Udmelding om vaccination af risikopatienter skaber forvirring

Kort efter nytår kom der en ­opfordring fra PLO på Twitter og andre kanaler. Det var i kølvandet på Sundhedsstyrelsens ­offentliggørelse af prioriteringsrækkefølgen til COVID-vaccine: Praktiserende læger ­bliver kimet ned af patienter, der ringer om deres placering. I skal ikke ringe til os, vent, til I bliver kontaktet af myndighederne, var PLO’s budskab. Nogle ville forsøge at påvirke til at komme frem i køen, forlød det. Men mange var bekymrede, fordi de var usikre på, om sundhedsmyndighederne kender dem og har informationerne til at kunne indkalde dem til vaccination.

Søren Brostrøm gik ud og meddelte, at kommunikationen fra Sundhedsstyrelsen ikke havde været god nok og kort efter blev en datoinddelt prioriteringsrækkefølge ­offentliggjort.

Her fremgår det, at efter plejehjemsbe­boerne, de meget gamle og frontpersonale er vaccineret, skal de med særlig øget risiko for alvorligt COVID-forløb vaccineres. Det er gruppe 5, som rummer 190.000 personer. De er nu ved at blive vaccineret.

Som nummer 10 – af 12 i alt – kommer gruppen med øget risiko, som skønnes at rumme cirka 200.000 personer. De skal ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender vaccineres i april.

Det lille ord »særlig« har en meget stor betydning her. Og det er nok årsagen til en del forvirring, mener Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

»Jeg tror, der er sket en sammenblanding af patienter i særlig øget risiko og patienter i øget risiko. Mange mennesker har troet, at det nu er deres tur og derfor har de ringet til lægen, fordi de mente, at de måtte hjælpe lægen med at finde frem til dem. Men en del kommer helt nede som nummer 10 i rækkefølgen«, siger han, der oplyser, at der arbejdes på fuldt tryk med at finde metoder til at udpege risikopatienterne.

Højrisikopatienterne skal findes på sygehusene

Ikke bare patienter, men også almen praksis har været forvirrede over Sundhedsstyrelsens udmeldinger. Det har været uklart for praktiserende læger, hvilken rolle de har i at finde risikopatienterne frem.

»Men Sundhedsstyrelsen har til os meldt ud, at aktuelt skal der findes 5.000 i gruppen med særlig øget risiko, og at det først og fremmest er sygehusene, der skal finde dem. De praktiserende læger er tiltænkt rollen som en slags bagstoppere. Der skal højst findes én patient pr. praktiserende læge i den kategori, er vurderingen«, siger direktør i PLO, Jonatan Schloss. Ifølge Sundhedsstyrelsen var der den 20. januar igangsat vaccination af omkring 30.000 i gruppe 5.

Hjerteoverlæge: Vi er forvirrede

Højrisikopatienterne i gruppe 5 har deres gang på sygehusenes ambulatorier og det er afdelingernes opgave at finde frem til de patienter, de vurderer svarer til de definitioner, som Sundhedsstyrelsen har lagt frem.

Det hele er dog endnu i proces. De praktiske og organisatoriske rammer for vaccinationerne er ved at blive opfundet, og patienterne skal nu findes frem. Og dernæst informeres. Og endelig, men ikke mindst, vaccineres. Når vaccinerne er der.

Det er de vilkår, der hersker, den dag ­Ugeskrift for Læger taler med sektionschef og overlæge på Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, overlæge Jacob Thorsted Sørensen.

»For at sige det kort. Her er forvirring«, ­siger han.

Afdelingen ser omkring 50.000 patienter om året. Men indtil videre er kun 27 patienter meldt ind til vaccination.

»Vores region har underinddelt patienterne i tre kategorier og vi blev bedt om først at finde ultra-højrisikopatienterne, der bare skulle vaccineres med det samme. Der fandt vi de 27. Men det er jo meget få«, siger Jacob Thorsted Sørensen.

Afdelingen er nu i gang med at finde de næste og har allerede lister klar. Via det elektroniske journalsystem, EPJ Midt, har regionen åbnet mulighed for at finde frem til de øvrige patienter inden for gruppe 5. Det giver dem et overblik over de ambulante patienter og de kan sortere i forhold til alder, diagnose, antal kontakter og hvilke særlige spor de følger i ambulatoriet, f.eks. lunge-­blodtryks-spor.

»Det er gået lynhurtigt med at få den adgang og det er super brugbart, så det er vi meget glade for. Selvom vi er en stor ambulant virksomhed, kan vi relativt nemt få overblik over, hvem der er i øget risiko«, ­siger Jacob Thorsted Sørensen.

Men da interviewet finder sted, er den lange liste, som afdelingen har udarbejdet med patienter i højrisiko, ikke blevet afleveret noget sted. Regionen har meddelt, at de er ved at samle det hele i en særlig prio­riteringsfunktion, så denne dag er listen ikke sendt frem.

Jacob Thorsted oplyser, at afdelingen er orienteret om, at regionen er ved at bemande prioriteringsfunktionen, bl.a. skal der udpeges en overlæge fra specialerådet, der fagligt kan assistere med at finde koderne for, hvem der skal udvælges.

