Skip to main content

Udgør kortærmede kitler en risiko for nosokomiel COVID-19-infektion?

Nye undersøgelser bør få myndighederne til enten at genoverveje brugen af langærmede kitler eller indføre desinfektion af bare underarme samtidig med hånddesinfektion.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Hagar al Fartoussi1 & Niels Høiby2*, 1) KBU læge e-mail: hahagar98@gmail.com almen praksis Vanløse 2) professor overlæge e-mail: hoiby@dadlnet.dk Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Rigshospitalet og Institut for Immunologi og Mikrobiologi Panuminstituttet Københavns Universitet *) korresponderende forfatter. Interessekonflikter: ingen

18. apr. 2022
7 min.

I takt med den stigende forekomst af nosokomielle infektioner, især meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) og Clostridioides difficile, indførte de britiske sundhedsmyndigheder en politik »Bare Below the Elbows« (BBE), der gav anledning til omfattende diskussion blandt læger. Indførelsen af BBE i England i 2007 havde som udgangspunkt et litteraturstudie udført af University of West London (det hed indtil 2010 Thames Valley University og blev etableret i 1992), hvor der findes et College of Nursing, Midwifery and Healthcare, men ingen Medical School. Litteraturstudiet fastslog, at det kunne anbefales, at lægerne skulle være iført korte ærmer ved direkte patientkontakt, ligesom sygeplejerskerne havde. Danmark fulgte hurtigt efter i 2007 med krav om, at alt sundheds- og plejepersonale skulle være iklædt uniform med korte ærmer ved direkte patientkontakt mhp. reduktion af smitterisiko [1]. Det formodede grundlag var ved indførelsen, at langærmede kitler forhindrede grundig håndhygiejne.

Inden indførelsen af BBE ansås langærmede kitler for at være beskyttende for sundhedspersonalet mod mikroorganismer og sekreter fra omgivelserne inkl. patienterne og – forudsat at kitlerne er rene – til at beskytte patienterne mod permanente og transiente mikroorganismer fra sundhedspersonalet, ikke mindst fordi huden på underarmene hos næsebærere af S. aureus i 45% af tilfældene også er koloniseret med S. aureus sammenligneligt med 90% af hænderne [1-3]. Uopdagede MRSA-bærere blandt personalet på en neonatalafdeling har medført udbrud af smitte blandt patienterne og vice versa af personalet [4]. Lignende indbyrdes transmission ses også med MRSA mellem landmænd, deres svinebesætninger og besøgende [5]. Som anført var begrundelsen for BBE, at langærmede kitler forhindrer grundig håndhygiejne, eller at BBE effektiviserer denne [1], men det er der ingen evidens for [6, 7].

Kortærmede kitler og forebyggelse af COVID-19 smitte

Der har i udlandet [8-13] og i Danmark [15] været ret omfattende personalesmitte på forskellige sygehuse med SARS-CoV-2. Ligeledes har der været omfattende smitte på landets plejehjem af både beboere og personale, og en stor del af alle COVID-19-dødsfald har været på plejehjem især i Region Hovedstaden [16, 17]. Der er fundet ekstensiv forekomst af SARS-CoV-2 på overflader og i luften omkring patienter med COVID-19, men også andre steder på hospitaler [18], og det gælder også overflader, der kun kan kontamineres ved aerosolbåren smitte [19, 20]. Eksperimentelt er det vist, at kontamineres hud med SARS-CoV-2, er virus stadig til stede ni timer efter, men kan elimineres med hånddesinfektion med ethanol, og samme forhold ses med influenzavirus [21], så problemet er generelt og omfatter således også bakterier som MRSA. Nosokomiel SARS-CoV-2-smitte af personale har fundet sted, før smittekildens diagnose forelå [22], og både personale med direkte og indirekte patientkontakt er blevet smittet [23]. Asymptomatiske SARS-CoV-2-smittede personer er ligesom symptomatiske smittefarlige, og udskillelsen af SARS-CoV-2 kan vare længere hos asymptomatiske end hos symptomatiske personer [24, 25]. Det er imidlertid muligt at beskytte personalet og omgivelserne effektivt med hygiejniske forholdsregler ved erkendte risikoprocedurer på diagnosticerede patienter med COVID-19 vha. beskyttelseskitler, masker, beskyttelsesbriller osv. [26].

