»Udskrevet sengeliggende patient fra et ambulatorium«

- Hvor i verden fungerer takststyring efter diagnose relaterede grupper godt?

»I delstaten Victoria i Australien. Her formår de at lave økonomiske incitamenter på de områder, hvor der er problemer. Hvis de fx opdager, at der er for lang ventetid på en skadestue, indretter de DRG-systemet, så det understøtter en hurtigere betjeningstid. Højere takster flytter aktiviteter. På grund af hurtige og valide indberetninger, er de i stand til at agere effektivt«, udtaler Poul Erik Hansen, chef for den 14 mand store DRG-enhed i Sundhedsstyrelsen.

En gang om året drager en delegation fra DRG-enheden down under på studietur, oplyser han.

Poul Erik Hansen mener, at der i princippet ikke er noget, som ikke med fordel kan DRG-kodes. Det gælder også inden for psykiatrien og almen medicin, som p.t. ikke er i DRG-systemet.

Poul Erik Hansen oplyser, at »det kun er et spørgsmål om tid«, før psykiatrien også er DRG-systematiseret. Metoden til grupperingen af disse patienter er klar i 2003. Det er herefter en politisk afgørelse om metoden skal tages i brug.

»Problemet er at lave resursehomogene grupper. For du kan fx have en skizofren patient, som blot skal ind og medicineres, og en anden skizofren patient, som skal indlægges i længere tid. Vi arbejder p.t. i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab på at håndtere begge grupper«, udtaler Poul Erik Hansen.

Han har ikke noget bud på, om almen medicin også kommer med i DRG-familien. Men i praksis er der ikke noget i vejen for, at det kunne ske, siger han og vurderer, at tiden arbejder for ensartethed i takster-ne mellem primære- og sekundærsektor.

»Almen praksis er i dag reguleret efter taksterne i forbindelse med overenskomsten med Sygesikringen, men man skal passe på, at sygesikringsområdet ikke bliver en ø i forhold til DRG-systemet. Herved risikerer man at lave økonomiske incitamenter, som i sidste ende bliver behandlingsmæssige skævheder.

Hvis fx taksten inden for psykiatrien på sygehusområdet er uforholdsmæssig høj i forhold til behandling i kommunalt regi, er der ikke umiddelbart noget incitament til at flytte behandlingen til kommuneplejen, selv om det måske behandlingsmæssigt er både bedre og billigere«, fortæller Poul Erik Hansen.

Intet beredskab mod creep

DRG-enheden har ikke resurser til at undersøge for fejlkodninger - eller spekulation i rentable diagno-ser. Det er amternes ansvar, pointerer Poul Erik Hansen. Men åbenlyse fejl som »udskrevet sengelig- gende patient fra et ambulatorium«, som er et autentisk eksempel, reagerer han og kollegerne i enheden dog på.

Ved væsentlige udsving i DRG-kodningen vil han også rette henvendelse til afdelingen, for at finde ud af årsagen til forskellen i DRG-værdi, men spekulation, kaldet creep, findes der ikke et beredskab for.

»DRG forandrer ikke den sundhedsfaglige prioritering. Der vil være nogle få procent af lægerne, som tænker i økonomi i stedet for behandling, og man kan tænke sig mange pudsigheder, men sådan vil det altid være«, udtaler Poul Erik Hansen.

Han kan konstatere, at der bliver indberettet for flere kroner DRG, men det tager han som udtryk for, at lægerne er blevet bedre til at DRG-beskrive patienterne.

Fakta
De 561 koder

DRG (diagnose relaterede grupper) er en måde - måden - at afregne lægelige ydelser på. Diagnoserne fordeles på 561 DRG-koder. En bypassoperation er fx kode 507 til en værdi af 132.339 kroner. Koden indberettes til Sundhedsstyrelsen, hvor sygehusafdelinger og -ledelser samt amterne kan hente statistik over behandlingernes art, hyppighed og pris. Des-uden bruges DRG som afregning amterne imellem for basispatienter. DRG anvendes også som redskab til aktivitetsstyring efter takster. En milepæl for DRG -systemet som redskab til takststyring indtraf sidste år med »Løkke-posen« i forbindelse med fordelingen af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens 1,5 mia. kroner til afvikling af ventelisterne.