Udkanten skal være elite

Kom hid, lille læge, så får du en fin lægetaske. Og hjælp fra en revisor. Adgang til faglige databaser, som dine kolleger inde i byerne ikke har. Og, og, og ...

Listen over nye tiltag for at lokke unge læger til Region Syddanmarks udkantsområder, som formelt træder i kraft 1. oktober, er lang.

Flere af dem udgør en forskelsbehandling, som er ny for regionen. Ikke på den måde, at udkantslæger får pæne pengebeløb for at rykke ud på landet - som det tidligere har været tilfældet i f.eks. Region Nordjylland - men der bliver forskel på, hvordan regionen behandler lægerne.

Meningen er, at livet i udkanten - hvad enten det er under videreuddannelsen eller som speciallæge i almen medicin - skal vendes fra skod- til stjernestatus. Så 10 pct. af uddannelsesstillingerne i Vest- og Sønderjylland skal begunstiges særligt.

Her vil lægerne nærmest blive behandlet som curlingbørn, hvis forældre gør alt for at fjerne enhver forhindring på de små prinser og prinsessers vej mod tinderne. Som curlinglæge vil man f.eks. få en »veludrustet lægetaske«, hvis man vælger introstilling i almen medicin.

I hoveduddannelsesforløb vil lægerne f.eks. få adgang til databaser, som normalt er forbeholdt færdige speciallæger. De vil også blive inviteret med på kongresser, få deres egne konsultationslokaler, struktureret supervision med feedback, invitationer til konferencer, mentorordninger og meget mere. Alt sammen for at blive lokket til, så chancen består for, at de bliver i disse eliteudkantsområder, også når de er færdige speciallæger.

Der er endda mulighed for positiv særbehandling af ansøgere, som stammer fra regionen, ud fra den tankegang, at der er højere chance for, at de bliver der vedvarende, end hvis de var »sommergæster« langvejsfra.

Hjælp til etablering

Er man færdig som speciallæge og på vej ud i praksis, er der de fleksible ordninger, som f.eks. Lasse Johansson i Ølgod - se »Vi vil ikke have lægeløse patienter« - har nydt godt af. Der er også mulighed for, at en nynedsat læge i de første år kan få færre tilmeldte patienter, så arbejdspresset bliver mindre, og der bliver mere tid til familien. Det initiativ er især tænkt til lægefamilier med små børn.

Har man besvær med tal i kolonner, kan man få revisorbistand. Og det bliver muligt at ansætte vikarer i egen praksis som en aflastning i den første tid. Man skal også kunne få hjælp til at finde bolig, pasningsordninger for børnene og et job til ægtefællen.

Alt sammen initiativer, der ikke stilles til rådighed for andre.

»Forskelsbehandlingen er jo kontroversiel. Vi har selv tænkt, hvor langt kan vi gå? Jeg har selv haft det lidt svært med det. Men nu har vi skrevet det, så nu prøver vi det«, siger afdelingschef i regionens praksisafdeling, Frank Ingemann Jensen.

Derimod står der ikke noget i planen om at forgylde praksislægerne økonomisk.

Heller ikke lægerne synes, at det er - eller bør være - udsigten til en masse flere penge, som driver de unge læger til udkanten.

»Det er da fint med penge, men jeg tror lige så meget, at det f.eks. at have mulighed for vikarer og en fleksibel arbejdsdag kan betyde noget for unge børnefamilier«, siger Jesper Schmidt, som er formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark.

Og forskelsbehandlingen er han afslappet over for.

»Jeg tror, at man godt kan blive nødt til at gøre det. Et eller andet sted skal du have folk til at rykke teltpælene op. Når man er færdig med lægeuddannelsen, er man sidst i tyverne, måske først i trediverne, og har måske fået familie«, siger han.

»Initiativet er godt. Nu må man prøve at søsætte det og drage erfaringer hen ad vejen«.