Skip to main content

Udvikling eller afvikling?

Simon Serbian, uddannelsesordfører i FADL, serbian@fadl.dk

9. nov. 2005
5 min.

Lægeuddannelsen i Danmark har brug for fortsat udvikling. Siden den prægraduate lægeuddannelse i 1996 blev evalueret, har institutionerne arbejdet med at forbedre og udvikle uddannelsen. Udvikling koster penge - og med den seneste sparerunde, der rammer hårdt i København, er det svært at få øje på, hvordan nye initiativer kan realiseres.

Så svinges sparekniven igen. I øjeblikket sidder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og vrider budgettallene for at få det hele til at gå op. Konkret skal der findes op mod 30 mio. kr. i budget 2006. Heraf har fakultetsledelsen indstillet, at 13 mio. kr. skal findes på uddannelserne alene! Som den største uddannelse ved fakultetet kommer lægeuddannelsen til at bære hovedparten heraf. Konkret har fakultetsledelsen forslået, at 5 mio. kr. skal findes direkte i den medicinske klinik! At implementere en så stor besparelse i det hele taget - og på så kort tid i særdeleshed - uden et væsentligt dyk i uddannelseskvaliteten virker helt urealistisk.

I begyndelsen af september afholdt den europæiske forening for medicinsk uddannelse (AMEE) sin årlige konference. Konference er rammen om en stor buket af resultater om forskning, udvikling og kvalitetssikring - alle med fokus på den lægelige uddannelse. Studienævnet fra København deltog som så ofte før. Og det er med optimisme og gåpåmod, at man vender hjem: Opladet med visioner og dugfrisk viden om, hvorledes uddannelsen kan udvikles og kvalitetssikres.

Som den opmærksomme læser kan se, er der en afgrundsdyb konflikt mellem disse to forhold - de økonomiske rammer for uddannelsen aktualiseret ved de aktuelle besparelser over for det stadige behov for at kvalitetssikre og udvikle den prægraduate lægeuddannelse i Danmark.

Afvikling?

Som nævnt skal der findes 13 mio. kr. på uddannelserne på fakultetet i København. Beskeden har været: Spar 10% generelt på uddannelsen. Og spar 5 mio. kr. i klinikken på medicin. Det er en kolossalt stor besparelse. Og med tanke på, at det tog ca. ti år at blive enige om en ny studieordning, synes det helt umuligt at skulle implementere så store besparelser på 1-2 måneder uden at skade kvaliteten mærkbart. Set fra uddannelsesside er der nærmest tale om en afvikling af studiet!

Konsekvenserne er i skrivende stund ikke besluttet endnu, idet fakultetet først (!) primo november skal aflevere budgettal til universitetet centralt. Men besparelserne kan ikke undgå at betyde holdsammenlægninger (dvs. flere studerende om samme patient) og forelæsninger i stedet for egentlige studentercentrerede timer (hvor de moderne undervisningsmetoder kan fungere).

Men værst af alt: Hvis fakultetsledelsens »forslag« om 5 mio. kr. skåret i den medicinske klinik skal realiseres, er det en udvikling totalt i modstrid med hele udviklingsmålet for de reviderede lægeuddannelser. Den tydeligste anbefaling fra Evalueringsinstituttet var i sin tid, at den kliniske del af uddannelsen skulle styrkes. Det er et mål, som har stået foran al studieordningsudvikling i hele landet siden da. I København, hvor sparekniven nu skærer dybt, blev klinikken søgt styrket via friholdelse for tidsmæssig nedskæring, da uddannelsen blev skåret fra 6 til seks år. Der blev altså reelt kun tale om en »relativ forøgelse af kliniktiden«.

Anbefalingen til den nuværende studieledelse må være klar: Besparelser eller ej - klinikken må i videst muligt omfang friholdes for nedskæringer. I forvejen er de stigende studentertal med til at gøre vilkårene for klinisk bedside-undervisning svære: Studerende må sendes langt væk i klinik (nu også til Sverige), og man må flokkes på afdelingerne. Landet største lægestudium burde gå forrest i sikring af klinikken - og ikke pr. ledelsesdekret udføre besparelser i selve nerven af studiet.

Hvor kom(mer) pengene fra?

Grundlaget for de aktuelle besparelser i København er dels, at universitetets finanslovsbevilling skrumper, og dels at universitetets nye bestyrelse ønsker en øget intern pulje. Begge forhold efterlader færre midler lokalt til uddannelsen. Om det er rimeligt eller ej aktuelt at prioritere en bestyrelsespulje, skal være usagt her. Men de nedskårne ministerielle bevillinger fortjener en bemærkning.

Den nødvendige udvikling

Den prægraduate lægeuddannelse har fortsat brug for udvikling. Med aktuel viden og inspiration fra udlandet og den internationale forskning i medicinsk uddannelsesplanlægning står det klart, at selv nyskabelserne i de danske studieordninger trænger til eftersyn.

Et eksempel: Indførelsen af eksamensformen OSCE (objektiv struktureret klinisk eksamination) er et væsentligt kvalitetsløft. Aktuelt diskuteres det i København, om OSCE'en kunne benyttes flere steder i studiet. På AMEE præsenteredes i år en række studier af kvalitetssikring og (videre)udvikling af OSCE'en. Herhjemme er vi altså (mindst) et kapitel bagud. Der er brug for videreudvikling. Også andre eksamensformer, der er overlegne i forhold til de traditionelle skriftlige eksamener, står klar i kulissen. Det kræver blot, at der prioriteres tid og penge til udviklingen. Som med al investering vil det betale sig i form af øget kvalitet og flere studerende, der består eksaminer til tiden.

De danske lægestudier er meget forskellige. Det havde tjent de nuværende studerende godt, at institutionerne tidligere var begyndt et politisk samarbejde. Forskellene bliver synlige ved overflytningssager mellem fakulteterne. Et fælles nationalt arbejde om målsætninger, definition af »basic doctor« og erfaringer med uddannelsesudvikling er nødvendigt. Det kræver både tid og penge, men arbejdet bør ske nu.

Sådanne udviklingsarbejder kræver naturligvis politisk enighed på institutionerne, hvilket det til tider har været trægt med. Alle, der arbejder med udvikling af lægestudierne, ved, at der er tale om »kursskifte på en supertanker«. De danske lægeuddannelsestraditioner er så tunge og (vel)etablerede, at der er tale om få graders udsving i løbet af meget lang tid. Kursskiftet og udviklingen er dog begyndt, men det kræver vedholdende kraft at fortsætte kursen.

Det må være klart for enhver, at dybe nedskæringer på lægeuddannelserne nu risikerer at give så store ar, at det bliver svært at fortsætte den helt nødvendige udvikling af uddannelsen fremover.

Studenternyt

Ugeskriftet vil fremover bringe nyt fra de lægestuderendes verden en gang om måneden. Siderne vil blive redigeret af FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende. Skriv til ufl@fadl.dk