Skip to main content

Uden kort og kompas i masterjunglen

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

31. okt. 2005
9 min.

Da Charlotte Ringsted midt i 1990'erne tog sin masteruddannelse i »medicinsk uddannelse«, måtte hun rejse efter den. Der var to muligheder: Maastricht eller Dundee.

I dag er hun selv ved - sammen med universiteterne i København, Odense og Århus - at få etableret uddannelsen i Danmark.

Charlotte Ringsted endte med at være beskæftiget med uddannelse på fuld tid. Hun leder H:S Postgraduate Medicinske Institut, som understøtter medicinske uddannelsesaktiviteter i hovedstadsområdet, men ikke selv udbyder masteruddannelser.

»Ikke indtil nu, i det mindste. Men vi arbejder på at etablere en master i medicinsk uddannelse i Danmark, i samarbejde med universiteterne i Odense, Århus og København«, siger hun.

Ro til fordybelse midt i karrieren

Det var arbejdet med videreuddannelse af læger, der fik Charlotte Ringsted til selv at opsøge Maastricht for at få nogle regulære kompetencer på dette felt. Og det var vidunderligt, sådan midt i karrieren, at få mulighed for at fordybe sig, siger hun.

Ikke bare sådan, som man kan gøre på et længerevarende kursus, men snarere som at være på universitetet igen - men nu med en solid erhvervserfaring i bagagen.

Og det er nok en af hemmelighederne bag masteruddannelsernes pludselige popularitet:

»Jeg tror, det skyldes, at de retter sig mod en gruppe af læger, som er kommet lidt op i årene og har fået erfaring. Masteruddannelsen tilbyder fordybelse i et specifikt emne på et område, man arbejder med«, siger Charlotte Ringsted.

»For mit vedkommende arbejdede jeg netop med uddannelse og syntes, jeg skulle vide, hvad jeg lavede. Og jeg ved, at det er motivationen for mange. Folk i ledelsesfunktioner, der tager en masteruddannelse i ledelse, og får det sat ind i et andet perspektiv, får skabt sig et nyt netværk, der passer til den arbejdsopgave, de har«.

Man kunne forestille sig, at nogle af de mange nye masteruddannelser kunne ende som nye træer, eller i det mindste grene, i specialejunglen. Charlotte Ringsted kan f.eks. godt tænke den tanke, at »master i medicinsk uddannelse« kunne udvikle sig til et lille, medicinsk speciale på samme måde, som det skete med samfundsmedicin og arbejdsmedicin, da behovet for dem var opstået.

Men langt de fleste masteruddannelser på det medicinske område vil formentlig aldrig blive mere end supplementer, som kan bygges på eksisterende specialer.

»Min egen oplevelse var, at det efter 20 år i en profession var fantastisk at få lov at fordybe sig igen. Og den gamle skrøne med, at man bliver for gammel til at lære nyt, kan du godt pakke sammen. Den holder ikke. Det er vidunderligt at få lov til at lære noget nyt, og at få lov til at være elev igen. Og det tror jeg er grunden til, uddannelserne er blevet så populære«, siger Charlotte Ringsted.

For mange faggruppers vedkommende stiver det formentlig også populariteten af, at uddannelsen ikke blot er endnu et længerevarende kursus, men en regulær universitetsuddannelse, der slutter med eksamen og godkendelse - og måske også et løft i lønnen.

Desuden er uddannelserne pointgivende i de yngre lægers videreuddannelsesforløb.

Charlotte Ringsted ser ingen fare for, at der skal blive udbudt irrelevante masteruddannelser.

»Det er en god måde at lave uddannelse på«, siger hun. »For det første kræver det erhvervserfaring overhovedet at blive indskrevet. Og for det andet er uddannelserne tilrettelagt meget procesorienteret, så du faktisk kommer til at lave et projekt, der handler om den hverdag og kontekst, du færdes i. På den måde er det en uddannelse, der skræddersyes, så den kan passe til det, du går og laver«.

Rettes mod flere faggrupper

Hvor mange masteruddannelser, der specielt har læger som målgruppe, er svært at besvare, siger chefkonsulent Dorthy Rasmussen, der arbejder med udvikling af masteruddannelser på Københavns Universitet.

»Vi udvikler typisk masteruddannelser med udgangspunkt andre steder end i vores traditionelle fagområder«, siger hun.

