener, at der skal være en balance mellem de krav, vi stiller til de studerende og til universiteterne. Og derfor er det kendetegnende at bekymringen går på, om universiteterne kan sikre de rammer, som et fuldtidsstudium kræver. Og når universiteterne åbenbart finder det vanskeligt, så tyder det på, at der er behov for en reform”.

Morten Østergaard mener heller ikke, at de højere aktivitetskrav vil komme til at gå radikalt ud over tidskrævende projekter som udlandsophold, forskning, frivilligt engagement og erhvervserfaring fra relevante studiejob:

”Som fuldtidsstuderende har man stadig stor frihed til at tilrettelægge sin tid, som man vil. Ser man på DTU, hvor timetallet ellers er højt, er der et rigt studieliv”, siger Morten Østergaard.

t.