I den generelle vejledning fra Sundhedsstyrelsen om håndhygiejne og i den specifikke COVID-19-vejledning [27, 28] er ikke omtalt BBE-problemet med kontaminering af underarmenes hud med SARS-CoV-2 fra præ- og asymptomatiske smittebærere, og det gælder også for vejledningen for personalet på plejehjem [29]. Der anbefales kun brug af langærmede kitler, hvis man er nærmere end 1-2 m fra en mistænkt eller verificeret person med COVID-19 [30]. Yderligere anbefaler Sundhedsstyrelsens hoste- og nysevejledning [31], at man nyser og hoster i albuebøjningen, hvor evt. SARS-CoV-2 og influenzavirus så kan overleve på underarmens hud i ni timer, hvis man ikke har lange ærmer [21], og spredes med hudskællene [32] eller ved berøring til omgivelserne, da der ikke anbefales huddesinfektion af bare underarme efter hoste og nys.

På den baggrund finder vi det vigtigt, at myndighederne enten genovervejer brugen af langærmede kitler eller indfører desinfektion af de bare underarme samtidig med hånddesinfektion, og at man ændrer vejledningen for hoste- og nyseteknikken til, at den skal efterfølges af desinfektion af albuebøjningen og underarmen, hvis man har kortærmede kitler og bare arme.

Referencer

Referencer

  1. Høiby, N., Johansen, H.K., Tvede, M., Andersen, L.P.: Den 2. Kittelrevolution? Ugeskr Læger 2008; 170:1169.

  2. Wertheim HFL, Melles DC, Vos MC et al. The role of nasal carriage in Staphylococcus aureus infections. Lancet Infect Dis 2005;5:751-62.

  3. Jarløv, JO, Høiby N. Coagulase-negative staphylococci in a major Danish university hospital: Diversity in antibiotic susceptibility between wards. APMIS 1998;106: 411-6.

  4. Madera S, NcNeil N, Serpa PH et al. Prolonged silent carriage, genomic virulence potential and transmission between staff and patients characterize a neonatal intensive care unit (NICU) outbreak of methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA). Infect Control Epidemiol 2022; 1-7. doi:10.1017/ice.2022.48.

  5. Angen Ø, Feld L, Larsen J et al. Transmission of methicillin-resistant Staphylococcus aureus to human volunteers visiting a swine farm. Appl Environm Microbiol 2017;83:e01489-17.

  6. Burger A, Wijewardena C, Clayson S, Greatorex RA. Bare below elbows: does this policy affect handwashing efficacy and reduce bacterial colonisation? Ann R Coll Surg Engl. 2011 Jan;93(1):13-6.

  7. Tse G, Withey S, Yeo JM et al. Bare below the elbows: was the target the white coat? J Hosp Infect. 2015; 91(4):299-301.

  8. Contejean A,, Leporrier, Cannoui E, et al. Comparing dynamics and determinants of severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 transmissions among healthcare workers of adult and pediatric settings in central Paris. CID 2021; 72:257-64.

  9. Ariza-Heredia E, Frenzel E, Cantu S et al. Surveillance and identification of clusters of health care workers with COVID-19: Multidimensional interventions at a comprehensive cancer center. Infect Control Hosp Epidemiol 2020 doi:10.1017/ice. 2020.1315.

  10. Rücker SCM, Gustavsson C, Rücker F et al. Transmission of COVID-19 among healthcare workers – an epidemiological study during the first phase of the pandemic in Sweden. Epidemiol Infect 2022 doi:10.10177S0950268822000231.

  11. Wu H-H, Su C-H, Chien L-J et al. Healthcare-associated COVID-19 outbreaks: a nationwide population-based cohort study. J Hosp Infect 2022 doi.org/10.1016/j.jhin.2022.02.023.

  12. Lumley SF, Constantinides B, Sanderson N et al. Epidemiological data and genome sequencing reveals that nosocomial transmission of SARS-CoV-2 is underestimated and mostly mediated by a small number of highly infectious individuals. J Infect 2021; 83:473-82.