Som eksempel nævner hun, at der på en igangværende masteruddannelse i »konfliktmægling« også deltager læger. Det samme gælder en master i »idræt og velfærd«. Uddannelser, som ikke er udviklet med henblik på læger, men til folk, der har brug for disse kompetencer, heriblandt læger.

»Læger videreuddanner sig typisk til speciallæger. Har de lyst til at tage en masteruddannelse, er det vel for både at supplere deres faglige og personlige kompetencer. Der er jo tale om en stor investering af både tid og ressourcer, og derfor er folk meget opmærksomme på at få noget både til den faglige og den personlige kompetenceudvikling«.

Når en læge indskriver sig på en uddannelse i konfliktmægling, kan det måske have udspring i de seneste års stærke fokus på lægekultur. Men på uddannelsen vil lægen også møde sundhedsplejersken, der tager ud i folks hjem, revisoren, der har at gøre med kunder, som driver en lille, familieejet virksomhed og gymnasielæreren, der har problemer i klasseværelset - alle med andre og nye vinkler på arbejdsmæssige konfliktsituationer.

Selv om den master i »medicinsk uddannelse«, som er under udvikling, ved første blik ligner en skræddersyet hospitalskittel, regner Dorthy Rasmussen med, at den også vil have interesse for f.eks. dyrlæger og psykologer, der også arbejder med klinisk undervisning.

Hun erkender dog, at en så bred appel også kan være ønsketænkning. Nogle masteruddannelser har faktisk vist sig at være døgnfluer, fordi de sigtede for smalt.

»Ja, nogle kan endda vise sig at være eklatante fiaskoer«, siger hun. »Jeg kan selv have mine tvivl om, hvorvidt de masteruddannelser, der udvikles med en snæver, faglig fokus, vil kunne stå distancen. Vi havde f.eks. en uddannelse i »danskfagets didaktik«. Et emne, som mange gerne ville vide noget om. Der var bare ikke så mange, der ville investere to år i det«, siger Dorthy Ras-mussen.

Det var især i starten, da masterbølgen lige havde ramt de danske kyster for fire-fem år siden, at universitetet begik den fejl at tro, at man blot skulle afdække nogle behov i omverdenen, og så skrue masteruddannelser sammen, der opfyldte disse behov.

Det viste sig at være en fejl, for »man kan ikke vide, at man trænger til netop en Coca-Cola, hvis man aldrig har hørt at den findes på markedet«.

Derfor sker udviklingen af masteruddannelser nu ved at inddrage aftagerne i de erhverv og brancher, man satser på - repræsentanter for arbejdsgivere og potentielle studerende - i udviklingsforløbet.

For elitemedarbejdere

Priserne på masteruddannelser varierer, fra ca. 50.000 til næsten 200.000 kroner for en uddannelse. En pris, der som regel betales af en arbejdsgiver, mens den studerende må regne med at investere ca. 20 timer om ugen i de to år, uddannelsen typisk varer. 20 timer, som vel at mærke skal lægges oven i en arbejdsuge, der sjældent stoppe r ved de 37 timer.

»Deltagerne er jo typisk nogle, som også gerne vil bestemme på deres arbejde og være med i de sjoveste projekter og de største udfordringer. Stjerne-medarbejdere, som arbejdsgiveren vil investere noget i. En type mennesker, som nærmest lyser, når de går forbi«, som Dorthy Rasmussen siger.

Hun har også, til sin overraskelse, bidt mærke i, at de masterstuderende ofte er lidt oppe i årene.

»Det har været positivt at opleve. Og det har givet mig en forståelse af, at det er et godt sted for en arbejdsgiver at investere i en lidt seniortype medarbejder, som på den måde bliver revitaliseret. På uddannelsen i konfliktmægling er gennemsnitsalderen over 50«, siger hun.

Og det er jo den farlige alder, hvor man alle talenter til trods kan sidde fast i rutinernes trædemølle. Måske har man haft nogle projekter, der ikke lige blev så vellykkede. Bogprojektet, som bliver sværere og sværere at hente op af skuffen. Man har masser af klinisk og menneskelig erfaring. Men den akademiske verden fortoner sig i minderne.

»En masteruddannelse er en måde at få sine erfaringer anvendeliggjort på, og for arbejdsgiveren er den god til at fastholde talenterne«, siger Dorthy Rasmussen. »Man er jo i en udsat gruppe, når man når over de 50. Med uddannelsen får du et helt nyt vokabular og kan tale med om de allernyeste teorier - samtidig med, at du har din mangeårige erfaring, som du kan nyttiggøre på nye måder«.