Men i dag er frustrationen der.

»Vores patienter vil gerne vide noget. Det er hjertetransplanterede, patienter med forhøjet blodtryk i lungerne, børn og unge med medfødte sygdom osv., og de er naturligvis forvirrede og fortvivlede, fordi de ikke engang er meldt ind endnu«, siger Jacob ­Thorsted Sørensen og fortsætter:

»Vi beroliger selvfølgelig patienterne, for de bliver naturligvis ikke glemt, og vi fortæller dem, at hvis de er i den særlige høj­risikogruppe, så vil de blive vaccineret inden udgangen af marts. Vi beder dem væbne sig med tålmodighed, og så må de eventuelt få lov at spørge, om de står på den liste, vi har lavet«.

Klarere definitioner

Jacob Thorsted Sørensen er også bestyrelsesmedlem i Dansk Cardiologisk Selskab og også med den kasket på ser han forvirring.

»Der er vild forvirring. Hvordan har Sundhedsstyrelsen placeret 190.000 i gruppe 5 og 200.000 i gruppe 10? Det kan jeg ikke gennemskue«.

Han mener, at Sundhedsstyrelsen har haft for travlt, da retningslinjerne blev ud­arbejdet, og derfor er der opstået forvirring om, hvem der inden for risikogrupperne ­haster mest.

»Vi har brug for en klarere udmelding om, hvem Sundhedsstyrelsen mener, er højrisikopatienter. Jeg er f.eks. kommet i tvivl, om jeg skulle have indmeldt flere end de 27 patienter, jeg gjorde for snart to uger siden, når der siden ingen ting er sket i forhold til de næste«, siger han, der mener, at Sundhedsstyrelsen skulle have inddraget speciale­selskaberne i arbejdet med prioriteringen.

»Så kunne vi have lavet en cleancut defintion af den gruppe, og så tror jeg, at man ret hurtigt kunne få vaccineret dem. Dernæst kunne man så bruge tid på at finde resten af risikopatienterne, som godt kan vente lidt«.

Men er det ikke lige, hvad man har gjort – opdelt dem i gruppe 5 – med særlig høj risiko og gruppe 10 – med høj risiko?

»Måske. Men at sætte 190.000 patienter i særlig høj risiko er alligevel mange. Specialeselskaberne kunne i december have bidraget med at opdatere de informationer, vi tidligere har givet, med en ny inddeling i særlig høj risiko og øget risiko, så det passede med vaccineudrulningsplanen«, siger Jacob Thorsted Sørensen

Han tilføjer:

»Faktisk tror jeg, at langt de fleste af vores patienter og kronikere vil blive vaccineret på alderskriteriet forud for deres kroniske sygdom, som placerer dem i risikogruppen. Det skulle måske kommunikeres tydeligere ud til befolkningen«.

Alderskriterium

Når turen kommer til gruppe 10, vil foråret være godt på vej. Der er så omkring 200.000 patienter, hvis tur det er til at blive vaccineret. Det er dem, der er under 65 og i øget ­risiko.

Her er praktiserende læger tiltænkt en rolle med at finde patienterne frem. Men det tager tid at trække data ud og fremfinde de patienter i de enkelte lægers patientlister. Også PLO fremhæver derfor alderskriteriet.

»Vi mener, at man hellere skal bruge alder­skriteriet alene«, siger Jonatan Schloss.

Han peger dog på, at der kan være en ­problemstilling med fedmepatienter. Har man et BMI på over 35, så er man i særlig ­risiko. Og BMI er ikke altid registreret i ­journalen.

»Man kan eventuelt kombinere alders­kriteriet med en information til denne ­målgruppe om at måle og veje sig selv og ­beregne BMI for derefter at rette henvendelse til egen læge, hvis BMI er over 35«, forklarer han.

PLO peger på den norske prioritering, som netop anvender alderskriteriet.

»De henviser til, at alder ser ud til at være den dominerende risikofaktor for alvorlig sygdom og død pga. COVID. Derfor er det vores opfordring, at man starter fra toppen, så man efter de allerældste begynder at vaccinere de 85-årige, dernæst de 84-årige og så fremdeles. På den måde vil vi også undgå en masse ærgerlige situationer, hvor patienter og pårørende prøver at skubbe sig foran i køen«, siger Jonathan Schloss.

Hvad med de patienter i gruppe 10, der er unge, men i risikogruppen, bliver de så ikke ladt i stikken?

»Alder og fedme ser ud til at være det vigtigste. Og de alvorligt syge bliver jo fanget af sygehusene.«

Det kan lyde som om, de praktiserende ­læger prøver at slippe for besværet med at finde risikopatienterne frem?

»Nej, vi kan godt påtage os opgaven. Det vil bare kræve tre dages arbejde pr. praktiserende læge, tre arbejdsdage, som nok kunne være brugt bedre på at behandle patienter. Vi taler jo primært om, hvorvidt folk skal vaccineres i marts eller april«, siger Jonathan Schloss.

LÆS OGSÅ

Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19