  13. Harris BHL, Zuhair M, Giovannntonio MD et al. Asymptomatic severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) infection in a rehabilitation facility: Evolution of the presence of nasopharyngeal SARS-CoV-2 and serological antibody response. J Infect Dis 2021; 223:192-6.

  14. Aumeran C, Henquell C, Brebion A et al. Isolation gown contamination during health care of confirmed SARS-CoV-2 infected patients. J Hosp Infect 2020 doi.org/10-1016 (j.jhin.2020.11.004.

  15. von Huth S, Lillevang ST, Røge BT et al. SARS-CoV-2 seroprevalence among 7950 healthcare workers in the region of southern Denmark. Internat J Infect Dis 2021; 112:96-102.

  16. Statens Serum Institut Covid-19 i Danmark, Opdateret Fokusrapport: Plejehjem 1. marts 2020- 28. februar 202.

  17. Andersen MP, Østergaard L, Phelps M et al. Risk of coronavirus disease 2019 (Covid-19) contraction and severe infection in home- or healthcare professionals. J Infect 2021 doi.org/10.1016/j.jinf.2021.06012.

  18. Zhangh HI, Kelly BJ, David MZ et al. SARS-CoV-2 surface contamination in staff common areas and impact on healthcare worker infection: prospective surveillance during the COVID-19 pandemic. Infect Control Hosp Epidemiol 2021 doi :10.1017/ice.2021.468.

  19. Thylefors J, Thuresson S, Alsved M et al. Detection of SARS-CoV-2 RNA open surfaces in a COVID-19 hospital ward indicates airborne viral spread. J Hosp Infect 2022 doi.org/10.1016/j.hin.2022.02.025.

  20. Kolmos HJ. Hvordan smitter SARS-CoV-2? Ugeskr Læg 2022;184:46-7.

  21. Hirose R, Ikegaya H, Naito Y et al. Survival of severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) and influenza virus on human skin: Importance of handhygiene in coronavirus disease 2019 (COVID-19). Clin Infect Dis 2021; 73:e4329-4335.

  22. Grall I, Alloui C-A, Tandjaoui-Lambiotte Y et al. Viral spreading in asymptomatic cases with SARS-CoV-2 infections: a Pilot study. J Infect 2020 doi.org/10.1016/j.jinf2020.08.044.

  23. Paltansing S, Sikkema RS, de Man SJ et al. Transmission of SARS-CoV-2 among healthcare workers and patients in a teaching hospital in the Netherlands confirmed by whole genome sequencing. J Hosp Infect 2021, doi.org/10.1016/j.jhin.2021.o2.005.

  24. Trieu M-C, Bansal A, Madsen A et al. SARS-CoV-2-specific neutralizing antibody response in Norwegian healthcare workers after the first wave of COVID-19 pandemic. A prospective cohort study. J Infect Dis 2021; 223:589-599.

  25. Long Q-X, Tang X-J, Shi Q-L et al. Clinical and immunological assessment of asymptomatic SARS-CoV-2 infections. Nature Medicine 2020; 26:1200-4.

  26. Cheng C-W, Huang P-Y, Wu T-S et al. Infection control operations of a large hospital in Taiwan to prevent nosocomial outbreaks during COVID-19 pandemic. Biomed J 2021 doi.org/10.1016.

  27. Sundhedsstyrelsen (corona, covid-19) Håndhygiejne. Således udfører du korrekt håndvask og hånddesinfektion. 20-7-2020.

  28. Statens Serum Institut. Infektionshygiejne og covid-19. 3-11-2021.

  29. Statens Serum Institut. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for plejehjem, hjemmepleje, bo- og opholdssteder m.m. 2020.

  30. Statens Serum Institut. Oversigt over anbefalinger for brug af værnemidler. Hvilken type og hvornår? 18. november 2020.

  31. Sundhedsstyrelsen. Corona/covid-19 Prosit! 2021.

  32. Lippert S, Gutschik E. Bacterial sedimentation during cardiac surgery reduced by disposable clothing. Scand J Thorac Cardiovasc Surg 1992; 26:79-82.