For nogle bruges masteruddannelsen til et karrierespring. Men Dorthy Rasmussen tror, at mindst lige så mange allerede befinder sig, hvor de karrieremæssigt har ønsket at være, men stadig har potentiale og visioner at realisere.

Intet samlet overblik

Hverken Charlotte Ringsted eller Dorthy Rasmussen mener, at der er brug for en central rådgivning for masteruddannelser. »Der er jo tale om voksne, kapable mennesker, der selv

søger de informationer, de skal bruge, f.eks. på universiteternes hjemmesider«, siger Charlotte Ringsted, der dog selv har givet råd og hjælp til mange, der ville vide noget om masteruddannelsen i medicinsk uddannelse.

Dorthy Rasmussen deler denne opfattelse. Københavns Universitet bruger ikke mange midler til annoncering. »Når vi annoncerer, er det for lige at minde om, at uddannelserne findes,

eller at ansøgningsfristen nærmer sig. De folk, uddannelserne er rettet til, kommer ikke pludselig løbende til, fordi de ser en reklame«, siger hun.

I Yngre Lægers uddannelsessekretariat kan Bo Rahbek bekræfte, at foreningen så godt som aldrig får henvendelser fra medlemmer, der efterspørger råd og vejledning om masteruddannelser. Det samme er tilfældet i DADL's sekretariat.

Derfor mener Mette Siemsen, som er formand for Lægeforeningens uddannelsespolitiske udvalg, heller ikke, at Lægeforeningen skal bruge sekretariatets ressourcer på at rådgive og vejlede; behovet findes tilsyneladende ikke.

Hverken Mette Siemsen eller andre, Ugeskriftet har talt med i Lægeforeningen eller hos Yngre Læger - som vistnok udgør den største gruppe af de masterstuderende læger - har noget overblik over, hvor mange læger, der tager de populære uddannelser, eller om kvaliteten altid er i orden.

»Formentlig vil der også være nogle, som bruger tiden forkert«, siger hun.

»Ingen ved rigtigt, hvor mange læger, der tager dem - bortset fra, at det er mange. De fleste vælger dem, der handler om ledelse, administration og økonomi - ledelsesmæssige kompetencer. Og det er jo én af de syv kompetencer, man skal tilegne sig i den nye speciallægeuddannelse«, siger hun.

Derfor kan hun godt forestille sig, at Lægeforeningen »på et tidspunkt« kan blive nødt til at skaffe sig et overblik over det vildtvoksende udbud af masteruddannelser.

Fakta

Hvad skal man vælge?

Man kan vælge en af de to klassikere: Master of Public Health (MPH) og Master of International Health, som er atypiske derved, at de allerede fandtes på det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet i 1990'erne - længe før bølgen af masteruddannelser ellers ramte de danske kyster omkring 2001.

Men de to er kun en lille del af de mange, som er opstået siden: Master of International Health, Master of Health Management, Master i kvalitetssikret lægemiddelanvendelse, Master of Industrial Drug Development, Master i gerontologi og Master i sundhedsinformatik er nogle flere, som er plukket blandt de ca. 100 masteruddannelser, man kan få et overblik over ved at besøge Undervis-ningsministeriets www.vidar.dk og klikke på »uddannelsestyper«.

Man kan finde oplysninger om MPH-uddannelsen på www.pubhealth.ku.dk/mphs (København) eller www.mph.au.dk (Århus).

Uddannelsernes omfang svarer til 1 - 1 års fuldtidsstudier, men er tilrettelagt på heltid eller deltid over f.eks. to eller tre år. Man kan også følge en masteruddannelse over en længere årrække på enkeltfag. Deltids-forløbene kræver en arbejdsindsats på ca. 20 timer om ugen.

Priserne er relativt lave og varierer fra ca. 50.000 til 195.000 kr. for et studium. Dertil kommer udgifter til studiematerialer, seminarophold og evt. studieture.

I de fleste tilfælde finansieres uddannelsen af en arbejdsgiver. Og for offentligt ansatte sker det som regel uden, at der er betingelser knyttet til.

I det private erhvervsliv er det ikke ualmindeligt, at en medarbejder, som får en masteruddannelse betalt, til gengæld forpligter sig til bagefter at forblive i f.eks. mindst to år i virksomheden - eller betale uddannelsens pris tilbage.